Kom fluerne til livs i kvægstalden

Den varme sommer er lig med mange fluer til gene for både mennesker og dyr. De bevingede væsner kan blive et dyrt bekendtskab for kvægbønder, hvis de spreder sygdom i besætningen, giver mælketab og hindrer tilvækst hos kalvene.

De lune temperaturer er et sandt paradis for fluer, mens insektet er et knap så skønt bekendtskab for mennesker og dyr. Fluer kan blive en dyr gæst i kvægstalden og hos dyr på græs, hvis de først går ind og spreder sygdomme i besætningen. Det kan være helt ordinær øjenbetændelse ved stuefluer, hvor stikfluer kan resultere i uro og afsparkninger under malkning og i værste fald kan være årsag til sommermastitis. Udover udgifter til mælketab og behandlinger, viser undersøgelser, at flueplagen også kan betyde et tab af tilvækst hos kalvene. 
MSD Animal Health råder til at lægge en klar strategi for at komme fluerne til livs tidligst muligt. Her er de vigtigste punkter god gødningshåndtering og en generel god staldhygiejne, hvor øvrige bekæmpelsesforanstaltninger og -midler kun er et supplement. Fluerne trives bedst hos kalvene og i kalvemiljøet, så tag det med i planlægningen af strategien for fluekontrol.

Læs temaet om skadedyr i denne uges LandbrugFyn
 

Læs også