Vestpå: Stadig pæn investeringslyst i landbruget
På trods af coronaens konsekvenser er der fortsat lyst til at investere hos landmænd. Sådan lyder det fra to virksomheder i det vestjyske.

Hos Prima Svin i Ølstrup nær Ringkøbing er Hansen & Larsen i fuld gang med en udvidelse af det eksisterende byggeri.
Der mangler ikke noget at lave hos bygge- og entreprenørfirmaet Hansen & Larsen A/S i Skjern for tiden.
- Lige nu er vi i gang med at arbejde på to store svinebyggerier. Det ene er et projekt på 13.000 kvadratmeter, og så skal vi også bygge yderligere 4500 kvadratmeter for den samme kunde senere i år. Og så er vi også i gang i en anden svinestald, hvor vi bygger 6000 kvadratmeter.
Ordene kommer fra Karsen Larsen. Han er projektleder med fokus på landbrug i selskabet, der også beskæftiger sig med totalentreprise og byggerier for både private og erhverv udenfor landbruget. Men det er primært på landbrugssiden, at der er godt gang i aktiviteterne, fortæller han.
- Senere skal vi i gang med to ekstra projekter, så i hvert fald året ud der er der indenfor landbrugssektoren god aktivitet. Men vi kan da godt mærke, at indenfor de andre dele er der ikke lige så mange forespørgsler på nybyggeri som indenfor landbrug. Men vi skal ikke klage over det, vi har, siger Karsten Larsen.
Landbruget en væsentlig del
For byggefirmaet i Skjern er landbrugsbyggerier en væsentlig del af aktiviteterne, selv om der også arbejdes med byggerier for private og erhverv.
- Det svinger jo lidt fra år til år. Men et år som i år, er det jo vigtigt, når vi har de her store projekter. Men jeg vil sige, at landbrugsdelen måske står for 30-40 procent af omsætningen, lyder det fra projektlederen.
Hos Hansen & Larsen bygger man efter et såkaldt nærhedsprincip, hvilket er med til at styrke relationerne mellem virksomhed og kunde.
- Når der ringer en potentiel kunde, så er det projektlederen, der kommer ud og besøger dem, og det er den samme, der afleverer nøglen, når byggeriet står færdigt, siger Karsten Larsen.
- Vi har ikke så mange led, fra en sælger til en projektleder til en formand. Det er den samme person, der er koblet på projektet i hele forløbet.
Så man får som kunde et tæt forhold til de mennesker, man har hyret ind til opgaven?
- Ja, og aftalerne kører hele vejen igennem. Der er ikke sådan noget, der falder ned mellem to stole, lyder det fra projektlederen.
Moderniserer tørrerier
Også hos Løkkes Maskinfabrik i Bøvlingbjerg er der nok at se til, fortæller Jacob Gade, der er sælger i firmaet. Ifølge ham har coronaen ikke lagt en dæmper på kundernes lyst til at investere.
- Det synes jeg ikke. Jeg synes, at vi har haft nok at se til, og stadig har det. Så det er jo positivt, siger Jacob Gade.
Løkkes Maskinfabrik har flere forskellige opgaver at se til for tiden for landmænd, blandt andet med korntørringsanlæg.
- Det er både nybyggerier af tørrerier, altså planlagre, og til tørring af korn og frø, primært, men det kan også være renovering af f.eks. ældre tørrerier, bygning af tørrerier i eksisterende bygninger og den slags. Det er lidt af alt muligt, vi har gang i. VI har rigtig meget gang i projekter, hvor vi opgraderer fra ældre tørrerier til lidt nyere og bedre tørrerier, med bedre styring på, fortæller Jacob Gade og fortsætter:
- Sidste år kørte vi en omrører i stilling, som vi er begyndt at sælge, og det har jo været en kæmpe succes, så det har vi solgt rigtig meget af, og dem er vi gået i gang med at montere.
Han mener, at det er vigtigt at være på forkant med udviklingen indenfor korntørring, når man tager klimaændringerne i betragtning.
- Det føles som om, vi har en lidt kortere tørreperiode i efteråret, og måske også lidt ringere vejr at tørre med. Og set i det lys er det utrolig vigtigt, at vi har det mest optimale system, vi kan få, og styre på alle marginaler for at være sikker på at vi får det mest mulige ud af det vejr, vi har, lyder det fra sælgeren.
Fin fremtidsudsigt
Set i det lange perspektiv mener Jacob Gade med vanlig jysk beskedenhed, at fremtiden ikke tegner så dårligt endda for landbrugsdelen af maskinfabrikken i Bøvlingbjerg. Forklaringen skal blandt andet findes i behovet for større kapacitet til lagre med forskellige afgrøder i.
- Jeg føler, der er mange af de landmænd, der har en animalsk produktion, som selv dyrker det korn, de skal bruge. Der er mange af dem, der har fået øjnene op for at begynde at dyrke flere højværdiafgrøder, og så at købe kornet i stedet for, og så se lyset i det. Og så er de nødt til at have større lagerkapacitet, så de kan opbevare forskellige afgrøder. Og det er selvfølgelig vand på vores mølle.