Tre landboforeninger vil fusionere

Bestyrelserne bag LandboThy, Landboforeningen Limfjord og Lemvigegnens Landboforening vil undersøge muligheden for en fusion af de respektive foreninger og deres rådgivning til én forening med rådgivning. Fusionen vil være gældende fra 1. januar 2021.

LandboThy, Landboforeningen Limfjord og Lemvigegnens Landboforening vil fusionere.

Derfor nedsættes nu en fusionsbestyrelse, som skal kigge på mulighederne og komme med et oplæg på baggrund af tidligere møder. Direktør Henrik Hardboe Galsgaard fra LandboThy er af de tre bestyrelser udpeget som forhandlingsleder.

- Såfremt dette arbejde ender op med forslag om fusion, skal eventuelt fusionsoplæg vedtages endeligt af de tre foreningers generalforsamlinger, lyder det.

Visionen er: At skabe en stærk politisk forening med lokal forankring, der ejer og driver en fagligt velfunderet rådgivningsvirksomhed, som leverer konkurrencedygtig rådgivning – såvel økonomisk som fagligt.

- Den nye virksomhed ser vi rumme godt 200 medarbejdere og vil have cirka 1.700 aktive medlemmer og mere end 4.000 kunder. Det er forventningen, at bestyrelsen også efter fusionen vil beskæftige samme antal medarbejdere, og det vil være en del af aftalen, at der udgår rådgivning fra de nuværende lokaliteter i Skive, Thisted og Lemvig.

En fusion vil styrke mulighederne for at udvikle rådgivningen og øge tiltrækningen af nye medarbejdere. Det er målet med fusionen at sikre den lokale forankring og at bibeholde fordelene i at være en lokal arbejdsplads, som samtidig er en del af en større virksomhed, der kan løfte mere specifikke rådgivningsopgaver og give medarbejdere større mulighed for faglig udvikling, lyder det.

teba

Læs også