Seniorøkonomiassistent Anette Frederiksen havde 40-års jubilæum i Velas den 1. august.
Anette Frederiksen har igennem årene varetaget en bred vifte af opgaver, hvor der i flæng kan nævnes lønbehandling, bogføring, momsbehandling, opgørelser, regnskaber, m.m.
I forlængelse af dette arbejder Anette også som virksomhedssekretær.
Anette er en yderst kompetent, loyal og dygtig medarbejder, som er særdeles vellidt både blandt kollegaerne i Velas, men bestemt også hos kunderne.
Med sit rolige og positive væsen er Anette en særdeles vellidt kollega i Velas, hvor mange drager nytte af hendes faglige kompetencer og store ekspertise.
Der skal lyde et stort tillykke til Anette med jubilæet, og en kæmpe tak for den store indsats de senest 40 år.