Vestjyllands Andel retter øget plantefagligt fokus og udvider stab
Vestjyllands Andel har ansat tre nye medarbejdere i forbindelse med et øget fokus på det plantefaglige område.

Peder Lodahl, ny produktkonsulent i Vestjyllands Andel.
Der er stigende efterspørgsel på varer fra Vestjyllands Andel. Det kunne ses i virksomhedens seneste regnskab, men nu også internt i virksomheden, hvor man har omrokeret på det plantefaglige område, og ansat tre nye medarbejdere.
Det oplyser virksomheden. Således har Vestjyllands Andel ansat 56-årige Preben Immersen blev pr. 1. juli 2020 ansat som produktkonsulent i Vestjyllands Andel. Hans primære arbejdsopgaver er at styrke opkøb/rådgivning inden for handel med afgrøder i hele virksomhedens handelsområde.
Preben har specielt fokus på de områder, hvor Vestjyllands Andel har erhvervet nye afdelinger i forbindelse med frasalget af aktiviteterne i Hedegaard Agro. Han har solid erfaring inden for grovvarevarebranchen og har bl.a har været afdelingsleder for KFK.
Inden ansættelsen i Vestjyllands Andel arbejdede Preben Immersen hos Hedegaard Agro i 21 år.
Produktkonsulent hentet hos Case IH
37-årige Peder Lodahl blev 3. august ansat som produktkonsulent i Vestjyllands Andel, hvor han har kundesalg- og rådgivning inden for fremavlskorn som sit primære ansvarsområde.
Peder Lodahl er oprindeligt uddannet driftsleder fra Vejlby Landbrugsskole med planteavl som speciale. Derudover har han bred praktisk erfaring som selvstændig landmand på et planteavlsbrug.
Senest har han været ansat som høstspecialist for Case IH i Midt-Vestjylland. Inden da arbejdede han som sælger i ATR Landhandel og i Landbrugsstyrelsen med kontrol af fremavl.
For nylig blev 50-årige Henning Dejgaard ansat som produktkonsulent i Vestjyllands Andel, hvor han har kundesalg- og rådgivning inden for grisefoder som sine primære ansvarsområder.
Henning Dejgaard har de seneste 22 år været selvstændig landmand med smågriseproduktion, hvor han har opnået bred praktisk erfaring. I samme forbindelse har han deltaget i flere gårdråd.
Tilbage i 2008-2009 var Henning Dejgaard ansat i Vestjyllands Andel første gang, hvor han sideløbende med sit landbrug arbejdede som produktkonsulent. Inden sin seneste ansættelse i Vestjyllands Andel arbejdede han som staldgangsrådgiver/coach i Velas.
Endelig er 31-årige Claus Jacobsen, der har været ansat i Vestjyllands Andel siden 2017, udnævnt til salgsleder i virksomhedens plantefaglige gruppe. I tæt samarbejde med kollegaen Carsten Holmgaard, salgsleder grovfoder, fungerer han således som daglig kommerciel tovholder på det plantefaglige område.
hka