Udfordringen er at begrænse anvendelsen til de marker og delmarker, hvor der er et behandlingsbehov.

- En god registrering af hvor der findes kvik, tidsler og øvrige rodukrudtsarter før høst er et godt udgangspunkt, lyder det fra Seges.

- Strategien for bekæmpelse af rodukrudt er fortsat, at bestanden skal holdes på et minimum, så der ikke senere opstår et stort behov for bekæmpelse, som kræver flere års indsats.

Effekt af glyphosat mod rodukrudt i stub kræver god vækst, så der sker en nedadgående transport af glyphosat i planterne. I år med normale nedbørsforhold vil kvik og andet rodukrudt i stub være i genvækst tre til fire uger efter høst.

Tidspunkt for sprøjtning

Ved bekæmpelse af kvik i stub før såning af vintersæd er det nødvendigt med sen såning, så de nye kvikskud kan nå at få tre til fire blade på sprøjtetidspunktet.

Dernæst skal der som minimum være en uge til at glyphosat bliver transporteret ud i udløberne.

I sidste halvdel af september vil de tokimbladede rodukrudtsarter som tidsler og gråbynke som regel fortsat være i vækst, så der kan også opnås god effekt på disse.

Krav om nedbør

Bekæmpelse af kvik i efterafgrøder bør ske så tidligt som muligt, mens lysintensiteten stadig er rimelig høj, så glyphosat transporteres ud i udløberne. Dog virker glyphosat kun så længe der er vækst i kvikken.

Hvis der i eftersommeren kommer tilstrækkeligt nedbør, vil tidsler, grå bynke, svinemælk og følfod have vækstbetingelser, så de udvikler tilstrækkeligt store skud til, at de kan sende glyphosat ned i de underjordiske organer.

Det giver mulighed for at opnå en høj effekt af en sprøjtning med glyphosat i løbet af september og første del af oktober.

Normal dosering

Grå bynke og følfod er meget følsomme overfor glyphosat.

Den normale dosering mod kvik på omkring 1.080 gram glyphosat pr. hektar vil være tilstrækkelig til at opnå fuld effekt. Der er også opnået høj effekt af glyphosat mod tidsler, men her er anbefalingen at øge doseringen til 1.440 g pr. hektar.

Tidslens rødder vil altid have nogle knopper, der er i hvile, så glyphosat ikke transporters frem til disse. Knopperne vil året efter have mulighed for at lave nye skud.

Derfor er det nødvendigt med opfølgning, hvis bestanden er blevet stor. Det samme gælder for svinemælk.

Drone spotter tidsler inden høst. Thistle Tool er et præcisionsværktøj, der ved hjælp af dronebilleder identificerer især rodukrudt (særligt tidsler og kvik), og derudfra laver et tildelingskort, der kan bruges til pletsprøjtning i marken. Foto: Thomas Nitschke

Drone spotter tidsler inden høst. Thistle Tool er et præcisionsværktøj, der ved hjælp af dronebilleder identificerer især rodukrudt (særligt tidsler og kvik), og derudfra laver et tildelingskort, der kan bruges til pletsprøjtning i marken. Foto: Thomas Nitschke

Datoer for glyphosat-anvendelse

Reglerne omkring jordbearbejdning og efterafgrøder betyder, at glyphosat først må anvendes fra:

● 1. oktober på arealer, hvor der skal etableres vårafgrøder

● 20. oktober på arealer med pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder, målrettede frivillige efterafgrøder og MFO efterafgrøder. Men husk at udsat etablering af MFO-efterafgrøder i perioden fra 26. august til 7. september udskyder nedvisningstidspunktet. Der skal være otte uger fra såtidspunkt til anvendelse af glyphosat.

● 1. februar på arealer med kvælstoffikserende efterafgrødeblandinger

● 1. marts, på arealer med efterafgrøder i majs og andet græsudlæg som på kvægbrug indgår i dyrkning af 80 pct. afgrøder med et højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson

Glyphosat