Ny bog belyser herregårdene som Nordens glemte dannelsesmaskiner
En ny bog fra Herregårdsmuseet Gl. Estrup viser, hvordan herregårdene formede både elite og almindelige mennesker gennem århundreder.
En ny bog viser, hvordan nordiske herregårde formede dannelse og uddannelse for både elite og almue gennem århundreder. Arkivfoto: Gl. Estrup
Når bogen »Nordens herregårde som dannelsescentre« udkommer den 28. november 2025, bliver det med et sjældent samlet blik på herregårdenes rolle som kultur- og uddannelsescentre i Norden.
Den rigt illustrerede udgivelse samler 15 forskere fra Danmark, Norge og Sverige, som på tværs af århundreder undersøger, hvordan de store gårde har præget dannelse, uddannelse og livsformer – både for eliten og for den brede befolkning.
Herregårdene var i århundreder kraftcentre for Europas skiftende dannelsesidealer. Middelalderens høviskhed, renæssancens dyder, oplysningstidens kontinentale dannelsesrejser og 1800-tallets britisk inspirerede gentleman-ideal havde alle afsæt i de miljøer, hvor ressourcer og indflydelse var koncentreret.
- På herregårdene var der ofte råderum til at forfølge et højt uddannelsesniveau for både mænd og kvinder, til at besøge verdens kunst- og videnscentre – og til at samle på kunst, bøger, rariteter, naturalier, sjældne planter osv. Der var tradition for opdragelse til høvisk opførsel, kompetence til at begå sig på de bonede gulve og idealer om særlige indre kvaliteter, moral og religiøs livsførelse, siger Signe Boeskov, leder af Dansk Center for Herregårdsforskning i en pressemeddelelse.
Den rigt illustrerede bog rummer artikler af 15 forskere fra Danmark, Norge og Sverige, der behandler herregårdenes historiske rolle i dannelse og uddannelse af både eliten og den brede befolkning gennem tiden. Bogen vil blive forhandlet hos Gl. Estrup, Danmarks Herregårdsmuseum. Foto: Gl. Estrup
Dannelseshistorie på tværs af klasser
Men dannelsens historie på herregårdene rækker langt ud over herskabet. De store godser satte også rammerne for landbobefolkningens liv gennem skolebyggeri, reformarbejde og kirkeejerskab. Mange unge med talent blev løftet gennem protektion, og enkelte kunstnere fik deres første afgørende ophold netop på en herregård.
- Herregårdsmiljøerne i Norden var også uomgængelige som uddannelses- og karrierested for den brede befolkning. Der pågik her en konstant oplæring af specialiserede ansatte inden for herregårdshusholdningens forskellige arbejdsgrene, og avancementsmulighederne var gode. Formaliseret uddannelse foregik for de mange elever, der i perioder opholdt sig ved herregården, f.eks. for at lære sig landvæsen eller husholdning. Undervisningen af ejerfamiliernes børn – og voksne – tiltrak også specialiserede undervisere til herregården, der i stor stil var arbejdsplads for privatlærere, sprogundervisere, musik- og danselærere, ganske ofte fra udlandet, fortæller Signe Boeskov.
Hun understreger samtidig, at dannelse på herregårdene også fungerede som et skarpt socialt pejlemærke: Individets opførsel og kulturelle kompetencer markerede forskellen mellem herskab og tjenestefolk og medvirkede til at fastholde de sociale hierarkier.
Nordens herregårde som dannelsescentre henvender sig til både kulturhistorisk interesserede og til dem, der følger udviklingen i landbrugets bygnings- og samfundshistorie.
