bannerPos

Danish Crown ansætter 100 nye medarbejdere

De 125 millioner forbrugere i Japan har i årtier haft stor appetit på dansk grisekød, og den er usvækket af corona-krisen. De seneste uger har Danish Crown således fået en række store ordrer fra Japan, og derfor er der nu behov for at ansætte 100 nye medarbejdere.

AF: PER JØRGENSEN

JOURNALIST
01-05-2020 09:48
En stigende efterspørgsel fra særligt Japan gør, at Danish Crown har brug for i alt 100 nye medarbejdere på fire slagterier i Danmark.

De 125 millioner forbrugere i Japan har i årtier haft stor appetit på dansk grisekød, og den er usvækket af corona-krisen. De seneste uger har Danish Crown således fået en række store ordrer fra Japan, og derfor er der nu behov for at ansætte 100 nye medarbejdere.

- Det kommer faktisk som en overraskelse, at vi skal ansætte så mange lige nu, for vi har allerede løftet antallet af medarbejdere med op mod 300 siden nytår. Ordrerne fra Japan er på produkter, der kræver relativt meget forarbejdning, så vi er rigtigt glade for at skulle ansætte på et tidspunkt, hvor der desværre er mange andre brancher, der har det svært, fortæller Søren F. Eriksen, der er CEO for Danish Crown Pork.

Siden januar har Danish Crown ansat 163 nye medarbejdere i Horsens, 10 i Herning, 20 i Rønne og 77 i Blans ved Sønderborg. Nu er der brug for yderligere 25 i både Horsens, Herning, Ringsted og Blans.

- Vi vil selvfølgelig allerhelst have medarbejdere, der har erfaring fra kødbranchen, men på alle fire fabrikker står vi klar til at lære folk op fra bunden. Det vigtigste for nye medarbejdere i produktionen hos os er, at de har motivationen og energien til at skulle lære det håndværk, som det kræver at arbejde på et slagteri, siger Per Laursen, der er produktionsdirektør i Danish Crown.

Ny frihandelsaftale

EU og Japan underskrev i 2018 en frihandelsaftale, som implementeres løbende frem til 2028. Aftalen forenkler gradvist det meget indviklede toldsystem, som Japan opererer med, og derfor tror Danish Crown på vækst i eksporten til Japan i de kommende år.

- Flere af vores japanske kunder vil gerne udvikle vores samhandel. På grund af toldsystemet køber japanerne nærmest udelukkende fersk kød, som de selv forarbejder og pakker. Det er flere af vores kunder interesserede i at ændre, så vi skal stå for en større del af forarbejdningen. Den slags aftaler tager tid at få på plads - men lykkes det, så får vi behov for endnu flere hænder i de kommende år, siger Søren F. Eriksen.

Danish Crown eksporterede sidste år for over 3 milliarder kroner til Japan, og dermed står Danish Crown for over 20 procent af Danmarks samlede vareeksport til verdens tredjestørste økonomi.

Minister, skift spor

Regeringens krav om, at landmændene også til næste år skal så efterafgrøder i minimum samme omfang som i år for at nedbringe kvælstofudledning til vandmiljøet, møder kritik hos landboforeningen Vestjysk, som foreslår, at fødevareminister Mogens Jensen skifter spor i kvælstof-politikken og i stedet griber til andre virkemidler.

Pladsen til solcelle-anlæg strammer til

Særligt i landområderne omkring de store byer bør lodsejere, der er interesseret i at opsætte solceller, sætte i gang nu, siger rådgiver. Han vurderer, at Danmarks behov for solenergi ser ud til at være opfyldt i 2025.

Logistik og motivation

Mens logistikken er tænkt ned til mindste detalje, er Lean og medarbejdermotivation to af nøgleordene på Hestbækgaarden ved Farsø.

Dent-majs klar til sæson 20/21

Dent-majsens fordele med højt stivelsesindhold og stor fordøjelighed i koens vom kan nu udnyttes under nordiske himmelstrøg, oplyser firma.

Biogasbranche ser stort potentiale i nyt klimaudspil

CO2-differentierede kilometerafgifter for lastbiler skaber gode muligheder for at få gang i den grønne omstilling af den tunge transport, lyder det fra Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark.

Nu sætter høstpresset ind i USA

Høsten med sojabønner og majs i USA er i gang, og det sætter pres på afgrødepriserne hen mod ugens afslutning. De generelle informationer i markedet er dog ikke prissvage, og der er derfor grænser for, hvor langt ned afgrødepriserne kan falde på den lidt længere bane.
Side 1 af 1930 (38598 artikler)Prev1234567192819291930Next