Budskabet fra havmiløprofessor Stiig Markager fra Aarhus Universitet under oplægget i Byens Hus i Roskilde huede bestemt ikke alle.

En af de personer, der var dukket op som modpol, var den midtsjællandske griseproducent Peter Kjær Knudsen, som indledte selve debatdelen med sine betænkeligheder.

- Jeg er selv meget bekymret fra vores vandmiljø, fastslog Peter Kjær Knudsen, der havde en helt anden dagsorden end professoren.

- En af de ting, der gør mig rigtig bekymret, er alt det spildevand, der bliver lukket ud i vores vandmiljø. Samtlige af Københavns rensningsanlæg lukker 15 tons urenset spildevand ud hver eneste minut året rundt. Det, synes jeg, er et kæmpestort problem. Og det er lidt specielt, fordi der er rigtig meget fosfor i, og fosfor er rigtig skadeligt for vores miljø. Og det ved jeg, Stiig, at du før har udtalt, at det skal vi have gjort noget ved, sagde Peter Kjær Knudsen.

3.000 mennesker

- Man skal optimere driften, have store anlæg, og så skal man have et to-strenget kloak-system, og man skal have strengere krav til fosfor og rensning, så man kommer ned på en tredjedel af det, der er tilladt i dag. Men problemet er jo alt det, der bliver lukket ud, som slet ikke er renset. Jeg vil da håbe, at alle er enige med mig i, at lort fra mennesker også skal renses. Det svarer til, at 3.000 mennesker hver eneste dag skider direkte ud i Roskilde Fjord.

Det kom nok ikke bag på Peter Kjær Knudsen, at professoren ikke var enig. Ifølge Stiig Markager er spildevandstallene, som han præsenterede, baseret på 30.000-40.000 målinger fra Miljøstyrelsens side.

- Det er fuldstændig rigtigt, at jeg har sagt, at man skal forbedre rensningsanlæggene. Der er et potentiale for forbedring, og det skal man selvfølgelig forfølge, og man skal også renovere kloakkerne, sagde professoren, der dog pegede på, at det er en alt for dyr løsning i forhold til, hvad man kan få ud af at fokusere på landbruget.

- Du skal snakke fosfor

- Et to-strenget kloaksystem i en gammel middelalderby som Roskilde vil koste rigtig mange penge. Ifølge beregninger vil det koste cirka én million kroner at reducere årligt med et ton kvælstof, hvis man kigger på at udtage landbrugsjord. Hvis man kigger på rensningsanlæggene i Roskilde, vil det koste cirka 30 millioner kroner pr. ton, og en udbedring af kloaksystemet vil koste mellem 300 og 700 millioner pr. ton kvælstof, og man skal tage det i den rækkefølge, der er mest økonomisk forsvarligt, sagde professoren, hvorefter Peter Kjær Knudsen forsøgte at afbryde.

- Men du skal jo snakke fosfor, ikke kvælstof. Du svarer jo slet ikke på spørgsmålet, sagde Peter Kjær Knudsen, hvorefter flere i salen med vrede i stemmen udbrød, at Peter Kjær Knudsen skulle tie stille og ikke afbryde.

- Det er rigtigt, at der kommer relativt mere fosfor. Men som jeg tidligere prøvede at vise, så betyder fosfor ikke så meget for fjordets miljø, som kvælstof gør, svarede Stiig Markager.

Byboerne

Ifølge professoren betaler byboerne i forvejen for rensningen af spildevand gennem vandafledningsafgiften og de forhøjede vandpriser.

- Så byboerne har sådan set ryddet op efter sig. Dem, der ikke har ryddet op efter sig, er landbruget, lød det bastant fra Stiig Markager.

Peter Kjær Knudsen udbrød:

- Men hvorfor bliver det ikke renset, hvis de betaler for det?, hvorefter salen igen vredt forsøgte at tysse på landmanden, da han prøvede at fortælle om hans tal for, hvor meget urenset spildevand, der bliver udledt.

En mand i salen, som ikke præsenterede sig, forsøgte også at forholde sig skeptisk til Stiig Markagers tal.

- Du siger, at man ved at fokusere på landbruget kan reducere med et ton for én million. Men det er jo helt skævt. Landbrugsjord herude ligger på 250.000 kroner pr. hektar? Og jorden skal vel handles til markedspris, lød det til Stiig Markager, der påpegede, at man kan reducere mellem 12 og 90 kg kvælstof pr. hektar.

Genslyngning

Herefter gentog Stiig Markager sin pointe med, at man ved at genslynge de naturlige vandløb – og stoppe med massiv grødeskæring – også kan komme meget langt, da det vil medføre, at vandet vil ligge længere i vandløbene og dermed forstærke den såkaldte nitratånding, der betyder, at kvælstoffet lettere bliver omdannet til kvælstofgas, der naturligt fordamper i atmosfæren.

René Spang Jørgensen fra foreningen NOFFF spurgte, om det helt kunne udelukkes, at døden i Roskilde Fjord og Isefjord skyldtes medicin- eller kemikalierester.

Stiig Markager svarede, at det med giftstoffer fuldstændigt kunne udelukkes som årsag til fraværet af ålegræs og forekomsten af iltsvind, og han påpegede igen landbrugets betydning.

- Iltsvind og algevækst har ikke noget med giftstoffer, benzinrester eller lignende at gøre. Det er ikke et problem, men det der bekymrer mig mest er tungmetaller, som aldrig forsvinder, lød det fra Stiig Markager.

Folketinget og EU

Peter Kjær Knudsen forsøgte flere gange at komme til orde igen, og det lykkedes mod slutningen, hvor han igen påpegede sin pointe med det urensede spildevand, som paneldeltagerne ikke ønskede at gå ind i igen.

Stiig Markager fik til gengæld lov til at afslutte med en sidste bemærkning om, at der ikke er noget i lovgivningen, der forhindrer, at man kan gå endnu hårdere til landbruget i stedet for kun at forholde sig til paragraf 73 i Grundloven om den frie ejendomsret.

- Der er jo også en anden del af vores lovgivning, der siger, at det er forureneren, der skal betale. Og det er den grundlæggende ting i EU's direktiver, og EU-retten står altså over dansk lovgivning, sagde Stiig Markager.

- Han påstod, at landbrugets støtte til frivillige miljøtiltag som udtagning af lavbundsjorde ikke nødvendigvis skyldes velvilje, men snarere frygt for alternativ regulering.

- Når Landbrug og Fødevarer trods alt er gået med i det her tiltag, så er det nok fordi, de er bange for en anden lovgivning, nemlig at man reducerer gødningsnormen for alle med 30-40 procent. Det kan Folketinget vedtage. Der er ikke nogen erstatning, hvis man gør det, sagde han og nævnte også landbrugsstøtten som en potentiel reguleringsmekanisme.