Kartoffelskimmel: Udfordringerne står i kø
Både økologiske og konventionelle kartoffelavlere står overfor udfordringer med kartoffelskimmel. Derfor opfordrer seniorrådgiver fra Aarhus Universitet til samarbejde og fokus på udvikling af blandt andet resistente sorter.

Foto: Jens G. Hansen
Nye og mere aggressive varianter af kartoffelskimmel er blevet et problem i hele Europa. Det gælder for både konventionelle og økologiske kartoffelavlere.
Jens G. Hansen, seniorrådgiver ved Aarhus Universitet påpegede problemet i et indlæg på årets Økologikongres og fremhævede, at der især efter, at mange PFAS-midler er trukket tilbage fra markedet, er behov for fælles løsninger for økologiske og konventionelle avlere.
Presset overgang
- Udfordringerne står i kø. Det gælder både for økologisk og konventionel. Vi har nogle fælles mål og det haster, og vi kan gøre mere, hvis vi arbejder sammen. Er der en vilje? Det har vi haft de første møder om, og det har været meget positivt, sagde han og påpegede, at kartofler er en god afgrøde. Både klimamæssigt og økonomisk.
- Så vi skal finde en løsning, og vi arbejder på at få udviklet flere mere resistente sorter, hvilket er utroligt vigtigt. Men det tager tid, så der er en overgang her, hvor vi er rigtigt pressede – både i den konventionelle og den økologiske avl, understregede Jens G. Hansen.

Jens G. Hansen, seniorrådgiver fra Aarhus Universitet påpegede problemet med kartoffelskimmel i et indlæg på årets Økologikongres. Fotos: Henriette Lemvig
Biologien er totalt ændret
Jens G. Hansen forklarede, hvordan der efter den store hungersnød i Irland i 1845 også kom skimmel til Danmark.
- I knap 150 år og frem til 1980’erne har vi kun haft en parringstype i Europa. Det vil sige, at der kunne ikke ske nogen kønnet formering. Havde man en inficeret knold, kunne den inficere en moderplante. Fra angreb på 2-3 inficerede moderplanter pr. hektar blev sygdommen spredt til hele marken.
- Nu ser det anderledes ud. For efter der i 1980’erne kom en ny population fra Amerika til Europa med begge køn, kan vi nu få oo-sporer, nogle hvilelegemer, nede i jorden. Og de hvilelegemer kan smitte planterne, lige når de fremspirer. Det giver tidligere angreb, men det giver også, når vi har kønnet formering, en variation i afkommet. Det vil sige, at der bliver højere risiko for, at organismen, der forårsager kartoffelskimmel, kan tilpasse sig sorternes resistens, ligesom vi får nogle mere aggressive fænotyper, der kan tilpasse sig virkemekanismerne i fungiciderne.
- Så biologien er totalt ændret, og det er først nu, at vi ser de fulde konsekvenser af det.
Klimaændringer
- Sammenholdt med at vi også har fået mildere vintre, så spildkartoflerne, der bliver tilbage på marken, ikke udvintrer, som de gjorde for år tilbage, ligesom de affaldsdynger, som også ligger rundt omkring, heller ikke udvintrer, så har vi nye smittekilder. Og det er ikke kun vores egen skyld. Der er også sket en markant ændring i den basale biologi samt effekter af mildere vintre.
- Skal vi opretholde en bæredygtig produktion af kartofler, både konventionelt og økologisk, så er der behov for et paradigmeskifte. Vi skal tilbage til rødderne med biologiske løsninger, og det er jo her, at økologerne og de konventionelle avlere skal til at snakke sammen. For tilbage til de biologiske løsninger, det er jo det, som økologerne er rigtigt gode til. Vi kan lære af hinanden, fremhævede Jens G. Hansen og fortalte, at Holland allerede er godt på vej.

Udfordringerne står i kø. Det gælder både konventionel og økologisk kartoffelavl, var det dystre budskab på årets Økologikongres. Heldigvis understregede indlægsholder, at der er vilje og positive møder i forhold til at finde løsninger fremadrettet.
Holland er foran
- I Holland har de en stor produktion af både konventionelle og økologiske kartofler. Og de har taget ved lære af hinanden.
- Blandt andet har de endnu mere fokus på forebyggende foranstaltninger, hvor de er opmærksomme på at bruge sundt læggemateriale og have fokus på jordens frugtbarhed, ligesom de kigger på sorterne og sædskifter
Jens G. Hansen noterede sig, at der derfor er en del at lære af hollænderne:
- I Holland er det pligtigt at udrydde affaldsdyngerne og man skal kontrollere spildkartofler. Er der skimmel i marken, som man ikke kan kontrollere, så skal afgrøden aftoppes eller brændes. Det gælder både økologer og konventionelle, sagde han og understregede igen, at der fremadrettet skal være endnu mere dialog mellem konventionelle og økologiske avlere.
- Det, der skal diskuteres, er, om vi skal have nogle flere år mellem kartoflerne for at få nogle sundere sædskifter. Vi skal udnytte det, at vi kender sorternes resistens og populationen af skimmel. Hvordan kan vi gøre det på landskabsniveau, sådan at vi placerer flere forskellige sorter rigtigt, sådan at vi prøver at snyde svampen. Vi skal bruge sunde læggekartofler, og vi skal have mange forskellige sorter.
Ifølge Jens G. Hansen arbejder Aarhus Universitet med at indsætte tre nye resistensgener i den mest dyrkede sort til stivelse. Den teknologi der bruges (Cisgenese) forventes at blive tilladt snart til konventionel avl, men ikke accepteret til økologisk avl.
- Vi skal have sunde afgrødesystemer. Måske kan vi finde nogle afgrøder ind imellem kartoflerne, som kan sanitere nogle af de jordbårne sygdomme, som vi har. Vi skal reducere risikoen for oo-sporer, hvilket også har noget at gøre med gode sædskifter.
Droner og AI-baserede instrumenter
Derudover fortalte Jens G. Hansen, at man så småt er begyndt at bruge droner, som kan overvåge hele marker og dermed finde de meget tidlige angreb, og at de er begyndt at udvikle nogle nye instrumenter – også AI-baserede – som kan fange og detektere svampesporer.
- Ikke kun hvilke der er i luften, men også koncentrationen. Det kan bruges til forebyggelse og bekæmpelse af skimmel og bladplet i kartofler.







































