Ifølge økologirådgiver Louise Kjær Hilligsøe kan det være en god idé at have en vinterfoderplan klar allerede nu, så man er klar, når man ser græsoptagelsen, begynder at falde til et minimum.
Ved du præcis, hvad du har at tilbyde dine køer hen over vinteren? Ellers er det en god idé at få overblik nu.
Sådan lyder opfordringen fra Louise Kjær Hilligsøe, økologirådgiver i ØkologiRådgivning Danmark.
- Tag analyser af dit grovfoder og helst med mineraler – det kan spare dig penge i sidste ende, pointerer rådgiveren.
- I år har vi fået nogle 1., 2. og 3. slæt med relativt høje energiniveauer og meget lave proteinindhold. Mange er nok allerede startet på 1. slæt, måske iblandet 3. slæt – eller en ren 2. slæt, vurderer hun, og tilføjer:
- Når køerne kommer ind, eller når vi når så langt hen på sæsonen, at de ikke rigtigt optager mere græs ude, så er det en god idé at blande de første slæt med de sene slæt for at få en passende passagehastighed - jo mere letfordøjeligt, jo højere passagehastighed. Samtidig vil køerne få mere protein ind, så knap så meget protein skal tildeles i form af kraftfoder.
Overvej sammensætningen
Overvej også sammensætningen af dit kraftfoder, opfordrer Louise Kjær Hilligsøe.
- Det kan være en udfordring at få nok protein og samtidig undgå en for høj stivelse, uden at rationen bliver for dyr, forklarer rådgiveren.
Hvis man fodrer med korn, og måske selv har nogle hestebønner som proteinkilde, vil det være nødvendigt at sørge for at få en kraftfoderblanding, der er lav i stivelse, men ikke alt for lav i protein, påpeger økologirådgiveren videre.
- Det er de meget letfordøjelige slæt i starten af sæsonen, den lave kornpris og det dyrt indkøbte proteinfoder, der er medvirkende til, at det bliver lidt af et puslespil, nævner Louise Kjær Hilligsøe.
Hav vinterfoderplan klar
Ifølge rådgiveren kan det være en god idé at have en vinterfoderplan klar allerede nu, så man er klar, når man ser græsoptagelsen, begynder at falde til et minimum.
- På den måde kan rationen fases ind over et par dage med de ændringer, der er, og de kan stadig æde det, de nu kan ude, samtidig med at de inde får en ration, der dækker deres behov.
- Vigtigst er, at køerne ikke kommer til at mangle noget, hvis afgræsningsoptagelsen skulle falde, pointerer Louise Kjær Hilligsøe.
Mineraler må man ikke tage let på
Rådgiveren gentager, at der gerne skal være mineralanalyser af grovfoderet. På den måde hindrer man en overforsyning med mineraler, men sørger også for at køerne er dækket ind med det, de skal have. Ellers er tilsætningen af mineraler et skud i tågen, og som oftest bruges for meget for at helgardere, er hendes erfaring.
- Mineralerne skal man ikke tage for let på. For eksempel har calcium en effekt på optagelsen af fosfor og magnesium. Mangler køerne calcium, vil der også være mangel på fosfor og magnesium, som kan føre til omløbning, lav fedtprocent og græstetani.
- Og en overforsyning med kalium fører til græstetani og natrium- og magnesiummangel. Med underskud af natrium risikerer man nedsat mælkeydelse, muskelsitringer, omløbning og drikken af urin. Blot for at nævne et par forhold, hvor mineraler er helt essentielle for koen i tilfælde af underskud eller overskud, siger Louise Kjær Hilligsøe.
Løs udfordringerne
Ved at få en mineralanalyse af grovfoderet kan mængderne på mineralerne bedre tilpasses, og mange udfordringer kan måske løses.
- Så hiv fat i din rådgiver og få en snak om vinterfodringen nu. Så er du forberedt, når tiden for indbinding kommer, lyder slutreplikken fra økologirådgiveren fra ØkologiRådgivning Danmark.
jll@effektivtlandbrug.dk
telefon 63 38 25 48