bannerPos

Landmænd kalker i blinde og taber penge

Markens behov for næringsstoffer kan variere utrolig meget, og med en mere præcis udtagning, kan landmanden få klarlagt præcis, hvor jorden mangler kalk eller næringsstoffer.
24-08-2019 07:00

Jordens næringsstoffer er alfa omega for høstudbytterne, og når landmændene kalker markerne efter en udokumenteret tommelfingerregel, er det spild af tid og penge, lyder det fra planteavlschef i LMO. - Der skal facts på bordet, så få nu taget de nødvendige jordprøver – det kan altid tjene sig ind igen, lyder opfordringen.

Høsten er, trods kraftige udfordringer med vejrguderne, vel undervejs, og inden længe er det på tide, at de danske marker skal sås igen.

Men ifølge Lars-Ejler Hansen, planteavlschef i LMO, vil en del af de danske landmænd gå glip af store udbyttegevinster, fordi de ikke dykker dybere ned i jordens indhold af kalk og næringsstoffer. Derimod går nogle ud og behandler jorden i blinde, f.eks. ved at tildele kalk uden at kende jordens behov – og det er uheldigt, lyder det.

- En del landmænd går i den kommende tid ud og kalker deres marker til for at undgå, at jorden bliver sur. Problemet er, at de vil gøre det med udgangspunkt i en gammel tommelfingerregel, der går ud på, at man giver tre tons kalk pr. hektar hvert femte år. Men det er en dum måde at gribe det an på, fordi jordens behov er meget forskellig fra område til område, siger Lars-Ejler Hansen.

For meget og for lidt

Han fortæller, at selvom prisen for at genoprette næringsstofbalancen er den samme som for at vedligeholde den, skal man kalkulere med et udbyttetab oveni, hvis man ikke holder den ved lige.

- Man risikerer at overkalke de steder, hvor jorden ikke har brug for tre tons kalk, og så kommer jordens reaktionstal for højt op. Det påvirker jorden negativt.

- Andre steder, hvor jorden har behov for mere end tre tons, vil der pludselig være kalkmangel, og det vil tilsvarende påvirke negativt. Det er spild af penge, siger han.

Forskellige resultater på ens jorde

Løsningen er ifølge Lars-Ejler Hansen, at man som landmand gør nytte af jordprøver, som tages ved hjælp af GPS og efterfølgende analyseres og inddeles i digitale markkort til videre behandling.

Det giver et nøjagtigt billede af jordens indhold og dermed også mangler. Mangler, som man efterfølgende kan rette op på, f.eks. ved tildeling af kalk, fosfor, magnesium eller kobber.

- Har man et klart indblik i jordens sammensætning og tilstand, kan man gøre den helt klar til den kommende vækstsæson. Og en sund jord giver et markant større udbytte, end hvis den halter efter, siger planteavlschefen og opfordrer i den ombæring, at man får taget en jordprøve fra hver hektar og ikke bare fra hver anden eller tredje.

Markens behov for næringsstoffer kan nemlig variere utrolig meget, og med en mere præcis udtagning, kan landmanden få klarlagt præcis, hvor jorden mangler kalk eller næringsstoffer.

- Der skal facts på bordet, så det handler om at få taget de nødvendige jordprøver – det kan altid tjene sig ind igen, både i øgede udbytter såvel som sparet kalk, siger han.

Intelligent dyrkning

Planteavlschefen bakkes op af planteavlskonsulent hos LMO, Christian Lervad-Bach.

- Man kan jo sige, at jordprøver er en langt mere intelligent måde at dyrke sin jord på. Der kan være enorme forskelle i behandlingsbehovet på forskellige arealer på en enkelt mark. Selvom en mark har ens jord, kan reaktionstallene og næringsstofindholdene godt variere voldsomt meget. Og hvis man skyder forkert her, så kommer det altså til at koste i tabt udbytte, siger Christian Lervad-Bach og uddyber, at en jordprøve bør tages omkring hvert femte år.

- I bund og grund bør alle landmænd få taget deres jordprøver hver gang, det er tid. Og det er uanset, om man har 15 hektar eller 150 – det er en af de få ting, man simpelthen ikke må gå ned på, siger han. 

hl

Åbent hus landet over

I denne weekend og de kommende weekender afholdes en række åbent-hus-arrangementer hos din lokale maskinhandler.

- Vi afventer politiets undersøgelse

Vi afventer politiets undersøgelse, siger Kim Heiselberg i kølvandet på en artikel i Avisen Danmark, hvor en blodprøve i en besætning under det såkaldte røde kontrolsystem (det vil sige en avls- eller opformeringsbesætning) skulle have været testet for PRRS, men hvor analysen angiveligt blev aflyst af en ledende medarbejder i Seges.

Minister vil styrke kontrol af dyrlæger

Et eksportcertifikat underskrevet af de danske myndigheder skal være uangribeligt. Derfor vil Fødevarestyrelsen nu styrke kontrollen med besætningsdyrlægerne efter et tilfælde, hvor anmeldepligten af husdyrsygdomme muligvis er blevet tilsidesat. Det konkrete forhold er anmeldt til politiet.

Femte år i træk med BNP-vækst på over 2 procent

Den danske økonomi er i topform, men corona-virusudbruddet kan give en vækstpause, vurderer Nykredit.

Dambruger sælger nu sit livsværk

Hellevad Mølles Dambrug i Sønderjylland er sat til salg. For det unge par, der vil arbejde med dyr og fødevareproduktion, er det et billigt alternativ til et landbrug. Positivt dækningsbidrag fra dag ét.

Årets Gartner 2020

Årets Gartner er kåret og det blev Lotte og Henrik Christensen, der er anden generation på Gunnar Christensens Planteskole, som blev grundlagt i 1962.

Stor forskel på tysk og dansk vedligeholdelse af vandløb

Et dronefoto af to nabomarker – en dansk og en tysk – gør det tydeligt, at der er forskel på afvandingsmulighederne i de to lande.

Vær klar, hvis eksporten lukker midlertidigt

Specielt producenterne af 30 kilos grise til udlandet bør forholde sig til risikoen for en midlertidig nedlukning af eksporten, hvis Tyskland for afrikansk svinepest. Men gå ikke i panik, lød det fra formanden for svineproducenterne i VKST på årsmøde.
Side 1 af 1782 (35623 artikler)Prev1234567178017811782Next