Skift råvarer og skær op til 21 procent af foderets klimaaftryk

Øget fokus på foderets sammensætning kan reducere klimabelastningen markant. Men det er ikke en helt gratis omgang.

Eksempler på klimavenlige foderblandinger til slagtesvin viser, at foderblandingens råvaresammensætning kan reducere foderblandingens klimaaftryk med op til 21 procent. Arkivfoto

Det er muligt at reducere klimabelastningen i svinefoderblandinger ganske markant. Eksempler på klimavenlige foderblandinger til slagtesvin viser således, at foderblandingens råvaresammensætning kan reducere foderblandingens klimaaftryk med op til 21 procent, svarende til 100 gram CO2 pr. FEsv ekskl. LUC.

Det fremgår af notat 2110 fra Seges Svineproduktion.

Foderets klimaaftryk beregnes henholdsvis med og uden direkte LUC (Land Use Change). LUC er den beregnede klimabelastning ved (ny)opdyrkning af regnskov og tilsvarende tidligere udyrkede landområder. Sojaprodukter og palmeolie er især belastede af LUC.

- Der er stor uenighed omkring, hvorvidt anvendelse af LUC er den korrekte måde at anskue klimabelastningen, og derfor er der i notatet vist effekterne både med og uden LUC, pointerer Seges. 

Giver dyrere foder

Til et slagtesvin, der forbruger cirka 220 FEsv, svarer den reducerede klimabelastning ved ændret fodersammensætning til en reduktion på 22 kg CO2, forudsat at produktiviteten er uændret, fremgår det af notatet fra Seges Svineproduktion.

Seges fremhæver, at forsøg med hestebønner og rapskager har vist, at CO2-reduktioner i den målestok er muligt. Men det er ikke gratis. I eksemplet vil foderudgiften nemlig stige med 4-5 kroner pr. slagtesvin, inkl. håndtering af hestebønner.

- På kort sigt vil det ikke være muligt for alle at skifte til mere klimavenlige foderkombinationer, da der så vil være mangel på de klimavenlige proteinfodermidler, lyder det i notatet.

Mindre effekt hos smågrise og søer

Eksempler på klimavenlige foderblandinger til søer og smågrise viser, at der ved hjælp af foder-sammensætning kan spares op til 5-7 procent svarende til 20-30 gram CO2 pr. FEsv ekskl. LUC.

Beregning af foderblandinger viser, at erstatning af palmeolie med f.eks. rapsolie reducerer klimaaftrykket meget. Ligeledes viser beregningerne, at de danskdyrkede bælgplanteafgrøder, som hestebønner og ærter, har større potentiale til reduktion af klimaaftrykket end biprodukterne solsikke- og rapsskrå/-kager som delvis erstatning for sojaskrå.

Det forudsætter imidlertid, at hestebønner og ærter er tilgængelige, hvilket kan være en udfordring med de nuværende sorter, hvor udbyttet varierer meget fra år til år.

Stor effekt ved klimacertificeret sojaskrå

Notatet viser også, at anvendelse af klimacertificeret sojaskrå i stedet for almindelig sojaskrå reducerer klimaaftrykket med 31 procent pr. FEsv inkl. LUC i slagtesvinefoder. Aftrykket ekskl. LUC er uændret.

Grønprotein er ikke medtaget i beregningerne, da der endnu ikke foreligger officielle klimaværdier, samt at det heller ikke er en tilgængelig råvare.

Læs også