bannerPos

Kvægkonsulent:: -Regnvejret redder det økologiske tredje slæt

- En af de strategier, man kan gå efter, er, at man laver tredje slæt til en lidt lavere kvalitet til kvierne. Derefter går man efter et fjerde slæt med høj fordøjelighed, som skal bruges til køerne til vinter sammen med første slæt. Det er for at opnå det højest mulige proteinniveau, hvilket er nødvendigt for økologerne lige nu, da priserne på protein er tårnhøje, siger Steen Wessel.
17-07-2020 11:16

Den forgangne uges regn sikrer et fornuftigt tredje slæt på de økologiske græsmarker. Første slæt, som blev høstet omkring den 18-20 maj, har høj fordøjelighed men kommer til kort på proteinindholdet, viser de første prøver.

De økologiske mælkeproducenter kan glæde sig over den seneste regn, der, sammen med de moderate varmegrader, giver gode vækstbetingelser for græsmarkerne over hele landet.

Sådan lyder meldingen fra Steen Wessel, kvægbrugskonsulent i Velas’ økologiafdeling.

- Regnen betyder, at vi indtil videre er sikret en fin vækst i det økologiske græs. Vi har fået både vand og har temperaturer, som er rigtig gode til græs. Så lige nu er der god mulighed for at opnå en normal græshøst for resten af sæsonen. Havde vi ikke fået den regn nu, var der stor sandsynlighed for, at tredje slæt ville være tørret væk, og at græsmarkerne ville stresse efter vand. Så kunne vi nemt have tabt 1.000 foderenheder pr. hektar, siger Steen Wessel.

God kvalitet og nogenlunde udbytter

Et godt tredje slæt kommer i halen på de tilfredsstillende første og andet slæt, som begge har givet græs af en rigtig fin kvalitet, fortæller Steen Wessel, der har kigget på prøver af det høstede græs.

- Rigtig mange økologer har været gode til at komme ud tidligt og tage første slæt tidligt i år med målet om en høj fordøjelighed. Vores prøver viser, at det er lykkedes godt, og at fordøjeligheden er høj. Det kan vi kun være tilfredse med, for det bliver til rigtig god ensilage, siger Steen Wessel, der dog også understreger, at det tørre vejr i maj har haft konsekvenser for græsindholdet.

- På første slæt ser vi dog også, at der er et lidt højt sukkerindhold og et lavere proteinniveau end ønsket. Det er en konsekvens af året op mod slættidspunktet, hvor de kolde nætter og det tørre vejr om dagen har resulteret i mere sukker og mindre protein.

Hvor græskvaliteten indtil videre lægger sig i den høje ende, er det mere gennemsnitligt, når man kigger på mængderne. Udbytterne er ikke fremragende men heller ikke dårlige.

- Økologerne kan være nogenlunde tilfredse med udbytterne med tanke på det tidspunkt, de har kørt. Mange kørte som bekendt første slæt ganske tidligt, og så er det jo naturligt, at det går ud over udbyttemængderne, siger Steen Wessel. 

Sigt efter proteinet

Kvægbrugskonsulenten peger på, at øvelsen for resten af sæsonen bliver at få høstet et højere proteinindhold i græsset. Dog samtidig med, at fordøjeligheden ikke falder for meget.

- En af de strategier, man kan gå efter, er, at man laver tredje slæt til lidt lavere kvalitet til kvierne. Derefter går man efter et fjerde slæt med høj fordøjelighed, som skal bruges til køerne til vinter sammen med første slæt. Det er for at opnå det højest mulige proteinniveau, hvilket er nødvendigt for økologerne lige nu, da priserne på protein er tårnhøje, siger Steen Wessel. 

teba

Ukrainsk afgrødehøst slår ny rekord

Ifølge det ukrainske konsulentbureau ProAgro vil den samlede ukrainske afgrødeproduktion slå nye historiske rekorder i år. Endnu en dårlig nyhed for afgrødeproducenter i den vestlige del af Europa.

Kritik af landboformand for kommunalt BNBO-frieri

- Det er direkte usmageligt at sætte landmænd under pres for at indgå såkaldt frivillige BNBO-ordninger helt uvidende om, hvad alle andre modtager, lyder kritik fra grundvandsforening.

Frankrig vil tillade roebejdsning med neonikotinoider

Den franske landbrugsminister har torsdag overraskende gen-godkendt neonikotinoider for op til tre år for at hjælpe de hårdt virusgulsot-skadede franske sukkerroemarker.

Vækstregulering anbefales kun i kraftigt udviklede vinterrapsmarker

Der er sjældent behov for svampebekæmpelse om efteråret. Caryx og Juventus foretrækkes, da de ikke tæller i triazol-regnskabet.

Kartoflers lagersygdomme begynder i marken

Korrekt opbevaring af kartofler efter optagning kræver omhyggelighed. En traditionel kartoffelkule er en mulighed, men omkostningerne ved en kule kan ofte være højere end ved at bygge og drive et lager, lyder det fra Grimme Skandinavien.

Efterlyser politisk fokus på slagtesvineproducenters vilkår

Flere slagtesvin i Danmark kan skabe vækst og arbejdspladser, lød det i går fra svineproducent Mads Niær Kristensen, Grauballegård nær Silkeborg, da de to fødevareordførere for henholdsvis Venstre og Socialdemokratiet, Erling Bonnesen og Anders Kronborg, lagde vejen forbi.

Svinebestanden er steget betydeligt i Danmark

De forbedrede priser på svinekød er formentlig medvirkende til, at svinebestanden i det sidste år er steget med næsten fem procent.

Pulje til slagtesvinestalde er oversøgt

Rådgiver kritiserer støtteordning til nye slagtesvinestalde, som er blevet overansøgt med 40 millioner kroner alene af rådgivningsvirksomheden Byggeri & Teknik I/S.
Side 1 af 1891 (37813 artikler)Prev1234567188918901891Next