Kløvergræs - en kilde til selvforsyning med protein

Den rigtige forvaltning af kløvergræsmarken spiller en væsentlig rolle, når økologiske bedrifter skal være selvforsynende med protein.

I 2023 møder alle økologiske mælkeproducenter et krav om at udenlandsk soja skal være udfaset i fodring af malkekvæg.

Det sætter nye krav til afgrøder og sædskifte på de økologiske bedrifter, når der skal produceres mere protein til fodring af husdyrene.

- På mange bedrifter er der fokus på at få flere bælgplanter som hestebønner og lupiner med i sædskiftet, men kløvergræsmarken og dens forvaltning har også en væsentlig rolle i forhold til, at økologiske bedrifter kan blive selvforsynende med protein, siger Randi Wiborg Hansen, der er økologikonsulent og en del af Agri Nords grovfoderteam.

Hyppigere slæt

Slæt-strategien er en medspiller til en højere selvforsyning med proteiner fra kløvergræsensilagen. Landsforsøg hos Seges har vist, at går man fra for eksempel fire til fem slæt, kan man øge proteinindholdet med 20 gram pr. kilo tørstof.

- Tager du allerede femte slæt, kan du med fordel se på om et sjette slæt kunne være en mulighed for dig. Husk her at tage højde for de omkostninger, der er ved at tage et sjette slæt i forhold til det udbytte, du henter hjem fra marken ved hvert slæt, siger Randi Wiborg Hansen.

Frem kløverens vækst

Som økolog skal man være særligt opmærksom på tildelingen af kvælstof, hvis marken har en høj kløverandel på 30-50 procent, eller hvis man gøder en førsteårs kløvergræsmark.

Har man andet- eller tredjeårs marker med en kløverandel under 30 procent, kan man næsten ikke gå galt i byen, hvis man gøder marken med det tilladte.

I andet- og tredjeårs marker med en høj kløverandel på 30-50 procent, skal der værnes om den kløver, som allerede er der. Det gør man ved at gøde marken med omkring 60 kilo udnyttet N til første slæt.

Til andet og tredje slæt skal der reduceres i mængden af kvælstof, sådan at hvert slæt maksimalt får 25 kilo udnyttet N.

Bestem din kløverandel

For at lave den rigtige kvælstofstrategi, skal man have et godt billede af markens kløverprocent i foråret.

Men det kan være vanskeligt, da kløveren endnu ikke er kommet ordentligt i gang.

- Det er at fortrække at vurdere sin kløver i efteråret, men nåede du det ikke, så sørg for at komme ud og kig efter kløverandel i din mark forud for første slæt, siger grovfoderrådgiveren.

- Ofte kan det være svært at bestemme kløverandelen, da vi mennesker har en tendens til at høste med øjet. Dermed kan et kløverblad synes af meget, og man kan let komme til at overvurdere, hvor meget kløver der er i marken. Når du vurderer din kløverandel, så sørg derfor at komme ned og tælle planterne i bunden. Du kan også bruge appen CloverSenseMobileFree, når du går en tur over kløvergræsmarken.

Kløver kræver kali

Man kan som tommelfingerregel regne med, at der bortføres 25 kilo kali per 1.000 foderenheder, der høstes fra en kløvergræsmark.

På mange økologiske bedrifter er kali en mangelvare, og kløver er særlig følsom overfor kaliummangel.

- Skal du optimere på din kløverandel i marken, er det derfor vigtigt at tage højde for dine kalital i marken. Det er ofte nødvendigt at tildele ekstra kali i en vækstsæson, især til de slæt, som ikke får gylle, siger Randi Wiborg Hansen.

Jordprøver er et godt værktøj til at bestemme afgrødernes behov for nærringstoffer. Udtager man jordprøver hvert femte år, får man så repræsentative jordprøver som muligt for markens nærringstofindhold.

- Har du ikke jordprøver kan du bruge sidste års græsanalyser, når du skal lave en plan for din kløversmarks tildeling af kali, siger konsulenten.

Sorter med højt proteinindhold

Både kløver, men også græsser forædles, så de får højere og højere proteinindhold, samtidig med at de skal modstå den kørsel, som marken udsættes for gennem en vækstsæson.

Der er allerede kommet nye sorter på markedet som kan bidrage til at øge proteinindholdet.

- Du finder dem ikke nødvendigvis i de standardblandinger, du kan købe. Tag en snak med din grovfoderkonsulent eller frøkonsulent og hør, hvilke muligheder der er for at skifte ud i sorterne på din bedrift, siger Randi Wiborg Hansen.

- På mange bedrifter er der fokus på at få flere bælgplanter som hestebønner og lupiner med i sædskiftet, men kløvergræsmarken og dens forvaltning har også en væsentlig rolle i forhold til, at økologiske bedrifter kan blive selvforsynende med protein.

Randi Wiborg Hansen, økologikonsulent, Agri Nord

Randi Wiborg Hansen er økologikonsulent hos Agri Nord og en del af rådgivningsvirksomhedens grovfoderteam.

Læs også

Tema: Vinterrapsen er klar til svampesprøjtning
Tema: Rug slår igennem på bundlinjen
Renovering af ældre stalde – kan vi få plads til de store køer?
Moderne staldbyggeri er velfærdsbyggeri
Vigtige datoer nærmer sig for mælkebønder
Danish Crown vil sætte yderligere skub i byggeri af svinestalde