Sædskifte og efterafgrøder til det pløjefri system

Pløjefrirådgiver, Claus Mose, holder på, at det vigtigste værktøj for en succesfuld, pløjefri dyrkning er et godt sædskifte og aktiv brug af efterafgrøder.

Planteavlsrådgiver Claus Mose har den holdning, at nok er der sortsforskelle, der passer til forskellige forhold, men det hjælper ikke, hvis man ikke samtidig har et fornuftigt sædskifte, der passer til bedriften.

- For de pløjefri dyrkere er det et must, at sædskiftet tænkes ind i strategien mod ukrudt og opformering af sygdomme, forklarer han.

Claus Mose opfordrer til, at man i stedet for at dyrke vintersæd efter vintersæd er meget opmærksom på at medtage sanerende afgrøder som raps, havre, hestebønner, eller hvis man har en kontrakt, frøgræs, i sædskiftet.

- For nogles vedkommende måske også spinat eller lupin på plantebedrifter, og på kvægbedrifter selvfølgelig grovfoder, uddyber han.

- Også græs har en rigtig god effekt, også på jordstrukturen, men er selvfølgelig mest for kvægbrug, eller folk der har kontrakt på frøgræs.

Raps og rug

Claus Mose forklarer, at det med et fornuftigt sædskifte er lettere at tackle plantesygdomme og ukrudt.

- Har man raps i sædskiftet, giver det for eksempel mulighed for at bruge planteværnsmidler ud over dem, der er godkendt i korn, og dermed kan man bedre ramme de bredbladede ukrudtsarter.

Med hensyn til rug er det Claus Moses erfaring, at den med sin enorme tilvækst og bladmasse skygger godt for ukrudtsarter og på den måde hjælper med bekæmpelsen. Den har evne til at konkurrere mod ukrudt, som hvede og byg ikke har på samme måde. Men brug den ikke før byg, den udskiller stoffer, der virker hæmmende på byggen, råder han.

- Den har evne til at konkurrere mod ukrudt, som hvede og byg ikke har på samme måde. Men brug den ikke før vårbyg, der er forsøg, der viser, at den hæmmer udbyttet væsentligt, da den udskiller allelopatiske stoffer, der kan virker hæmmende på byggen.

Efterafgrøder

Et andet kardinalpunkt i Claus Moses tilgang til det pløjefri system er efterafgrøderne.

- De gør en kæmpestor forskel i at få pløjefri dyrkning til at lykkes. Det er fodring af jordens biodiversitet, men også af kulstofhusholdningen. Vi tilfører biomasse og dermed liv til jorden ved aktiv brug af efterafgrøderne, uddyber han.

Han fortæller, at det er tydeligt i den efterfølgende afgrøde, at jorden efter en efterafgrøde er langt mere taknemmelig at bearbejde, end en bar jord der ligger med stub.

- Med efterafgrøder nedvisnet i efterår eller forår, har der været rodvækst og en bedre porøsitet og afdræning, som gør, at jorden kan bære, og det gør det meget lettere at komme i gang om foråret.

Han anbefaler, at hvis man kommer op over jb 5, altså ved et vist lerindhold i jorden, skal man nedvisne efterafgrøden sent efterår eller startvinter.

- Jeg har set mange eksempler på, at står der er grøn måtte tilbage, kan vandet ikke fordampe, og man kan ikke komme i marken, fordi jorden ikke kan tørre op. Nogle vil mene, at den skal stå grøn så længe som muligt, men det skal også fungere i praksis. På sandjord derimod kan den i mange tilfælde godt blive stående. Her på Sjælland bør man holde de vinteroverlevende arter, som for eksempel rug, ude fra efterafgrøderne.

majbritt@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 60 40

Om Claus Mose

Pløjefri-rådgiver Claus Mose har været selvstændig planteavlsrådgiver i ti år. Han er en af de første uddannede specialkonsulenter indenfor det pløjefri system, uddannet i 2001.

Han har en fortid som mangeårig ansat i landboforening og er selv deltidslandmand og har praktiseret pløjefri dyrkning de sidste 18 år. Han varetager sideløbende en deltidsstilling hos Brdr. Ewers.

Claus Mose har fortrinsvis kunder på Vestsjælland og Odsherred, deriblandt mange deltidslandmænd.

Han har tidligere siddet i FRDK’s bestyrelse i seks år.

Læs også