Porcint reproduktions- og respirationssyndrom (PRRS) er en virusinfektion, der blev konstateret for første gang i Danmark i 1992. Besætninger med PRRS er kendetegnet ved en generelt højere pattegrisedødelighed og dødelighed hos smågrisene, når man sammenligner med PRRS-negative besætninger.
For at komme sygdommen til livs er en samlet dansk svinebranche gået sammen med Den Danske Dyrlægeforening og Fødevarestyrelsen om en national plan for at reducere dens forekomst blandt danske grise. I Landbrug & Fødevarer har man endda ambitioner om, at sygdommen på sigt skal udryddes helt i Danmark.
Argumenterne for at tage kampen op mod PRRS i danske svinebesætninger er de sundhedsmæssige og økonomiske fordele, som det forventes at medføre.
Landbrug & Fødevarer, der står i spidsen for den nationale strategi, har udarbejdet en omfattende plan, der meget minutiøst beskriver, hvordan den danske svinebranche griber sagen an.
Første punkt er at kende alle danske besætningers PRRS-status. Det arbejde begynder den 1. juli 2022.
PRRS har i mange år været en såkaldt »anmeldepligtig sygdom«, der betyder, at landmanden skal sige det til dyrlægen, hvis der er mistanke om PRRS, og dyrlægen har pligt til at indberette PRRS til myndighederne. Sådan er det stadig. Forskellen fra tidligere er blot, at man nu ønsker at kende status for alle besætninger, idet det er forudsætningen for at kunne gøre noget ved det.
Herefter er det tanken, at område for område skal saneres for PRRS, ligesom der allerede findes tidligere eksempler på.
En ny bekendtgørelse vil understøtte den nationale plan. Det indebærer blandt andet, at man pr. 1. juli 2022 får månedlige besøg af sin dyrlæge, hvis man ikke kender sin besætnings status eller der findes antistoffer mod PRRS i besætningen. Dyrlægen skal skrive en erklæring om, at besætningen ikke har symptomer på PRRS, for hvis der er symptomer, skal besætningen testes for virus.
Med andre ord bliver livet som svineproducent altså både lettere og billigere, hvis der ikke er PRRS i ens besætning.
Landbrug & Fødevarer vil organisere regionale indsatser, så der bliver en systematisk tilgang til sanering af Danmark - område for område. Allerede inden planen træder i kraft, er der dog svineproducenter, der på eget initiativ har valgt at udnytte lavkonjunkturen til at sanere et område i fællesskab med naboer.
Når man sanerer sin besætning for PRRS kan man enten vælge totalsanering, hvor hele stalden tømmes for grise i en periode, eller man kan vælge delsanering, hvor man undgår at tømme stalden. Totalsaneringer er de dyreste, fordi stalden skal stå tom i en periode og der skal indkøbes nye dyr, men det er samtidig den mest sikre metode. Begge metoder er dog en høj succesrate og danske dyrlæger har stor erfaring med begge dele.
Den danske plan for reduktion af PRRS bakkes op af såvel Den Danske Dyrlægeforening samt de Danske Svineslagterier, hvor Danish Crown allerede har meldt ud, at besætninger, der er PRRS-viruspositve pr. 1. januar 2023 vil få et fradrag i noteringen på 20 øre pr. kg i de første 17 uger, og at fradraget herefter vil stige efter en trappemodel.
Spørgsmål og svar
PRRS er en smitsom virus-infektion og blev første gang påvist i Danmark i 1992.
PRRS er forkortelsen for Porcine Reproductive and Respiratory syndrom.
PRRS er altså, som det engelske navn siger, en sygdom hos grise (Porcine), som giver problemer med grisenes luftveje og med deres reproduktion (altså dyrenes evne til at forplante sig).
I nogle tilfælde smittes en besætning med PRRS uden, at der er symptomer, mens den i andre tilfælde kan give endog voldsomme symptomer og dermed produktionstab for landmanden.
I 2019 blev der konstateret en særligt sygdoms- og tabsvoldende afart af PRRS kaldet Hatting-PRRS, fordi smitten blev spredt via ornesæd fra en ornestationen Hatting Horsens, der er ejet af firmaet Hatting. Flere af de smittede besætninger oplevede massiv dødelighed hos især pattegrisene, hvor tabet var flere millioner kroner pr. besætninger. Flere af disse besætninger har anlagt sag mod sædfirmaet Hatting.
Da PRRS er en virus-sygdom, kan man ikke direkte »behandle« PRRS væk med medicin.
Hvis man har PRRS i sin besætning, kan man via et godt management, høj hygiejne og fravær af andre sygdomme i nogen grad mindske konsekvenserne af PRRS, og man kan også også vaccinere mod PRRS for at minimere symptomer og driftstab i ens besætning.
Men hvis man helt skal slippe af med PRRS i en besætning, så kræver det, at man sanerer besætningen. Det kan gøres ved enten en totalsanering, hvor man tømmer sine stalde helt, gør rent, og stalden står tom i en længere periode, eller man kan lave en såkaldt delsanering, hvor man »skubber« sygdommen ud af besætningen.
PRRS-virus spredes ved direkte kontakt med smittede dyr og med sekreter fra næse eller med spyt, urin, afføring eller sæd. Det vil sige, at grisene for eksempel kan smittes ved ophold i beskidte stalde eller transportvogne.
PRRS-virus-partikler kan også spredes med vinden over afstande på flere kilometer. Virus overlever bedst i fugtige og kølige omgivelser, hvorfor det kan spredes med vinden over de længste afstande i køligt og fugtigt vejr.
Virus bliver hurtigt inaktiveret ved opvarmning og ved rengøring og desinfektion men er modstandsdygtigt overfor frost.