Slank skovmaskine med stærke klatreevner til vanskeligt terræn

Komatsu Forests nye XC-produktserie er en maskin- og tilbehørsserie, der er specielt designet til ekstreme forhold.

Komatsu 901 XC er en helt ny maskine fra den japanske producent, der importeres til Danmark af Helms TMT-Centret A/S.

Der er, ligesom den succesfulde Komatsu 931 XC, i den nye serie tale om ottehjulede maskiner. Den nye Komatsu 901XC er imidlertid en mere smidig og slankere maskine end den større 931 XC’er.

Komatsu 901 XC er således en del af Komatsu Forests nye XC-produktserie, der indeholder maskiner og værktøjer, der er specielt designet til meget udfordrende forhold, heraf navnen XC, der står for »Extreme Conditions«.

En fremragende klatrer

Ifølge Komatsu sikrer maskinernes otte hjul kombineret med det velafprøvede Komatsu-koncept en maskine med en fantastisk stabilitet, fremragende manøvrerbarhed og lavt jordtryk. Noget som blandt andet betyder mindre jordskader i skovene, hvor maskinen arbejder. 

Komatsu Forest's hydrostatiske, effektoptimerede transmission giver mulighed for at udnytte motorkraften fra den 6-cylindrede 6,6 liters 231 hk stærke dieselmotor fuldt ud, hvilket giver betydelige fordele i vanskeligt terræn og fremragende klatreevne. 

Serien er udstyret med Komatsu Forests unikke trepumpehydraulik, 3PS, og leverer et tryk på 548 liter pr. minut ved 1.500 omdrejninger i minuttet. Den unikke tryk- og flowoptimering i hydrauliksystemet gør det muligt at bruge flere kran- og hovedfunktioner, samtidigt med at man bevarer en maksimal hydraulisk effekt.

Altid vandret førerkabine

Også maskinføreren er naturligvis i centrum i den nye serie, der byder på et moderne operatørmiljø for maskinføreren. Blandt andet er maskinserien konstrueret med stor kabinevolumen, god synlighed, en smart skærmplacering og en nivelleringsfunktion der sikrer, at førerhuset altid holdes vandret.

Ifølge producenten er en nivelleringsfunktion for førerhuset og kranen en vigtig fordel, når der tyndes i et kuperet terræn, da funktionen gør maskinen til en stærk udøver selv på skråninger. Funktion er fælles for alle Komatsu-skovmaskiner, men giver særlige fordele, når man arbejder i stejlet terræn.

Fokus på stabilitet i svært terræn

Alle Komatsu-skovmaskiner er baseret på Komatsus koncept, der oprindeligt blev lanceret i 1984, og som ifølge producenten har gjort Komatsu Forest til markedsleder med hensyn til stabile høstmaskiner. 

Konceptet er baseret på et centralt monteret førerhus og kran, der giver en god balance mellem jordtryk og et lavt tyngdepunkt. 

Skovmaskinerne i XC-serien er udstyret med den samme type svingende bagaksel, der også ses i Komatsus seks-hjulede maskiner, sammensat med en bogie for at skabe en yderst unik løsning med dobbelt ophængssystemer, den såkaldte Komatsu Double Suspension Comfort Bogie, der giver skovmaskinerne en fremragende offroad-håndtering.
 

Læs også