Ubegrænset adgang til alle artikler online
Forude venter et folketingsvalg, hvor pesticider, drikkevand, nitrat, kvælstof, smågrisedødelighed, kastration, halekupering og generel dyrevelfærd sandsynligvis vil stå helt i top blandt valgemnerne.
Selv om landbruget ikke er fejlfrit, er den kritik, der rettes mod erhvervet alt for ensidig, og det kan medføre afvikling, ikke udvikling, skriver Flemming Skov i dette debatindlæg.
Til forskel fra at forlænge nogle olie- og gaslicenser i Nordsøen er nedlagt fødevareproduktion af en helt anden karakter. Nedlagt landbrug er simpelthen irreversibelt – altså uopretteligt, permanent, uigenkaldeligt og definitivt lukket og slukket.
Måske nogen i landbruget tænker, om nok ikke snart er nok? Ikke bare i ord men også i konkret handling.
Medlem af Bæredygtigt Landbrug opfordrer til fælles handling i fødevareklyngen, ny vurdering af kvælstofreglerne og juridisk opgør med statens implementering af EU-krav.
Vi ønsker at holde Landsretten og resten af dommerstanden fast på, hvad det er for en lavine, de har sat i gang, og hvilke konsekvenser det har for ansatte, ejere og landmandsfamilier i Danmark.
Bliv ikke forbavset, hvis svineaktivismen når nye lavpunkter i disrespekt for ejendomsretten og landmandsfamilier frem mod folketingsvalget.
Minivådområderne er på vej og i stor skala. Og lidt som »99 Luftballons«, så er det landmændenes bidrag til fred og samhørighed, lyder det i dette læserbrev.
Høje jordpriser og forbedrede driftsresultater øger lånemulighederne, men i en tid med markante prisudsving og usikkerhed bør fokus være på robust likviditet og en opdateret finansiel strategi, skriver klummeforfatteren.
På bundlinjen står, at landmanden er langt mere troværdig, end han ofte fremstilles af dem med mindst troværdighed i vores samfund.
»Grundløst« har Jeppe Bruus kaldt avisens artikler og advarslerne fra landbrugere og EU-retsekspert. Vi kan således konstatere, at ånden fra randzonesagen lever videre i de ministerielle kredse.
Ligesom vi i klimadebatten skal huske på, at tager vi udgangspunkt i det, vi ser for øjnene af os, tager vi måske fejl. Derfor skal vi også i landbrugsdebatten huske at løfte os op over andedamsniveauet og ud over den danske osteklokke-mentalitet i debatten.
Det stigende tørstofindhold og store variationer i næringsstoffer gør biogasgylle vanskelig at planlægge efter. Under ny kvælstofregulering øges kravet til præcision, men mange landmænd mangler pålidelige analyser og gennemsigtighed i kvaliteten, lyder det i dette læserbrev.
Fordelene ved en forfatningsdomstol, set fra et virksomheds- og skatteborgerperspektiv, synes at være langt større end eventuelle negative konsekvenser. Måske er det derfor, de nuværende magthavere stritter imod.
Det er ren tale, at man hos Dyrenes Beskyttelse iklæder sig småaktivistiske klæder med presserådgivning i spørgsmål om iltsvind, biodiversitet og folkesundhed.
Der er lidt at arbejde med for Axelborgs PR-folk, hvis de skal få landbrugstoppen til at »shine« i samme gyldne spotlight som udenrigsministeren, næste gang de er i dialog med TV 2 om tv-stationens landbrugsjournalistik.
Hvordan den bemærkelsesværdige rapport er blevet væk i systemet, synes ingen at kunne forklare. Men nu er den fremme i lyset.
Man må formode, at skal embedsværket og de politiske beslutninger, som sætter samfundsøkonomien under et gevaldigt pres under en grøn glorie, have et modspil, er Ceri, Michael Svarer og Peter Mogensen et seriøst bud på en kvalificeret udfordrer ud i økonomi.
Nok må være nok. Det er på høje tid, at brancheorganisationerne træder i karakter i sagen om udvidet producentansvar. Gerne i samlet trop. For det her vanvid skal vi have for en dommer.
Det vand, der kommer ud af forbrugernes haner, er der intet som helst i vejen med. Danskernes drikkevand er ikke i nærheden af at ramme de politisk fastsatte grænseværdier for kemi.
Hensyn til mennesker er tilsyneladende fuldstændig forsvundet, når visse »dyreelskere« med Trump-metoder går til kamp for deres version af dyrenes bedste.
Halveres svineproduktionen, risikerer Danmark ifølge Spiras’ formand både at miste arbejdspladser i landdistrikterne og blot flytte produktionen til lande med lavere dyrevelfærd og kontrol.
Den nye kvælstofregulering risikerer at fastlåse markerne, fjerne incitamentet til frivillige løsninger og dermed underminere hele arbejdet med den grønne trepart, skriver formanden og næstformanden i Jysk Landboforening i debatindlægget.
Miljøstyrelsens forbud mod udvalgte planteværnsmidler risikerer at koste landbruget milliarder uden at ramme den vigtigste kilde til TFA i grundvandet, skriver planteavlskonsulent i dette debatindlæg.
Mens EU strømliner reglerne for bioteknologi, vokser vores bekymring for landbrugets selvstændighed. Er den massive finansiering fra private fonde og nye patentregler i virkeligheden ved at fjerne danske landmænds handlefrihed og gøre erhvervet afhængigt af globale biotekgiganter, spørger læserbrevsskribenten.
At fortsætte med at føre dansk miljøpolitik med skyklapper tjener ingen. Måske udover en slidt, politisk fortælling, som åbenlyst ikke holder til et virkelighedstjek af grundige, tyske forskere.
Når unge ser marker som natur, bør svaret ikke være holdningsændring, men forståelse, mener læserbrevsskribenten.
·0:00 / 0:00
