KMC-direktør stopper efter otte år
Til sommer stopper Nicolai Hansen som direktør for KMC Kartoffelmelscentralen efter otte år på posten.

Nicolai Hansen stopper som direktør i KMC Kartoffelmelscentralen. Pressefoto.
Nicolai Hansen har annonceret, at han stopper som direktør i KMC Kartoffelmelscentralen. Det skriver FødevareWatch. Men hans farvel til KMC er ikke nødvendigvis et farvel til fødevareindustrien, siger han.
- Jeg er ikke bange for at udfordre mig selv. Nu lukker jeg den her dør uden at smække den, og så tror jeg, at der er andre døre, som åbner sig, siger Nicolai Hansen til Fødevarewatch.
Siden hans ankomst er Brande-virksomheden vokset betydeligt. Seneste regnskab fra KMC Kartoffelmelscentralen viste en omsætning på 1,6 milliarder kroner, en fremgang på 10 procent. Men selv husker den afgående direktør flere milepæle.
- Det var stort, da vi i sin tid kom i mål med vores oprindelige strategiske mål. Det var også stort, da vi rundede en mia. kr. i omsætning, vi har desuden vundet to vækstpriser og en innovationspris. Senest rundede vi en omsætning på godt og vel halvanden milliard, og vi voksede med ti pct. Vi har nået så meget, så jeg tænkte, hvornår er nok nok. Bliver jeg mere lykkelig af, at vi vokser til to mia. kr.? Nej, det gør jeg ikke
Nicolai Hansen stopper som direktør hos KMC Kartoffelmelscentralen i juni måned 2019.