Forlænger frist til minivådområder efter 180 ansøgninger

Landbrugsstyrelsen har forlænget fristen for ansøgning om etablering af minivådområder med 14 dage frem til den 25. august. Styrelsen har i skrivende stund modtaget 180 ansøgninger.

Ansøgningsrunden for minivådområder var oprindeligt planlagt til at lukke 11. august, men nu har Landbrugsstyrelsen valgt at forlænge ansøgningsrunden, så styrelsen nu modtager ansøgninger frem til 25. august 2020.

Forklaringen på udskydelsen skal findes i tekniske udfordringer. Enkelte ansøgere har således oplevet tekniske problemer med at indsende deres ansøgning, så for at sikre, at alle ansøgere har tilstrækkelig tid til at ansøge, har Landbrugsstyrelsen altså besluttet at forlænge ansøgningsrunden med 14 dage.

Landbrugsstyrelsen har indtil nu modtaget 180 ansøgninger til at anlægge minivådområder i Danmark i år, oplyser styrelsen til Effektivt Landbrug.

Læs også