Debat: Dansk drikkevand er i verdensklasse - lad os bevare proportionerne i pesticiddebatten

Af Carl Andersen, folketingsmedlem og jordbrugsøkonom (LA)

Den seneste rapport fra Miljøministeriet (januar 2026) viser igen fund af pesticider i grundvandet. I 55 procent af de undersøgte boringer er der registreret fund, og i 14 procent ligger enkelte målinger over grænseværdien. Det har genantændt kravet om et nationalt sprøjteforbud – også fra dele af regeringen.

Fund i grundvandet skal naturligvis tages alvorligt. Men før der indføres brede og vidtgående forbud, er det afgørende at holde fast i fakta og proportioner.

Fire vigtige erkendelser

For det første skyldes mange af de registrerede fund bedre og mere følsomme målemetoder – ikke nødvendigvis mere forurening. I dag måles der i koncentrationer, som var teknisk umulige for blot 10–15 år siden. Det ændrer ikke ved, at der findes boringer, hvor ny viden om udvaskning og stoffers skadevirkning med rette har ført til begrænsninger. Men den generelle udvikling kan ikke uden videre tolkes som en forværring af grundvandets kvalitet.

For det andet er der ingen dokumenteret sundhedsrisiko ved de niveauer, der måles.

Grænseværdien på 0,1 µg/L er et politisk fastsat forsigtighedsprincip fra 1980’erne – ikke en sundhedsbaseret grænse. Miljøstyrelsen har været klar i sin kommunikation: Der er ingen sundhedsrisiko ved at drikke vand fra hanen. Lukning af boringer sker af forsigtighed, ikke fordi vandet reelt er farligt.

For det tredje kommer den reelle pesticid-eksponering ikke fra drikkevandet. Helt almindelige fødevarer som frugt og grønt pesticidrester i mængder, der er mange tusinde gange højere – og som alligevel vurderes fuldt sundhedsmæssigt forsvarlige. Drikkevand bidrager med en meget begrænset andel af den samlede livslange eksponering.

For det fjerde rammer et generelt sprøjteforbud forkert. Et forbud, der omfatter 160.000–200.000 hektar, vurderes at kunne koste op mod 360 millioner kroner årligt i tabt produktion.

Det er en regning, der i sidste ende havner hos forbrugerne i form af højere fødevarepriser.

Målrettede indsatser i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), frivillige aftaler og præcise virkemidler giver en langt bedre balance mellem beskyttelse af drikkevandet og hensynet til fødevareerhvervet.

Pest eller kolera?

Endelig må vi erkende, at en væsentlig del af problemstillingen er bundet op på EU-lovgivning.

Hvis man ikke kan finde fornuftige løsninger inden for EU-rammerne, er alternativet investeringer på op mod 18 milliarder kroner i rensning og opblanding af drikkevand. I den situation vil et målrettet sprøjteforbud, trods klare ulemper, være det mindst hovedløse valg.

Danmark har nogle af verdens reneste drikkevandsressourcer. Dem skal vi beskytte med faglighed og sund fornuft – ikke med panik og brede forbud.

Moderne landbrug leverer allerede i dag høj kvalitet med stadig lavere miljøbelastning, herunder et voksende økologisk areal. Den udvikling bør understøttes frem for at blive kvalt i endnu en regelbyrde.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.