Der arbejdes på en forklaring på PRRS-situationen på Mors 2

Seges Svineproduktion opdaterer løbende temasiden om PRRS om risikoen for PRRS hos Ornestation Mors 2. Senest er siden søndag opdateret med en beskrivelse af hypoteser omkring fundet af PRRSV på Mors 2.

Ifølge Seges Svineproduktion, så arbejdes der på højtryk for at komme nærmere en forklaring, og der er i den sammenhæng taget mange ekstra prøver på Mors 2, ligesom der graves i hvilke orner, der er indsat og hvorfra.

På temasiden om PRRS på svineproduktion.dk er samlet al den viden, som Seges Svineproduktion har om PRRS. Her opdateres også løbende om smitte af PRRS1 fra Hatting Horsens samt om risikoen for PRRS hos Ornestation Mors 2. Senest har Lars Erik Larsen, Københavns Universitet og Charlotte Sonne Kristensen, Seges Svineproduktion søndag beskrevet nogle hypoteser omkring fundet af PRRSV på Mors 2. Deres tre mest sandsynlige forklaringer på, at der er fundet PRRS1 (RNA) på Mors 2 lyder søndag som følger:

1. Der er kommet et vildtype virus ind, for eksempel via luften, som spreder sig langsomt.

2. De positive PCR skyldes persisterende PRRSV (RNA) fra vaccinerede orner.

3. En eller flere orner har haft PRRS-vaccinevirus med ind på Mors 2 og spreder vaccinevirus til de andre orner. 

1. Vildtype virusinfektion

 - Det er svært at sammenligne CT-værdierne fra Mors 2 med dem fra Hatting Horsens og andre studier, da ornerne på Mors 2 er vaccineret. Vi har derfor sammenlignet prøverne fra Mors 2 med en undersøgelse vi lavede for et par år siden. Her smittede vi grise med PRRS-virus, otte uger efter de var dobbelt vaccineret mod PRRS1 og PRRS2. Det vil sige, de var vaccineret som ornerne på Mors 2 er vaccineret. Det PRRS-virus vi smittede grisene med er forskelligt fra det, der er i PRRS1-vaccinen. Efter smitte var der en kort viræmi (PRRS-virus i grisenes blod) med CT-værdier mellem 30 og 38 primært på dag tre og fem, men ellers testede de negative. Husk at høj CT-værdi er lidt virus og lav CT-værdi er meget virus.

- Dette scenarie kan således ikke afvises og må betegnes som sandsynligt i øjeblikket, lyder det i meddelelsen fra Lars Erik Larsen og Charlotte Sonne Kristensen.

2. »Persisterende« PRRS-vaccinevirus

- Internationale studier har vist, at PRRS-vaccinevirus RNA i gennemsnit kan påvises 30 dage efter vaccination, men et enkelt studie har påvist PRRS-virus i tonsillerne (mandlerne) op til tre måneder efter vaccination. I vores undersøgelse, hvor vi dobbeltvaccinerede grise, påviste vi PRRS-virus RNA i blod ved PCR tre måneder efter vaccinationen, dog kun i nogle få dyr.

- De orner der er testet positive på Mors 2 blev vaccineret i august. Altså for syv måneder siden. Så vidt vi ved, er der ikke publiceret undersøgelser, hvor man har kigget efter vaccinevirus i så lang tid efter vaccination. Desuden er to af de PRRS-positive orner testet negative for PRRS-virus ved PCR før indsættelse på Mors 2. Den sidste orne er vi ved at undersøge historikken på.

- Det kan dog ikke udelukkes, at der er sket en reaktivering af PRRS-virus efterfølgende. Dette scenarie kan således ikke afvises, men vurderes ikke at være sandsynligt, lyder det endvidere omkring denne hypotese.

3. En eller flere orner spreder PRRS-vaccinevirus

- Dette ligner meget scenario 2. En orne, der efter indsættelsen i karantænen har spredt PRRS-vaccinevirus til de andre orner. Eller en orne der har haft et PRRS-virus med, fra den besætning den er indsat fra.

- Dette skulle dog helst ikke ske, da der ikke må indsættes orner med PRRS-virus i blodet i karantæne, ligesom alle orner siden 1. november 2019 testes ved PCR for PRRS-virus, før de sættes ind på ornestationen. Dette scenarie kan således ikke afvises, men vurderes ikke at være sandsynligt.

Risiko for sædsmitte

På baggrund af de høje CT-værdier fra de orner, som er testet positive på blodprøver, vurderer vi, at risikoen for sæd-overført smitte er mindre, end den var i forbindelse med Horsens PRRS-udbruddet. Uanset om det er PRRS-vaccinevirus eller en PRRS-vildtype variant.

- Det er desværre ikke muligt at lave en kvantitativ vurdering af dette, påpeges det i meddelelsen.

Perspektiver

- Vi forsøger at afgøre, hvilken variant af PRRS1-virus, der er i de PRRS-positive prøver ved sekvensanalyse, men vores erfaring er, at det er svært at få brugbare svar fra prøver, der har så høje CT-værdier. Hvis det lykkes at bestemme virussekvensen, vil vi forhåbentligt kunne skelne scenarie et fra de to andre scenarier. Baggrunden for forbeholdet er, at vi ved, der cirkulerer nogle PRRS-virusstammer, som har stor lighed med den PRRS1-variant, der er i vaccinen Porcilis PRRS VET.

- Derudover er der iværksat en række ekstra undersøgelser på de udtagne prøver, som bidrager til at belyse situationen, meddeler Lars Erik Larsen og Charlotte Sonne Kristensen.

