Produktionen af tippevognene af mærket TIM, som danske landmænd har brugt i flere generationer, er sat på pause i Ukraine. Det skriver Landbrugsavisen.

Cormall-ejer Peter Hansen er med til at drive en maskinfabrik i det vestlige Ukraine, hvor man fremstiller maskiner til Thyregod. Men medarbejderne blev i sidste uge sendt hjem, mens man så situationen an.

Siden da er det ikke blevet meget bedre, og arbejdet på maskinfabrikken er ikke blevet genoptaget. Lige nu står der flere færdige landbrugsvogne, som er blevet fra Danmark. Men Peter Hansen ved ikke, hvornår de kan komme afsted.

- Alle chauffører er mobiliseret til hæren, så vi kan ikke får transporteret dem. Der kommer heller ikke andre lastbiler ind, så vi kan ikke få dem ud, siger Peter Hansen til Landbrugsavisen.

Peter Hansen ejer også flere gårde i Ukraine, hvor det lige nu er umuligt at komme af med mælk og dyr.

Business