Tyskerne bygger vildsvinehegn

Den tyske delstat, Brandenburg, begyndte fredag på at opføre et vildsvinehegn langs den tyske grænse til Polen, oplyser den tyske tvkanal NTV.

Der bliver stillet hegn op på omkring halvdelen af den 280 kilometer lange grænsestrækning. Det er ikke hele strækningen, der bliver stillet hegn op på. Kun lokalt hvor der er størst risiko for, at vildsvin kan passere grænsen.

Det sker, fordi de tyske myndigheder nu vurderer, at risikoen er forhøjet for, at polske tilfælde af afrikansk svinepest skal brede sig til Tyskland, ført med over grænsen af smittede vildsvin.

Hegnet påbegyndes i nærheden af Guben i Spree-Neisse og skal dække især Oder-Spree og Frankfurt an der Oder af. Der bliver opstillet mobile elektro- og dufthegn.

Læs mere om Afrikansk svinepest

ASF er en virussygdom med høj dødelighed. Derfor er der stort fokus på effektiv smittebeskyttelse for at undgå et udbrud på dansk jord.

Læs mere her

Læs også