Ubegrænset adgang til alle artikler online
Hvad gør man egentlig i sådanne sager - følger man dyrlægens ord om, at dyrene er færdigbehandlet? Eller overtrumfer Fødevarestyrelsens ord dét, som dyrlægen sagde under to døgn tidligere?
Hvis vi i Danmark mener noget alvorligt med både fødevareproduktion, klima og natur, kræver det en ærlig diskussion om arealanvendelse i vores lille land. Byudvikling bør ikke være et tabu.
Dsm-firmenich tager ikke let på udmeldingen fra LDM, men understreger i dette svar, at flertallet af landmænd har anvendt Bovaer med succes.
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter oplever stor usikkerhed blandt medlemmer om ansvar og konsekvenser efter brug af Bovaer, lyder det i dette læserbrev fra formand Kjartan Poulsen .
Hundredvis af lodsejere engagerer sig lokalt for at løse de bundne opgaver. Alligevel presses arbejdet af en central regulering, der begrænser de lokale valg, lyder det fra læserbrevskribenten.
Det er muligvis ikke så meget beløbene til den enkelte, der er sagens egentlige kerne. Det er selskabets troværdighed, der er anløben. For kan man slå en handel af med Danish Crown og stole på slagterikoncernen? Tilsyneladende ikke altid.
Om Jeppe Bloch Nielsen orker at gå hele vejen til Højesteret med sin sag, bliver vi alle klogere på inden længe. Måske kan to friske højesteretssager inspirere svineformanden.
Mens fødevarechecken strømmer frisk fra regeringskontorerne ud i det oprørte vælgerhav, er der ingen brugbare naturpenge på landet. For stemmer er der muligvis ikke i midtsjællandske bønder.
Ingen kan, som vi læser landsrettens dom imod svineproducenternes formand, længere føle sig sikker på, at der ikke er aktivister, som med dommerstandens velsignelse, lusker rundt på kontorer og i produktionslokaler om natten og sætter deres udstyr op.
Der er ingen dokumenteret sundhedsrisiko ved de niveauer, der måles, lyder det fra denne læserbrevskribent.
At lægge fødevareproduktionen i hænderne på fremmede magter vil være at gentage fortidens fatale energiafhængighed af Putin og nutidens næsten lige så fatale afhængighed af gas fra Trump.
Rammelove og bekendtgørelser har efter min opfattelse flyttet magten fra Folketinget og fået store konsekvenser for landbrug og det åbne land.
Venstre-byrådsmedlem i Aalborg advarer mod, at den grønne trepart kan føre til mindre landbrug og dyrere fødevarer, hvis der tages for meget jord ud af drift.
En rapport, der peger på halm og andre afgrøderester som et effektivt »klimavåben«, er et godt eksempel på, at viden og faglighed er yderst vigtige brikker i det globale puslespil, der kan være med til at løse klimaudfordringerne.
2026 byder på vigtige valg om jord, økonomi og strategi, som kan få direkte betydning for din bedrift og din fremtid som landmand.
Virkeligheden er, at jo mere, vi overlader det til andre lande at forsyne verden med mad, desto mere fjerner vi os fra at producere fødevarer under forhold, hvor vi selv sætter rammerne som forbrugere og politikere.
Grundvandsparker sælges som grøn løsning, men bygger på mangelfulde præmisser og truer retssikkerheden for landmænd, påpeger formand for L&F Planter.
Som landbruget har organiseret sig i dag, synes erhvervets gennemslagskraft i samfundet at være en smule begrænset – måske ikke mindst set fra stalddørene.
Ligesom som Trumps ageren er treparten noget, hvor staten tilegner sig andres ejendom ved hjælpe af trusler og på et udokumenteret grundlag, mener læserbrevsskribenten.
I denne replik svarer direktør i Tænketanken Frej, Marie-Louise Boisen Lendal på chefredaktør Jacob Lund-Larsens leder i Effektivt Landbrug den 15. januar.
Når enkelte sager får lov at definere et helt erhverv, rammer kritikken også de landmænd, der følger reglerne og passer deres dyr ordentligt, skriver Agerskovgruppens næstformand i dette debatindlæg.
Den robusthed, der kendetegner danske landmænd, bliver der brug for i 2026. For der er massive udfordringer forude. Men det har der været før, og alligevel bedriver dansk landbrug en af de mest veldrevne, produktive, klima- og miljøvenlige fødevareproduktioner i verden.
Det er helt basale menneskerettigheder om privatlivets fred og ejendomsrettens ukrænkelighed, der er på spil i Østre Landsret mandag.
Med trepartens udrulning og med de kommende kvælstofkrav er uenighed og slingrekurs nok det sidste, der gavner dansk landbrug. Der skal træffes nogle helt afgørende valg om den politiske kurs.
Den danske ungdom kan sagtens selv tage stilling til, hvad den ser som natur. Og det er åbenbart i høj grad naturlandskabet.
End ikke afgivelse af 15 procent af agerjorden i Danmark har kunnet tilfredsstille dem, der ser landbruget i et evigt negativt lys.
Der er tilsyneladende ikke mange kommuneskatbetalende danskere, som brokker sig over brugen af »giftig« vejsalt i grådige kommuner. Måske fordi et fravalg af vejsalt i kommunerne ville gøre livet besværligt for folk.
·0:00 / 0:00
