»Dyreelskere« vinder med Trump-metoder
Hensyn til mennesker er tilsyneladende fuldstændig forsvundet, når visse »dyreelskere« med Trump-metoder går til kamp for deres version af dyrenes bedste.

For nylig tippede jeg en medarbejder på TV2 om, at H.C. Gæmelke, formand for Landbrug & Fødevarer Gris, har oplevet indbrud i sine stalde, omfattende digital chikane og trusler, der har givet voksende utryghed i familien og hos personalet.
Det blev til en artikel med overskriften »Griseformand får voldsomme beskeder efter TV 2-dokumentar: - Vil nogen knalde nogle svin?«. Den delte TV2 på Facebook, og så gik kommentarsporet amok.
Her er et par eksempler på reaktioner:
»Han burde jo sidde i fængsel. Det svineri burde give mindst 10 år på vand og grød«.
»Medarbejdere »har dødsangst«. Vrøvl! Dyrene/grisene er dem med begrundet dødsangst!«.
»25.000 små grise dør hver dag, og han piver over nogle ligegyldige beskeder...«.
Mindretal af befolkningen
Det er vigtigt at huske, at dem, der kommenterer så grimt, er et mindretal af befolkningen. Men det ændrer ikke ved, at ordvalg, som end ikke Trump ville nedlade sig selv til, fylder kommentarsporene overalt, hvor de såkaldte dyreelskere kaster sig over de mennesker, de anser for dyrenes fjender.
I min verdensopfattelse diskvalificerer disse mennesker sig selv, når de tilsyneladende tilsidesætter hensynet til mennesker og åbenlyst mobber og truer mennesker, der hver dag arbejder for at sætte mad på bordet i utallige hjem.
Desværre oplever jeg, at tonen har sat sig. Også blandt mine ellers ganske fornuftige venner og kollegaer har der bredt sig en opfattelse af, at dansk konventionel griseproduktion er forfærdelig og bør begrænses.
Vanvittig ambition
Jeg er personligt uenig i den konklusion. I min optik er det vanvittigt at have en ambition om at afvikle det mest sofistikerede landbrug i en verden, der skriger efter næringstætte fødevarer. Men den holdning er virkelig svær at sælge ved et middagsbord, hvor alle lige har set billeder af en døende udsultet pattegris i en dansk stald.
Hvis jeg var ansat i en grisestald, ville jeg skulle hanke op i mig selv for at turde udfordre stemningen ved det middagsbord. Og det er vel nærmest den største sejr, de såkaldte dyreelskere kan brøste sig af: De har effektivt lukket munden på langt de fleste af dem, der faktisk ville kunne fortælle, hvordan virkeligheden ser ud i en dansk stald.
Det kunne Trump ikke have klaret bedre.



































