Dyrlæge: Brug kalk med omtanke

Det er kun tilladt for landmænd selv at behandle køer med mælkefeber i de første fire dage efter kælvning. For nok er mælkefeber typisk i perioden omkring kælvning med de klassiske symptomer; lammelse, kropstemperatur under 38,5 og kolde ører. Men tiden omkring kælvning er også højrisikoperiode for en lang række andre lidelser. Det slår Seges Innovation fast på Landbrugsinfo.

Det er derfor dyrlægen, som i perioden ud over de fire dage skal undersøge og eventuelt behandle koen.

- Køer kan få mælkefeber før kælvning og også senere end de fire dage. Det er dog ikke typisk for sygdommen, og man bør stærkt overveje, om koen lider af noget andet, siger Malene Budde, dyrlæge, Seges Innovation og fortsætter:

- Det er så ærgerligt at overse for eksempel en børslyngning før kælvning, fordi man troede, koen kun havde mælkefeber. Men faktisk kan en alvorlig coli-mastitis også føre til en lammet ko.

Behandling kræver en sikker diagnose

Hvis en ko ikke er kommet på benene efter én behandling, er det som landmand ikke tilladt selv at behandle koen med kalk igen.

- Der er jo en risiko for, at landmandens indledende diagnose ikke var korrekt, eller at der er opstået muskelskader eller knoglebrud, forklarer Malene Budde.

Derfor er det vigtigt at få dyrlægen på banen og få koen grundigt undersøgt.

- Det er ikke velfærdsmæssigt holdbart at have køer liggende, uden der er stillet en diagnose og givet en prognose for helbredelse, understreger hun.

Mælkefeber er symptom på større problem

Forebyggelse er altid vigtigt, men ligger besætningen over syv procent behandlede mælkefeber, bør der ifølge Seges Innovation især sættes ind med forebyggende tiltag.

De kliniske tilfælde af mælkefeber, altså køer der bliver lammet, er nemlig kun toppen af isbjerget. Der er et langt større problem skjult i form af de køer, der ikke viser sygdomstegn, men som har subklinisk mælkefeber og lavt indhold af calcium i blodet omkring kælvning.

Både subklinisk og klinisk mælkefeber medfører en øget risiko for en lang række andre sygdomme, blandt andet tilbageholdt efterbyrd, mastitis og løbedrejning. Derfor er det vigtigt at have fokus på forebyggelsen.

Mælkefeber hos køer kan forebygges

Seges Innovation peger på, at optimal goldkomanagement er en af nøglerne til at undgå mælkefeber – og at det er vigtigt, at man ikke blander de forskellige tilgange, der er til goldkofodring. Hvis man har valgt fasefodring, skal man følge den. Har man ikke valgt fasefodring, bør man følge de 21 anbefalinger i Danske anbefalinger for management af goldkøer, lyder det.

Tildeling af calcium-bindere, som eksempelvis X-Zelit, til foderet i den sidste del af goldperioden eller indgift af calciumbolus i munden umiddelbart efter kælvning, kan også være en god idé, hvis man vil gøre en indsats for at forebygge mælkefeber.

Giv kun kalk i blodet ved tydelig mælkefeber

Nogle landmænd kan blive fristet til at behandle en ko, som de mistænker, vil få mælkefeber, forebyggende med kalk i blodet. Men Seges Innovation understreger, at det ofte har den stik modsatte effekt.

Når man giver kalk i blodet, stiger indholdet af calcium i blodet nemlig voldsomt. Koen er selv i gang med at mobilisere calcium fra sine depoter primært i knoglerne. Men med et højt niveau af calcium i blodet stopper mobiliseringen, for kroppen tror, at der er rigeligt calcium. Efter nogle timer falder blodets indhold af calcium imidlertid, og efter seks timer er niveauet af calcium i blodet lavere end udgangspunktet.

Det er ifølge Seges Innovation langt bedre med en calciumbolus i munden ved kælvning og igen 12 timer senere, hvis man vil forebygge mælkefeber.

Hurtigt på benene efter mælkefeber

Når køer med mælkefeber ikke rejser sig igen, peger Seges Innovation på, at det langt oftest er på grund af komplikationer og skader, der er tilstødt, og ikke selve mælkefeberen.

For at sikre en ko med mælkefeber de bedste betingelser for helbredelse er det derfor vigtigt, at koen ligger blødt. Der er nemlig risiko for, at der opstår muskeltrykninger, når koen er liggende.

Derudover kan der opstå skader, når koen forsøger at rejse sig, så underlaget bør være skridsikkert. Er der behov for at flytte en lammet ko, skal det gøres nænsomt på en båre eller plade. Samtidig skal koen beskyttes mod andre køer, der kan løbe hende ned.

Seges Innovation råder til, at man tager fat i sin rådgive for at få bugt med klinisk og subklinisk mælkefeber – og dermed få en mere velfungerende besætning.