Høstforberedelser på Broksø Gods

Klargøring af mejetærskeren er første skridt mod en vellykket høst. Men også lagre, tørringsfaciliteter og logistik skal der være styr på, pointerer driftsleder på Broksø Gods, Finn Jakobsen.

Det flyver med hurtige replikker og kække bemærkninger, når godsejer Cathrine Riegels Gudbergsen og driftsleder Finn Jakobsen mødes på kontoret på Broksø Gods nær Herlufmagle mellem Næstved og Ringsted.

Der er også god grund til at være i godt humør på det sydsjællandske gods.

Afgrøderne står godt, lagrene er ved at blive klargjorte, og mejetærskeren er rengjort og gennemgået til vintereftersynet, så den står klar til at køre i marken, så snart afgrøderne skal høstes.

- Det skal bare virke, når vi kører i marken, siger Finn Jakobsen og tilføjer:

- Mejetærskeren skal kun køre den ene måned om året, så her skal vi altså ikke have problemer.

Rengjorte lagre

Finn Jakobsen sætter en stor ære i, at også lagrene er rengjorte ned i mindste detalje.

- Det er simpelt hen så vigtigt, at vi kan få afgrøderne på lager, og at vi ved, at den gode kvalitet, vi forventer at høste, vedbliver at være der, selv om afgrøden skal ligge på lager i flere måneder.

- Det er avlerens ansvar, at kvaliteten holder, så det er vigtigt at få afgrøden tørret ned med det samme, og at den ligger på luft. Vi skal kunne køle. Og der skal holdes øje med den løbende.

Høj strømregning

På Broksø Gods høster de som eksempel altid brødhveden med en til to procent for meget vand.

- Vi høster altid lige en anelse før, det er rigtigt modent, da kvaliteten er vigtig, når vi taler brødhvede. Derfor er det også vigtigt, at vi har mulighed for at tørre med det samme, lyder det fra driftslederen, der påpeger, at man ikke skal være bange for en høj strømregning.

- Det er et sundhedstegn, siger han med et smil.

Udnyttede staldbygninger

Der leveres afgrøder hele året. Den sidste Quarna-hvede blev leveret for få uger siden, hvorfor lagrene endnu ikke alle steder er rengjorte og klar.

- Men vi får det gjort, inden vi går på sommerferie. Der er ingen tvivl om, at lagrene – og vi har mange af dem – skal stå snorlige, så snart høsten går i gang, understreger Finn Jakobsen og fortæller, at man på Broksø Gods har udnyttet de gamle staldbygninger til korntørring og lager, og at de derudover har et stort gennemløbstørreri samt en amerikanersilo med omrøring.

Inden høsten er det ligeledes planlagt, hvilke lagre der skal benyttes til hvad.

- Der må ikke opstå tvivl i høstperioden. Vi skal vide, hvor afgrøderne skal placeres, så vi ikke kommer i en situation, hvor vi skal til at flytte rundt. Den tid har vi ikke.

Tror på normal høst

Finn Jakobsen forventer en normal høst med udbytter forhåbentlig over gennemsnittet.

- Lige pt. står afgrøderne rigtigt fint. Vi er lidt bagud i forhold til kalenderen, men det kan meget vel udligne sig, så jeg regner da med, at vi er færdige med langt de fleste afgrøder den 20. august. Vi kan så også nå at få sået raps og efterafgrøder i tide.

- Og igen er det vigtigt, at vi har muligheden for at tørre kornet. Vi kan jo ikke blive ved med at vente. Kornet skal også ind, selv om det er et vådt år.

Høster 675 hektar

Broksø Gods råder over et areal på 1.005 hektar, hvoraf de 675 hektar høstes.

Som noget nyt i år er der ølandshvede på 25 hektar.

- Vi skal så ølandshveden på et areal, der i forvejen volder os lidt problemer, da der er meget vådt. Så kan vi komme derhen, hvor vi kan høste fire ud af fem år, så er vi lykkedes, vurderer driftslederen og påpeger, at det er en fordel, at ølandshveden først skal høstes hen i september.

- Dermed får vi trukket høsten, og arbejdstimerne bliver fordelt, forklarer han.

- Derudover er det tilfredsstillende at lave noget, der er spændende. Vi skal være med der, hvor der også er lidt risiko. Prøve lidt nyt og meget gerne være foregangsmænd for nye varer og ny udvikling, siger Finn Jakobsen.

Konceptavl på uens jord

Han suppleres af markedsdirektør hos Danish Agro, Christian Hjerpsted, der denne dag har lagt vejen forbi Broksø Gods.

- Netop ølandshvede er en interessant vare. Den er blevet mere og mere tydelig for den almindelige forbruger, og den er til at finde på hylderne ude i butikkerne. Markedet er endnu ikke stort, men der er interesse.

Det samme gælder den svenske Quarna-hvede, som Broksø Gods dyrker på 105 hektar.

- Her ser vi i nogen grad, at møllerne blander den almindelige brødhvede med Quarna-hveden for hermed at opnå den ønskede kvalitet brødhvede, fortæller Christian Hjerpsted og påpeger, at Broksø Gods’ uens jordtilliggende, med alt fra mosejord til sand, gør konceptavl yderst berettiget.

Hurtige analysesvar

Med fokus på den kommende høst fortæller markedsdirektøren, at også Danish Agro er klar til det store indryk af afgrøder, hvor blandt andet laboratorierne er gennemgået og arbejdsgangene vurderet, så de kan sikre hurtige analysesvar.

Derudover går meget af tiden med planlægning af transportdelen.

- Hvad forventer vi at købe? Hvor meget skal vi forvente, der kommer på lager?

- Vi bruger rigtigt meget tid på at få et overblik og gennemgår løbende, så vi kan være medvirkende til, at høsten forløber så problemfrit som overhovedet muligt.

- Vi forventer gode udbytter, og et marked der tyder på et fornuftigt prisleje, så det er positivt, siger Christian Hjerpsted.

Som et nyere tilbud tager Danish Agro konceptavl ind på de afdelinger, hvor de har godkendte lagre specifikt til konceptavl.

Læs også

En plov til efterafgrøderne hos økologer og de pløjefri
Ny analysemetode kan afsløre uens gødningstildeling
Hvor stort overlap er der på din bedrift?
Tema: Spar kvælstof og drop efterafgrøderne
Varmestress kostede ydelse i ni måneder
Tilsætningsstof reducerer proteinbehov