Tema: Spar kvælstof og drop efterafgrøderne

Flex Fertilizer forventer at kunne flytte 50 procent eller mere af kvælstoffet over på bladet uden merkørsler, og ser det som et vigtigt virkemiddel, hvis man vil undgå efterafgrøderne.

- Efterafgrøder kan være særdeles dyre at håndtere for landmanden, men i de nye gødningsregler er der indbygget en mulighed for at reducere arealet med efterafgrøder, hvis man vel at mærke accepterer et træk i kvælstofkvoten.

Det fortæller Jan Fischer, landbrugsfaglig konsulent hos Flex Fertilizer System i Odense.

- Det er en mulighed, landmanden bør kigge på i fremtiden, så han kan udarbejde sin dyrkningsplan på planternes præmisser i stedet for politikernes. For at skabe muligheden er det vigtigt, at man kvælstofeffektiviserer så meget som muligt. Og her er særligt tre virkemidler, ifølge vores overbevisning, effektive, forklarer han og henviser blandt andet til placering af startgødning ved såning – gerne direkte i sårillen.

- Dette gør mange i dag med Dap, men det kan også gøres med flydende Flex Basis startere som for eksempel NP 10-7 med S, Mg og micro.

Derudover anbefales bladgødskning eller splitgødskning, hvor risikoen for tab mindskes.

Ved at bruge bladgødskningsmidler har Flex Fertilizer observeret en mulighed for at spare 10-20 procent af kvælstofmængden, og det endda uden udbyttetab. I flere tilfælde ses sågar bedre udbytter.

- I vores 2020-forsøg i for eksempel vinterbyg og vinterhvede fandt vi, at der kunne spares 20 kg kvælstof pr. hektar. Samtidig kunne der stadig, særligt for vinterhveden, opnås et stort merudbytte i forsøgene på Sjælland. På en let jord burde effekten blive endnu større. Det håber vi at have resultater på i løbet af 2021, fortæller Jan Fischer.

Ingen merkørsler

Mange landmænd er tilbageholdende med at prøve bladgødninger, og er af den opfattelse, at de skal køre en hel masse ekstra, og at det derfor kommer til at knibe med tiden.

Men ofte kan Flex Fertilizer, ifølge Jan Fischer, flytte 50 procent eller mere af kvælstoffet over på bladet uden merkørsler.

- Det er endda i flere tilfælde muligt at spare en kørsel væk, fordi landmanden kan droppe en tur med granulatsprederen, siger han.

- Vi oplever et stort potentiale og en stor interesse for at tænke i nye baner, og konsulenterne er ofte de mest tilbageholdende i brug af nye metoder, fordi de har rigeligt at gøre med at sætte sig ind i nye regler og forordninger, siger Jan Fischer.

Derfor er det vigtigt, at landmændene selv er aktive og prikker til konsulenterne, hvis den formodede mere effektive måde at tænke gødskning på skal udbredes.

Optistiske for fremtiden

- Vi ser med stor optimisme på mulighederne i fremtiden. Der er store potentialer, både for landmænd, miljø og klima, ved at bruge mere bladgødning. Særligt et år som i år, hvor udvaskningen på grund af den megen regn er stor, er effektiviseringen ved at split- eller bladgøde ekstra stor. Får man tillige stillet et Flex-on-Farm anlæg op, så kan man lave skræddersyede gødninger – lige til at hælde i sprøjten - til en langt lavere pris end ellers, lyder det fra Jan Fischer.  

- En anden problemstilling virkemidlerne kan afhjælpe er kvotetrækket, man pålægges, hvis man har kulstofrige lavbundsjorde. Der kan det koste udbytte, hvis ikke man får optimeret sin kvælstofudnyttelse fuldstændig. Flex-on-Farm og en omlægning til meget mere bladgødning bliver på den måde win-win, både for landmanden og miljøet, slutter Jan Fischer.

Læs også