bannerPos

Landmænd kalker i blinde og taber penge

Markens behov for næringsstoffer kan variere utrolig meget, og med en mere præcis udtagning, kan landmanden få klarlagt præcis, hvor jorden mangler kalk eller næringsstoffer.

Redaktionen

24-08-2019 07:00
Jordens næringsstoffer er alfa omega for høstudbytterne, og når landmændene kalker markerne efter en udokumenteret tommelfingerregel, er det spild af tid og penge, lyder det fra planteavlschef i LMO. - Der skal facts på bordet, så få nu taget de nødvendige jordprøver – det kan altid tjene sig ind igen, lyder opfordringen.

Høsten er, trods kraftige udfordringer med vejrguderne, vel undervejs, og inden længe er det på tide, at de danske marker skal sås igen.

Men ifølge Lars-Ejler Hansen, planteavlschef i LMO, vil en del af de danske landmænd gå glip af store udbyttegevinster, fordi de ikke dykker dybere ned i jordens indhold af kalk og næringsstoffer. Derimod går nogle ud og behandler jorden i blinde, f.eks. ved at tildele kalk uden at kende jordens behov – og det er uheldigt, lyder det.

- En del landmænd går i den kommende tid ud og kalker deres marker til for at undgå, at jorden bliver sur. Problemet er, at de vil gøre det med udgangspunkt i en gammel tommelfingerregel, der går ud på, at man giver tre tons kalk pr. hektar hvert femte år. Men det er en dum måde at gribe det an på, fordi jordens behov er meget forskellig fra område til område, siger Lars-Ejler Hansen.

For meget og for lidt

Han fortæller, at selvom prisen for at genoprette næringsstofbalancen er den samme som for at vedligeholde den, skal man kalkulere med et udbyttetab oveni, hvis man ikke holder den ved lige.

- Man risikerer at overkalke de steder, hvor jorden ikke har brug for tre tons kalk, og så kommer jordens reaktionstal for højt op. Det påvirker jorden negativt.

- Andre steder, hvor jorden har behov for mere end tre tons, vil der pludselig være kalkmangel, og det vil tilsvarende påvirke negativt. Det er spild af penge, siger han.

Forskellige resultater på ens jorde

Løsningen er ifølge Lars-Ejler Hansen, at man som landmand gør nytte af jordprøver, som tages ved hjælp af GPS og efterfølgende analyseres og inddeles i digitale markkort til videre behandling.

Det giver et nøjagtigt billede af jordens indhold og dermed også mangler. Mangler, som man efterfølgende kan rette op på, f.eks. ved tildeling af kalk, fosfor, magnesium eller kobber.

- Har man et klart indblik i jordens sammensætning og tilstand, kan man gøre den helt klar til den kommende vækstsæson. Og en sund jord giver et markant større udbytte, end hvis den halter efter, siger planteavlschefen og opfordrer i den ombæring, at man får taget en jordprøve fra hver hektar og ikke bare fra hver anden eller tredje.

Markens behov for næringsstoffer kan nemlig variere utrolig meget, og med en mere præcis udtagning, kan landmanden få klarlagt præcis, hvor jorden mangler kalk eller næringsstoffer.

- Der skal facts på bordet, så det handler om at få taget de nødvendige jordprøver – det kan altid tjene sig ind igen, både i øgede udbytter såvel som sparet kalk, siger han.

Intelligent dyrkning

Planteavlschefen bakkes op af planteavlskonsulent hos LMO, Christian Lervad-Bach.

- Man kan jo sige, at jordprøver er en langt mere intelligent måde at dyrke sin jord på. Der kan være enorme forskelle i behandlingsbehovet på forskellige arealer på en enkelt mark. Selvom en mark har ens jord, kan reaktionstallene og næringsstofindholdene godt variere voldsomt meget. Og hvis man skyder forkert her, så kommer det altså til at koste i tabt udbytte, siger Christian Lervad-Bach og uddyber, at en jordprøve bør tages omkring hvert femte år.

- I bund og grund bør alle landmænd få taget deres jordprøver hver gang, det er tid. Og det er uanset, om man har 15 hektar eller 150 – det er en af de få ting, man simpelthen ikke må gå ned på, siger han. 

hl

Én guldmedalje og 39 sølvmedaljer i Hannover

John Deere løber sammen med Joskin med den eneste guldmedalje, der er uddelt til den kommende Agritechnica-udstilling i november. Danske Samson får sølv for en NPK-sensor.

Afventende stemning på svinemarkeder

Den fornyede fremgang i eksporten af svinekød til Kina har skabt en afventende stemning på de europæiske markeder, lyder det fra Danish Crown. I denne uge er noteringen uændret.

Godt høst-år målt på beredskabet

Høsten 2018 var en rekordhøst, hvis man tæller antal mejetærsker- og markbrande. Høsten 2019 er også en rekordhøst – dog på en meget mere positiv måde. Danske landmænd har generelt haft et godt udbytte og af god kvalitet for de fleste afgrøder landet over.

Vestjyllands Andel køber op i grovvarefirma

Vestjyllands Andel overtager 75 procent af aktiemajoriteten i grovvareselskabet Adival.

L&F: Der skal flere penge til jordfordeling

Den pulje, som forligspartierne bag tørkepakken er blevet enige om at afsætte til jordfordeling, er en start, men for lille, mener formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.

Bred kreds af partier er enige om grøn jordfordelingsaftale

En bred politisk aftale mellem regeringen og aftaleparterne bag tørkepakken bliver startskuddet til en grøn multifunktionel jordfordeling. 150 mio. kroner er afsat til, at op til 6.800 hektar landbrugsjord ud fra lokale interesser kan blive omfordelt i lokale multifunktionelle projekter, der for eksempel både understøtter vandmiljø, klima, friluftsliv og drikkevandsbeskyttelse.
Side 1 af 1636 (32717 artikler)Prev1234567163416351636Next