Få det optimale ud af dine tørrefaciliteter til frø og korn

Et plantørringsanlæg til græsfrø kan altid også anvendes til korn, men fordi et plantørrings­anlæg kan tørre korn med succes, er der ikke nogen automatisk garanti for, at man også kan tørre græsfrø med succes.

- Sagt på en anden måde: Tørring af græsfrø stiller særlige krav til tørringsanlæg og nedtørringshastigheden, forklarer Gunnar Schmidt, der er energi- og teknikrådgiver hos Byggeri & Teknik I/S i Herning.

Han minder samtidig om, at nedtørring af afgrøder på planlager til ønsket vandprocent udføres efter ligevægtsfugtigheds-princippet.

- Det betyder, at man tørreteknisk udnytter balancen imellem tørreluftens relative fugtighed og en modsvarende relativ fugtighedsprocent (rel. fugt) i afgrøden.

Tørreluftens fugtighed er vigtig

Hvis man f.eks. ønsker at nedtørre græsfrø til 12,0 procent vand, og tørreluften er 20°C, skal tørreluften have en maksimal rel. fugt på cirka 62 procent.

Ønsker man at nedtørre korn til 14,0 procent, og tørreluften er 20°C, skal tørreluften have en maksimal rel. fugt på 64 procent, lyder anbefalingen.

Tørring i et planlager foregår ved at blæse tørreluft ind i afgrøden igennem kanaler, enten ovenpå gulvet eller indbygget i gulvkonstruktionen, så man kan køre på gulvet og også læsse afgrøden med læssemaskine uden at ødelægge luftkanalerne.

Uanset kanaltype under afgrøden virker tørresystemet på følgende måde: Afgrøden tørres fra gulvet og opad, forklarer Gunnar Schmidt.

Selve tørringen foregår i et bånd – tørrezonen – som bevæger sig op igennem afgrødelaget som tørringen skrider frem.

Luften skal have fart

Ved tørring på planlager tilsiger fysiske love og regler, at man skal have en vis minimums­luft­hastighed op igennem afgrøden, for at den fugtmættede luft fra kornet kan blive ført fri af afgrøden, uden der opstår kondens i det øverste lag afgrøde.

Minimumslufthastigeden er 0,1 m/sek., svarende til 360 m3 luft pr. m2 gulv/time.

- Til tørring af frø skal luftkanalerne til indblæsning placeres med maks. 35 cm fri afstand på gulvet. Til tørring af korn må afstanden gerne være større, pointerer rådgiveren.

Trykvægge til planlageret

Gunnar Schmidt pointerer desuden, at væggene i en bygning skal være dimensioneret og bygget til at kunne modstå afgrødens vandrette tryk.

- De fleste eksisterende vægge og mure er ikke dimensioneret til at optage vandret tryk fra f.eks. en korndynge. Hvis man ønsker at etablere kornlager i en bestående bygning, skal der etableres nye trykvægge indvendig i bygningen, forklarer rådgiveren.

Han tilføjer, at nye trykvægge ubetinget bør rykkes ind i bygningen, så der bliver en inspektions- og fejegang imellem ydervæggen og den nye trykvæg, sådan man kan holde både kornsnudebiller, mus og rotter borte fra sit lager.

Ved etablering af ny en bygning til kornlager kan man få væggene dimensioneret og bygget til at optage sidetrykket fra afgrøderne.

Dimensionering af tørrefaciliteter

Dimensionering af et tørreanlæg skal udføres, så anlægget også kan løse tørreopgaven i den høstsæson, hvor regnbygerne bliver afløst af vedvarende regn.

Det kræver ifølge Gunnar Schmidt tilstrækkelige dimensioner på alt, hvad der skal fremføre og fordele tørreluft til planlageret, sidekanaler, hovedkanal, tørreventilator og varmekilde samt elinstallation.

Og selvom det koster penge at få lagt el ind til tørreanlægget, så pointerer rådgiveren, at, det er nødvendigt at råde over tilstrækkelig kapacitet på tørreventilatorerne.

- Som alternativ til el kan man anvende en traktor eller separat dieselmotor til drift af nogle af tørreventilatorerne i tørresæsonen. Ved anvendelse af dieselmotor kan man så samtidig udnytte spildvarmen til opvarmning af tørreluften.

- Uanset, hvad man vælger, bør man ubetinget undgå at have for lidt kapacitet på tørreventilatorerne i forhold til det gulvareal, man skal tørre på, fastslår rådgiveren.

Succes med amerikanersilo kræver spilleregler

Med en amerikanersilo har man sjældent problemer med at få sine afgrøder tørret, og når det opstår, skyldes det i endnu sjældnere tilfælde fejl på udstyret.

- På samme måde som med planlagre så er der også grænser for, hvad en amerikanersilo kan klare at nedtørre, når det kommer til særligt våde afgrødepartier, pointerer Gunnar Schmidt.

- Succes med tørring i en amerikanersilo kræver, at man overholder nogle få spilleregler, som f.eks. at man fylder tørt korn med maksimalt 20 procent fugt nederst i siloen – cirka 0,5 m op fra bunden – dette gælder særligt ude ved væggene, fastslår rådgiveren.

Er vandprocenten over 18 procent i kornet i siloen, skal røresnegle og tørreventilator køre.

- Når vandprocenten er over 22, så fyld da kun mindre partier i siloen ad gangen – typisk et-to læs. Og vent indtil hele siloen er rørt igennem, og det »våde« korn er blandet med resten af mængden i siloen, før der fyldes mere korn i, råder Gunnar Schmidt.

Få styr på teknikken

Når det kommer til styring af tørreprocessen, kan man spørge, hvor lidt er nødvendigt?

Her er svaret ifølge Gunnar Schmidt, at ved etablering af nye tørrefaciliteter, der bør man investere i elektronik til overvågning og styring af tørreprocessen.

- Som minimum bør styringen kunne styre såvel tørring med udeluft alene som styre tilsætningen varme til tørreluften. Har man lyst og penge til flere funktioner, så som lagerovervågning og netadgang, findes der flere danske leverandører, som kan levere dette, pointerer han.

Få tilbud på udstyr

Ved etablering af planlager til korn er der forskellige måder at løse en konkret opgave på.

- Når man modtager et tilbud fra en leverandør, er tilbudsprisen i første omgang uinteressant, pointerer Gunnar Schmidt, og uddyber:

- Vurderingen af et tilbud går ud på at finde frem til, hvad der er med i tilbuddet, og hvad der mangler, for at man har en køreklar løsning. I den forbindelse er det min anbefaling at have fokus på at etablere en teknisk set god løsning, fortæller han.

Bagefter kommer arbejdet med at finde denne løsning til den rette pris.

- Og kommer man i en sparerunde i sit projekt med etablering af frø- og korntørreri, bør den investeringsmæssige besparelse findes på komponenter og funktioner, som man efterfølgende kan tilkøbe. Men undgå at reducere på tørreventilatorens timeydelse, slutter rådgiveren fra Byggeri & Teknik.

l-l