Guld-prisen bryder opad

Lyt også til den nyeste markedspodcast med Peter Arendt og Jacob Lund-Larsen

Disclaimer:
Handel med futures er forbundet med en stor risiko for tab. Vær derfor opmærksom på, om futures er egnet for dig og din finansielle situation, inden du handler.

Så kom guldprisen op igen. Guld, der også kaldes for råvaremarkedets konge, ser nu igen stærk ud, efter en periode med sidelæns handel.

Det kan godt være, at aktiemarkedet stiger på udsigten til, i skrivende stund, at Donald Trump må videregive faklen for verdens største præsidentembede til Biden.

Men det faktum, at guldprisen samtidig stiger og nu ser ud til at bryde afgørende i opadgående retning, er tegn på, at der er investorer, som fortsat bekymrer sig for fremtiden på de finansielle markeder. De søger ganske enkelt mod sikker havn.

Dertil skal nævnes, at også dollarkursen falder igen, hvilket er en medvirkende faktor til, at guldprisen stiger, eftersom guld er en såkaldt dollarvare. 

Guldprisen har været stigende siden 2018. For to år siden var guldprisen kortvarigt nede og runde et lavpunkt i omegnen af 1.200 dollar pr. troy ounce. Den efterfølgende optur har indtil videre fået guldprisen op til en ny rekord i 2.075 dollar pr. troy ounce – en historisk prisrekord der blev ramt i starten af august måned i år.

Efterfølgende gik guldprisen dog en anelse ned for efterfølgende at gå ind i sidelæns handel. Det har frembragt et tæt prisinterval der i første omgang har støtte ved godt 1.845 dollar og modstand oppe ved 1.935 dollar pr. troy ounce. Netop nu handler guldprisen til 1.953 dollar pr. troy ounce, hvilket betyder, at intervallets top og modstandsniveau netop er blevet brudt.

Skal længere op

Dermed er nu både den korte og den lange pristrend atter op for guldprisen, og bruddet over 1.935 dollar har derfor frembragt endnu et købssignal.

På den lange bane forventer jeg fortsat, at guldprisen skal langt højere op. Således har guldprisen tidligere frembragt en stor teknisk formation, der signalerer, at guldprisen potentielt kan gå helt op i området omkring 3.000 dollar pr. troy ounce.

Kigger vi på de tekniske indikatorer, så bakker de fortsat op om en langsigtet op-trend og de tekniske indikatorer bakker derfor også op om et køb på bruddet op over 1.935 dollar.

Guld, 1st pos.

Aktuel pris: 1.953 USD/troy ounce
Anbefaling

Guldprisen er i optrend på lang sigt. Den korte trend er også vendt til op igen med aktuelt brud over 1.935 dollar. Bruddet har frembragt endnu en købsmulighed i guld. På lang sigt ligger mit prismål for guldprisen oppe i området omkring 3.000 dollar pr. troy ounce.


Analyse

  • Modstand: 1.935 $
  • Støtte: 1.845 $
  • Trend kort: Op
  • Trend lang: Op
     

Læs også