De fleste arbejdsulykker i landbruget sker ved håndtering af kvæg. Flere ulykker kan dog forebygges ved at tænke sikkerhed ind allerede i byggefasen.
Selvom køer er nogle meget rolige, let håndterbare dyr at omgås i hverdagen, står landbruget desværre hvert år i spidsen for en række arbejdsulykker. Størstedelen, der sker i kvægbruget, sker i den daglige omgang med køer og opdræt. En stor del af forebyggelsen kan imidlertid lægges i selve indretningen af stald og staldafsnit, skriver Seges på landbrugsinfo.dk.
Her giver de en række råd til at øge sikkerheden i kvægstalden:
Inden du bygger
Det første man skal tænke over er, hvilken funktion eller funktioner, de enkelte staldafsnit skal have. Det har nemlig stor betydning for, hvordan de skal indrettes, og hvor du skal indtænke sikkerhed. Lav en liste over alle de arbejdsopgaver, hvor du håndterer køerne, kvier eller kalvene. Det er disse opgaver, der skal tænkes sikkerhed ind i. Du skal bl.a. gøre dig følgende klart:
Hvor du vil behandle dine køer, hvilken form for fiksering, du har behov for, hvor du vil inseminere køerne, hvor du vil klovbeskære, hvordan du vil drive køerne til malkning og retur, hvor kælvningsboksene skal placeres og hvor du vil klippe kvierne.
Husk mandehuller
Selvom de farlige situationer sjældent opstår, er det vigtigt at have mulighed for hurtigt at kunne komme væk. En af mulighederne for at komme hurtigt væk er mandehuller. De sikrer let adgang til og fra dyrenes opholdsområde. Hvor mange mandehuller, der skal laves, afhænger af staldafsnittets funktion og indretning.
Hvis du bygger en stald, hvor du vælger fanggitter som front ved foderbordet, gør du det det nemt at fiksere køerne. Samtidig gør du det også mere vanskeligt at komme ud af området. Derfor skal der i stalde med fanggitter indtænkes mandehuller fra starten. Det anbefales, at der er et mandehul ud for hver tværgang – altså cirka for hver 15-20 sengebåse.
Hvis man i stedet for fanggitter vælger nakkerør, er det ikke nødvendigt med samme antal mandehuller, fordi de giver en mere åben mulighed for at komme ud fra staldafsnittet. Det anbefales, at der er et mandehul ud for hver 2 eller 3 tværgang samt et mandehul i hver ende af stalden.
Hvis man bygger en stald med mange hold – for eksempel i ungdyrstalde - vil der uanset nakkebom eller fanggitter anbefales, at man laver mandehuller imellem holdene.
Det anbefales, at man i alle bokse sikrer, at der er minimum et mandehul og gerne to, så flugtmuligheden forbedres. I en boks kan det være svært at aflæse situationen, og man risikere at blive fanget. Det er især i situationer, hvor kalven skal tages fra koen, at der sker mange ulykker.
Fiksering og behandling
Uanset om man har valgt fanggitter eller nakkebom ved foderbordet, er der brug for forskellige former for behandlingsafsnit og fiksering, og der er forskel på, hvad de kan bruges til i forhold til arbejdssikkerhed.
Separationsafsnit med fanggitter er til let fiksering af dyret. I dette afsnit er der grænser for, hvilken type af behandlinger, man kan foretage. Derfor er det primært behandlinger som eksempelvis inseminering, injektion og drægtighedsundersøgelser, der egner sig til dette afsnit. Skal man foretage større undersøgelser eller operationer, er det et regulært behandlingsafsnit, der skal til for at undgå farlige situationer.
Vær desuden opmærksom på, at man i et separationsafsnit ikke kun skal have øje for det eller de dyr, man har fikseret, men også på de dyr, som ikke er fikseret.
Man bør af hensyn til arbejdssikkerheden sørge for at lukke af for de ikke fikserede dyr med låger eller kæde.
