Sammenblanding af udsættersøer kan koste velfærd

Udsættersøer anses som sårbare over for udfordringer som for eksempel transport, men på trods heraf har der været meget lidt forskningsmæssig fokus på disse søers adfærd og velfærd i perioden fra, at det besluttes, at de skal slagtes og frem til afhentning.

For at minimere transportomkostningerne pr. so er det almindelig praksis at fravænne slagtesøer og samle dem i midlertidige staldafsnit, indtil der er en gruppe, der kan transporteres samlet til slagteriet.

Sammenblanding af søer, der ikke kender hinanden godt, vil imidlertid let føre til aggression og slagsmål mellem søerne, som vil slås for at danne en rangorden i den nye gruppe. Hvordan udsættersøer reagerer herpå, har imidlertid aldrig været undersøgt, skriver Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet i en artikel.

Risiko for skader

- Vi ved fra søer i produktion, for eksempel i forbindelse med sammenblanding af drægtige søer, at de aggressioner, der opstår i forbindelse med sammenblanding og rangordensdannelse, øger risikoen for skader på dyrene. Denne risiko er en udfordring både økonomisk, men også velfærdsmæssigt. Vi ved også, at udsættersøer kan være mere sårbare end yngre, friske dyr, og at problemer med transportegnethed ikke er ualmindelige i denne gruppe.

- Derfor kan det godt virke overraskende, at der ikke findes anbefalinger til, eller regler for, hvordan man bedst opstalder og håndterer søerne i de sidste dage, før de skal til slagteriet, siger seniorforsker Mette S. Herskin fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

For at få mere viden om netop denne fase i søernes liv har hun, sammen med sine forsker-kolleger ved Aarhus Universitet, gennemført et studie med det formål at undersøge de kliniske og adfærdsmæssige konsekvenser for udsættersøer ved at blive sammenblandet efter fravænning, før de kan transporteres videre til slagteriet.

Privat svinebesætning

I studiet indgik i alt 103 udsættersøer fra en privat svinebedrift, som, uden beregning, havde stillet sine dyr og stalde til rådighed. Data blev indsamlet ugentligt over en periode på seks måneder. I den aktuelle besætning var søerne løsgående under laktationen, og grisene blev fravænnet ved 28 dage. De søer, som skulle udsættes, blev flyttet til et andet staldafsnit i samme bygning, hvor de opholdt sig i 1-10 dage, indtil de blev samlet op og kørt til slagtning.

Umiddelbart før fravænning gennemgik udsættersøerne en klinisk undersøgelse og blev efterfølgende indsat i opsamlingsstier med en gruppestørrelse på 3-4 søer. Efter 24 timers ophold i opsamlingsstierne var søerne igennem samme kliniske undersøgelse som ved fravænning. Desuden var der opsat overvågningskameraer over hver sti, hvor der blev optaget video i de første seks timer efter sammenblanding. Videooptagelserne blev brugt til adfærdsanalyser, som bestod af en scoring af antal aggressive interaktioner (et samlet tal for bid, skub ved skulder, skub med hovedet).

Sammenblanding

Før sammenblanding viste den indledende kliniske undersøgelse, af udsættersøerne havde få overfladiske hudlæsioner, få sår og scorede lavt i forhold til halthed. Efter sammenblanding fandt forskerne en forværring af søernes kliniske tilstand i form af for eksempel en højere halthedsscore, en øget forekomst af overfladiske hudlæsioner samt en tendens til flere sår pr. so.

- Jeg er glad for, at vi fik denne mulighed for at skaffe forskningsbaseret viden om en gruppe svin, der ofte ikke får meget fokus. Heldigvis havde jeg en meget dygtig og selvstændig specialestuderende og en landmand, der var villig til at deltage uden beregning, fortæller Mette S. Herskin. Hun tilføjer afslutningsvist, at fremtidige studier, som kan sætte fokus på at optimere stald- og managementforhold for denne sårbare gruppe af søer og medvirke til at sikre deres velfærd helt, til de slagtes, er nødvendige, hvis man vil løse disse udfordringer.

Den videnskabelige artikel kan findes via hjemmesiden for Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

cab