Ny politisk aftale skal sikre renere grundvand: - Vi skal gøre mere landbrugsjord sprøjtefrit
Med en bred politisk aftale får Drikkevandsfonden et løft på 206 millioner kroner frem mod 2027. Målet er at beskytte grundvandet gennem skovrejsning, opkøb af jord og sløjfning af gamle boringer. Flere partier efterlyser en endnu mere ambitiøs indsats.
- Vi skal gøre mere landbrugsjord sprøjtefrit, omlægge flere hektar marker til skov og sløjfe ubenyttede brønde, sagde miljøminister Magnus Heunicke (S) ved præsentationen af aftalen. Foto: Lars Bertelsen
En bred politisk aftale skal styrke indsatsen for at beskytte det danske grundvand.
Med et samlet løft på 206 millioner kroner fortsætter og forøges Drikkevandsfonden i 2026 og 2027. Aftalen, der er indgået mellem regeringen, SF, De Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre, skal målrette beskyttelsen i sårbare og strategisk vigtige områder.
- Vi skal gøre mere landbrugsjord sprøjtefrit, omlægge flere hektar marker til skov og sløjfe ubenyttede brønde, sagde miljøminister Magnus Heunicke (S) ved præsentationen af aftalen. Han kalder forureningen af drikkevandet med pesticidrester for »en reel trussel«.
Ifølge Miljøministeriet vil aftalen gøre det muligt at beskytte cirka 4.800 hektar jord og sløjfe endnu flere forureningskilder som gamle brønde og boringer. Arkivfoto: Erik Hansen
Overansøgning vidner om behov
Drikkevandsfonden har allerede været et centralt værktøj i beskyttelsen af drikkevandet siden dens oprettelse i 2022. Ifølge aftaleteksten har puljerne været overansøgt med hele 120 millioner kroner i perioden 2022-2024, hvilket vidner om massiv efterspørgsel blandt kommuner, vandselskaber og vandsamarbejder.
Ifølge aftalen vil 88 millioner kroner i 2026 og 94 millioner kroner i 2027 gå til tilskud til opkøb af jord, skovrejsning, økologisk omlægning og naturgenopretning. Resten af midlerne går til tilskudspuljer, sløjfning af ubenyttede boringer og vidensarbejde.
Fokus på udsatte områder
Et centralt element i aftalen er, at støtten målrettes geografisk og prioriteres i de mest sårbare grundvandsdannende områder.
Særligt på småøer og i landområder, hvor færre borgere kan dele udgifterne, skal der ifølge aftaleteksten tages hensyn.
- Vi skal ikke acceptere, at vores drikkevand bliver fyldt med flere forurenende stoffer, udtaler Frederik Bloch Münster, der er politisk ordfører for Det Konservative Folkeparti.
Ifølge Miljøministeriet vil aftalen gøre det muligt at beskytte cirka 4.800 hektar jord og sløjfe endnu flere forureningskilder som gamle brønde og boringer.
- Vi skal ikke acceptere, at vores drikkevand bliver fyldt med flere forurenende stoffer
Frederik Bloch Münster, politisk ordfører, De Konservative
Et skridt på vejen
Selvom flere partier roser aftalen som et vigtigt skridt, peger især Enhedslisten og Radikale Venstre på, at der stadig er behov for mere.
- Landbrugets brug af PFAS-pesticider satte rekord i 2023, og kun 12 kommuner er i mål med frivillige aftaler om boringsnære beskyttelsesområder. Vi mangler stadig at gå direkte til kilden, siger Katrine Robsøe, der er Radikale Venstres miljøordfører.
Leila Stockmarr, miljøordfører for Enhedslisten, kalder aftalen »et fint mindre skridt i den rigtige retning«, men understreger nødvendigheden af yderligere tiltag.
Drikkevand som klimaværktøj
Flere af projekterne under Drikkevandsfonden har ifølge aftaleteksten dobbelt effekt. Ud over at beskytte grundvandet bidrager de til klimaindsatsen og naturbeskyttelse gennem eksempelvis skovrejsning og mere økologi.
Dermed bliver vandbeskyttelse også en del af en bredere grøn omstilling.
- Det handler ikke kun om vand, men om sundhed, klima og biodiversitet, sagde Henrik Frandsen fra Moderaterne.
Aftalepartierne er enige om at drøfte yderligere tiltag, hvis fremtidssikringen af drikkevandet ikke skrider hurtigt nok frem.
