Drænspecialist: Nogle landmænd kunne godt øve sig i at blive bedre til at planlægge deres dræn

Virksomheden har drænet landbrugsjord med kædegravere siden 1984 – og på traditionel vis længe før det.

Og lige siden opstarten har de været udfordret af, at nogle landmandskunder ikke altid er verdensmestre til at planlægge fremtidens drænarbejde.

Bugge Ericsson fra Roslev ved Skive har i flere årtier været en del af SM Entreprenørfirma A/S, som han i dag driver som ejer, og hvor han gennem årene har specialiseret sig i at dræne landbrugsjord. Og når han fremhæver, at kunderne måske godt kunne øve sig i at blive bedre til at planlægge deres dræningsopgaver, er det sagt med et kærligt blink med øjet.

- Kunderne har altid ret. Og vi indretter os. Men vi må også bare konstatere, at det ikke altid er sådan, at vi kan rykke i marken »på mandag«. Nu har vi lige haft en lang periode uden nedbør. Og så er der ingen, der skal have drænet. Men så begyndte det at regne, og så kommer kunderne. Så det er nogle gange lige lidt for spontant i forhold til vejret, hvornår folk ringer, konstaterer Bugge Ericsson med et smil.

Det er Bugges far, Bo Ericsson, der begyndte at tage dræneopgaver ind i entreprenørfirmaet tilbage i 1984. Han er som 73-årig fortsat en aktiv del af firmaet, og projekterer fortsat dræn.

Foretrækker kædegravere

Hos SM Entreprenørfirma har man fire kædegravere kørende. Den ene arbejder med grundvandssænkning. Den anden kører på golf- og fodboldanlæg, mens de to sidste årligt dræner 200-300 km landbrugsjord for kunder i store dele af landet.

- Det er ikke meget i forhold til dem, der dræner med drænplov. Men vi dræner kun med kædegravere. Det gør vi, fordi vi mener, de kombinerer det bedste fra en rendegraver og en drænplov, siger Bugge Ericsson.

Få det nu fikset

Og entreprenøren fra Skiveegnen ærgrer sig ofte over synet fra marker med våde pletter og halvdruknede afgrøder.

- Jeg er drænentreprenør helt ind i hjertet. Og når jeg ser alle de våde pletter i markerne rundt omkring, hvor afgrøderne ikke trives, tænker jeg: Få det nu drænet. Få det nu fikset.

- Vi har en fast kundegruppe. Men heldigvis kommer der også løbende nye kunder til. Og de nye kunder siger tit, når de har set resultaterne af dræningen: »Hvorfor fik vi det ikke gjort noget før«. Og jeg kan jo bare svare dem: »Jamen, det ved jeg da ikke. I ringede jo ikke«, ler Bugge Ericsson, som klart anbefaler sine kunder at dræne i forår- og sommermånederne.

- Dræn lægges bedst i jorden fra marts/april og indtil tre uger før høst. Der drøner vi på sommerferie. Vi er faktisk lige kommet hjem fra ferie, og igen i gang i markerne her i denne uge.

Dræn når det er tørt

Ifølge entreprenøren er det, sammenlignet med trykskader i våd jord, meget lidt skade, man udretter i såede afgrøder.

- Når det er vådt og koldt i vinterhalvåret, dræner vi helst ikke ret meget. I januar og februar vil vi allerhelst servicere vores grej, og det giver bare så meget mere mening at dræne på den rigtige årstid, konstaterer Bugge Ericsson, der til slut kommer med en kærlig stikpille til planteavlerne:

- Jeg er klar over, det er sjovere at lægge billeder op på Facebook af en ny mejetærsker, end at bruge penge på at dræne jorden, hvor der er behov for det. Men det er altså en rigtig god idé at få vedligeholdt sine markdræn i god tid, lyder det fra den erfarne drænentreprenør fra Roslev.