120 kvægbesætninger tilbage på Fyn

Koantallet fra 2018 på godt 25.000 fynske malkekøer er dog fastholdt, blev det oplyst ved årsmødet i Fynsk Kvæg.

Både den yngre og ældre generation var repræsenteret ved Fynsk Kvægs årsmøde, der måske på grund af corona-situationen i år kun havde et halvt hundrede deltagere. EU-parlamentariker Asger Christensen (V) gæstede det fynske kvægårsmøde.

Der er ikke ændret på antallet af fynske malkekøer siden 2018, selvom antallet af besætninger nu er nede på 120. I kontrolåret 2020/2021 var det samlede antal køer på Fyn 26.572.

- Der er heldigvis fortsat køer på Fyn, om end udviklingen indenfor driftsenheder går stærkt, lød det fra formanden for Fynsk Kvæg, Peter Høj, Ny Stenderup, da han aflagde beretning ved årsmødet i Vissenbjerg forleden.

Også stolene i mødelokalet var ikke besat på samme vis, som ved de tidligere så traditionsrige årsmøder midt i december. En årsag var dog givetvis, at Mette Frederiksen aftenen forinden meldte skærpede corona-restriktioner ud.

Flest jerseykøer

Jersey er fortsat den dominerende malkerace på Fyn med 11.152 køer i 53 besætninger. Dernæst kommer kategorien »blandet racer« med 10.768 køer, utvivlsomt heraf mange holsteinkøer i de i alt 42 driftsenheder med flere racer.

Peter Høj oplyste videre, at der på Fyn er 13 renracede holsteinbesætninger med tilsammen 2.128 køer, mens den tidligere så traditionsrige fynske røde ko nu kun findes i 11 besætninger med i alt 2.326 køer. Endelig er der en enkelt krydsningsbesætning i statistikken med 198 køer.

Formanden kunne videre oplyse, at den gennemsnitlige fynske besætningsstørrelse nu er på 221 køer, hvor en tredjedel af køerne står i stalden med over 400 køer.

Stigende priser

I sin formandsberetning kunne Peter Høj glæde sig over, at der i det nye år er udsigt til både stigende priser på mælk og oksekød.

Til gengæld forventes prisstigninger på både foder og hjælpestoffer, ligesom hjemmeavlet grovfoder også bliver dyrere i 2022.

- Samtidig skal vi opgradere vore staldsystemer for at kunne overholde dyrevelfærdsloven, og I må også forvente både fokus og tiltag omkring kvægsektorens CO2-aftryk og i forhold til klimaplanerne. Derfor skal vi fremover arbejde meget mere med de klimaværktøjer, som er til rådighed, understregede Fynsk Kvægs formand overfor de godt 50 fremmødte kvægfolk i salen.

RYK rykker sammen

Her til nytår effektueres endnu en fusion i dansk kvægavl, når RYK og Viking Danmark sammenlægges.

- Vi kommer til at hente årligt to-tre millioner kroner i besparelse for jer kvægbrugere, påpegede formanden for RYK, Michael Jensen fra Hammel, da han fik ordet ved årsmødet i Vissenbjerg.

Det gælder først og fremmest på administrationen, som nu rykker sammen i Skejby. Med virkning fra nytår nedlægges de to hidtidige RYK-kontorer i Sorø og Holstebro.

Rationaliseringen betyder, at priserne for ydelseskontrol forventes at kunne holdes uændret. Formanden oplyste, at priserne ikke er hævet siden 2013, og at sammenlægningen ikke får indvirkning i bedrifterne, idet både kontrolassistenter og inseminører som udgangspunkt vil udføre deres opgaver som hidtil.

På det organisatoriske plan er der allerede sket tilpasning, idet RYK-bestyrelsen fra 1. januar 2022 vil være en driftsbestyrelse på ni personer, mod hidtil 12 i den hidtidige RYK-bestyrelse på 12 medlemmer. Fynsk medlem i driftsbestyrelsen er Lars Grønbjerg fra Bogense.

Politiske indlæg

Årsmødet blev indledt af formanden for L&F Kvæg, Christian Lund og sektordirektør Ida Storm, der orienterede om aktuelle politiske emner i forhold til kvægsektoren.

Også fra EU var der besøg ved mødet, idet Asger Christensen (V) orienterede om sit arbejde i Europaparlamentet, hvor han benytter sin praktiske tilgang fra bedriften med 600 køer hjemme i Jordrup ved Vojens.

- Der er både store summer og stor risiko indbygget i den nye EU-landbrugsreform fra 2023, som nu er i færd med at implementeret i medlemslandene. Der er afsat syv milliarder kroner til Danmark, men der er også folk uden for landbruget, som synes, at det er deres penge, nævnte EU-parlamentarikeren.

Blandt andet fjernes betalingsrettighederne fra 2023, så der bliver en ens hektarstøtte, dog med kompensationsordninger til kvægbruget, blev det understreget i den politiske del af årsmødet.

Læs også