Find mere viden og følg opdateringerne om situationen på Mors 2 via temasiden om PRRS på svineproduktion.dk og på Ornestation Mors’ egen hjemmeside.

I seneste melding fra Ornestation Mors meddeles det i øvrigt, at PRRS-alarmen kun vedrører et af ornestationens fire DanBred staldanlæg.

cab

PRRS-forløbet på Ornestation Mors 2

● 3. marts 2020: Der udtages rutinemæssigt 21 prøver til overvågning af PRRS-virus. Prøverne testes i fire ud af fem pools og en enkeltprøve ved PCR.

● 4. marts 2020: Enkeltprøven og en pool er positiv for PRRS1. Ornerne aflives.

● 5. marts 2020: Alle 21 prøver testes individuelt ved PCR. Enkeltprøven er igen positiv, og en af prøverne fra poolen er positiv. Vi har altså nu to PRRS1-positive orner

● 6. marts 2020: Der testes 112 blodprøver fra den sektion, hvor den orne der er enkelttestet 4. marts var opstaldet. Her findes endnu en PRRS1-positiv orne med en CT på 34. En af blodprøverne ender med at skulle køres om. Vi har nu 3 PRRS1-positive orner. Den nye PRRS1-positive orne, og den orne, hvor prøven skulle re-testes, aflives. Der kommer svar på undersøgelse af sæd fra den første positive orne, samt de orner der indgik i den første positive pool. Alle sædprøver er PRRS1-negative.

Kilde: https://svineproduktion.dk/Aktuelt/Temaer/PRRS

Sådan overvåges ornestationer

Landbrug & Fødevarer Svineproduktion har fastlagt en række veterinære brancheregler for DanBred ornestationer og isolationsstalde; herunder overvågning for PRRS.

Fra 1. november 2019 er der iværksat en ny overvågningsmodel for PRRS på såvel isolationsstalde som ornestationer. Fra og med februar 2020 bliver alle ornestationer, vaccinerede såvel som ikke vaccinerede ornestationer, overvåget ugentligt.

Hver uge bliver der taget stikprøver af ornerne på ornestationerne. Blodprøverne undersøges i PCR-metode for PRRS-virus, og hver anden uge undersøges ligeledes for PRRS antistoffer. PCR-metoden er velegnet til at påvise akutte PRRS-infektioner, hvor blod og spyt fra ornerne i starten af sygdomme kan indeholde store mængder PRRS-virus. Til gengæld er PCR metoden ikke velegnet fra ca. to uger efter PRRS-smitte i den enkelte orne.

Påvisning af antistoffer for PRRS er velegnet til at påvise PRRS infektion fra 12-14 dage efter smitte. Den kombinerede overvågning med ugentlige PCR-undersøgelser og undersøgelser for antistoffer hver anden uge giver derfor en stor sikkerhed for at påvise PRRS-infektion blandt ornerne på en ornestation.

Overvågningen kan ikke med 100 procents sikkerhed finde alle eventuelle PRRS-infektioner på kort tid. Såfremt en enkelt orne bliver smittet med PRRS-virus, vil der typisk gå to-tre døgn før man med sikkerhed kan påvise PRRS-virus i blod eller spyt.

For de PRRS-vaccinerede ornestationer gennemføres den samme overvågning som for de PRRS-negative ornestationer, dog undersøges ikke for antistoffer i prøverne, idet alle orner må forventes at være antistofpositive grundet PRRS-vaccinationen. Overvågningen i de PRRS-vaccinerede ornestationer startede i januar 2019.

PRRS er en stærkt smitsom virus, som normalt vil sprede sig hurtigt på en ornestation. Selvom overvågningen foregår hver uge i alle ornestationens sektioner, kan man være uheldig ikke at udtage stikprøver blandt de få smittede orner i sygdommes start.

Kilde: https://svineproduktion.dk/Aktuelt/Temaer/PRRS

Sådan foregår PCR

PCR er en test til at undersøge et prøvemateriale (blod, spyt eller lignende) for indhold af arvemateriale fra forskellige organismer f.eks. virus og bakterier.

Alle vira og bakterier indeholder arvemateriale (DNA/RNA), som er specifikt for den pågældende organisme, ligesom et fingeraftryk.

At finde virus (eller bakterier), som er ganske små organismer mellem millioner andre kan være som at lede efter en nål i en høstak. Derfor anvendes PCR, hvor virussets specifikke arvemateriale (fingeraftrykket) opformeres, til det bliver muligt at måle (detektionsgrænsen). Opformeringen sker gennem 30-40 cyklusser, hvor virussets specifikke arvemateriale fordobles gennem hver cyklus.

CT-værdi

CT-værdien angiver det antal cyklusser, der skal til for at opformere virussets specifikke arvemateriale i prøven til detektionsgrænsen, dvs. tallet kan ligge mellem 0 og 40 (eller det maksimale antal cyklusser, der køres).

Er der meget virus i prøven, skal der færre cyklusser til at opformere det specifikke arvemateriale til at overstige detektionsgrænsen, og det medfører en lav CT-værdi. Er der omvendt meget lidt virus i prøven, skal det specifikke arvemateriale opformeres gennem mange cyklusser og giver dermed en højere CT-værdi.

Mængden af virus måles konstant under testens cyklusser, og detektionsgrænsen kan sagtens nåes undervejs i en cyklus, hvormed CT-værdien kan antage et decimaltal. Hvis det specifikke arvemateriale for virus, som man leder efter, ikke kan findes efter opformeringen, vil prøven fremstå negativt.

En høj CT-værdi angiver, at der er lidt virus i prøven.

Kilde: https://svineproduktion.dk/Aktuelt/Temaer/PRRS

Læs også