Hvis man gerne vil kunne foretage egentlige behandlinger af køerne, er der behov for at kunne fiksere køerne yderligere. Her er der flere muligheder:
En behandlingsgang, er en gang hvor køerne står i et sildebensmønster, og hvor der er adgang til bagende på alle køerne. Behandlingsgangen kan bruges til flokbehandlinger som fx inseminering, drægtighedsundersøgelser, nykælverundersøgelser m.m. Behandlingsgangen sikrer, at man ikke bliver sparket af koen, og køerne fikserer hinanden ved at begrænse hinandens bevægelsesmuligheder. Hvis man derimod vil fortage injicere koen i halsmuskelen, er det ikke i behandlingsgangen, da koens hoved ikke er fikseret, og det vil skabe en farlig situation.
Hvis man ønsker at kunne foretage enkeltdyrsbehandlinger, skal man have en behandlingsboks. I en behandlingsboks er koen 100 procent fikseret, så det er sikkert at komme tættere på koen i forbindelse med for eksempel undersøgelser, blodprøvning, yverbehandlinger med mere.
Sikker drivning
Når man skal drive med dyrene i staldafsnittene, foregår det inde blandt dyrene. Og da det jo er levende dyr, kan man aldrig være sikker på deres reaktion. Her kan man fremme sikkerheden ved at bruge låger, da de giver mulighed for, at man kan fjerne sig fra en presset situation.
En af de særligt farlige situationer er, når der kommer dyr bagfra, som man ikke har været opmærksom på. Her er teleskoplåger eller kæder i tværgange en god løsning, så man kan lukke af og undgå overraskelser bagfra.
Sikkerhed i kælvningsboks
Når en ko kælver, kan vi ikke komme udenom, at hun bliver lidt utilregnelig. Derfor er det vigtigt at kunne fiksere hende. Her anbefales det, at lågen i kælvningsboksen er med både fanggitter, mandehul og kælvningsfront. Så har du mulighed for at fiksere koen, mens du fjerner kalven, og du har mulighed for at undersøge hende under rolige forhold.
Underlaget i kælvningsboksene er oftest halm. Og alt afhængig af strøelsesniveauet i boksen, kan underlaget også udgøre en risiko. Sørg derfor for at have et forholdsvis skridsikkert underlag.
Sikkerhed i malkestalden
Malkestalden er det område, hvor der sker flest arbejdsulykker, det gælder både i forbindelse med malkning af køerne, men også forbindelse med at drive køerne ind i malkestalden eller retur til sengebåseafsnittet.
For at opnå en sikker arbejdsgang ved selve malkningen, kan man først og fremmest etablere et rigtig godt lys i malkestalden - både ovenfra og nedefra. Hvis der er godt lys, er der ikke behov for at stikke hovedet ind mellem patterne for at se på yveret. Derudover er et skridsikkert gulv også vigtig for sikkerheden, både for mennesker og køer.
Hvor højt displayet/ keyboards/ panelet er placeret er også en er det væsentlig sikkerhedsfaktor. Overvej derfor, hvilken højde du placerer displayet/panelet i, så du undgår, at det sidder i sparkehøjde.
Når køerne skal retur fra malkestalden, er det vigtig at de selv kan gå, og at de ikke skal følges. Det kræver, at de har god plads ved retur-området. Området skal kunne rumme de køer, der kommer ud fra malkestalden, uden at det skaber en prop.
Årsagen til propper i returgangen er ofte grundet placeringen af separationsboksen/lågerne. Separationslåger tager tid at passere, og hvis de bliver placeret de forkerte steder, kan de være skyld i farlige situationer. En anden ting, der kan skabe propper, er køer der ikke vil gå, sørg derfor for, at lave returgangene så store, at der er god plads til, at to køer kan gå forbi hinanden. Sørg også for godt med lys i gangene, så køerne kan se hvor de går.
I returgangen, kan det også være en god sikkerhedsløsning at lave en låge fra returgangen og ind til opsamlingspladsen, en låge er en god løsning for at kunne komme ud fra opsamlingspladsen i farlige situationer.
Sikkerhed på opsamlingspladsen
Opsamlingspladsen er også et område, der ofte kan lokke malkere op for at hente køer. Mange har installeret en kodriver, som hjælper med at reducere antallet af gange, malkeren går op mellem køerne på opsamlingspladsen. Derudover er det en god ide at lave skillebøjler/bølgebrydere. De hjælper med til at få køerne stille og roligt ind i malkestalden.