Nordisk tang skal testes i danske besætninger

Udenlandske forsøg har tidligere vist, at tang kan hæmme metanproduktionen i køernes vom. Nu skal der dyrkes tang herhjemme, som skal forarbejdes og i sidste ende tilsættes kvægfoderet i danske besætninger.

TANG Et nyt forsøg, Climate Feed, skal dyrke tang og forarbejde det til et fodertilskud til køer, som kan hæmme dannelsen af metan i køernes vom.

Forsøget er støttet af Innovationsfonden og kommer på baggrund af, at køer udleder mellem 5-700 liter metan i døgnet via deres udåndingsluft. Dermed bidrager de til en stor andel af den udledning af drivhusgas, som kommer fra landbruget, skriver DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Målet i Climate Feed projektet er at udvikle et fodertilskud til kvæg med nordiske tangarter, som i afmålte mængder kan give en markant og dokumenteret reduktion af kvægets udvikling af metan.

 

Egnede tangarter

Første led i projektet er at finde egnede tangarter, som skal udvælges blandt 400 tangarter. Man har dog allerede sporet sig ind på enkelte lovende arter, som allerede dyrkes i både Danmark og nær Færøerne.

Det er blandt andet store brunalger.

Forsøget skal finde egnede dyrkningsmetoder og efterfølgende finde ud af hvordan man kommer fra tang til et færdigt forarbejdet fodertilskud i form af tørret pulver eller piller, som landmanden let kan tilsætte foderrationen.

Det betyder samtidig at produktet skal have et kendt og stabilt indhold af de bioaktive stoffer, som reducerer udledningen af drivhusgasser fra kvæget, uden at det går ud over mælkeydelse samt mælkens smag og kvalitet, skriver DCA.

 

De danske firmaer er med

Firmaet Dansk Tang vil sammen med Aarhus Universitet deltage i udvælgelsen af de bedste tangarter og dyrkningsmetoder. De udvalgte arter skal bearbejdes i Danmark af blandt andet Vilofoss og DLG.

Herefter skal en testbesætning af malkekvæg have tilskuddet af tangpulver, samtidig med at Teknologisk Institut, Aarhus Universitet og Seges dokumenterer reduktionen i metan-udledning fra køerne.

Herudover skal Aarhus Universitet bidrage med en vurdering af miljøeffekter og økonomi.

Projektet kører frem til 2022.

Læs også