Der er sandsynligvis mange der har set frem til at kunne gå turen over brostenene i den gamle vognport for herefter at blive omgivet af heste og ponyer i de smukke herskabelige rammer foran Brahetrolleborg Slot.

Nu lykkes det endelig at gennemføre skue nummer 121, når portene på lørdag den 16. juli klokken 9 igen åbnes til Brahetrolleborg Heste- og Ponyskue efter to års aflysning på grund af corona.

- Programmet er klar og dagen vil overordnet set blive afholdt »som den plejer«, fortæller formand for Brahetrolleborgskuet, Tina Kirkegaard Eriksen, der dermed gør det klart, at selvom den festlige dag altid byder på nye oplevelser og shows, så er det samtidigt et skue der fastholder mange af de gamle traditioner.

- Programmet er klar og dagen vil overordnet set blive afholdt »som den plejer«, fortæller formand for Brahetrolleborgskuet, Tina Kirkegaard Eriksen om arrangementet der afholdes på lørdag. Foto: Camilla Bønløkke

- Programmet er klar og dagen vil overordnet set blive afholdt »som den plejer«, fortæller formand for Brahetrolleborgskuet, Tina Kirkegaard Eriksen om arrangementet der afholdes på lørdag. Foto: Camilla Bønløkke

Bedømmelser og præmiering

Det betyder, at dagens program udover bedømmelser og kåringer også vil omfatte opvisninger og præmieringer, herunder den traditionsrige overrækkelse af »Følfadet«, som tildeles det føl, som Catharina Rewentlow-Mourier udvælger i løbet af dagen, kåring af »Publikums Favorit«, uddeling af ærespræmier, samt »Best in Show«, der udvælges efter oprangering blandt alle udstillede heste med 23 og 24 point. Desuden vil dommerne indstille og vælge en deltager til den ærefulde titel »Bedste Horsemanship 2022«.  

Dagen starter med bedømmelse af alle hestene, hvor de store heste bedømmes i den store ring, ponyerne bedømmes på græsbane 1, mens miniaturer og shetlændere bedømmes på græsbane 2.

- Klokken 11.30 er det sidste frist for tilmelding for de deltagere, der ønsker at være med i skuets mønstringskonkurrence, der også foregår på plænen klokken 12.30, fortæller Tina Kirkegaard Eriksen.

Klokken 12.40 vil »Skuets bedste følhoppe« udvælges og præmieres i den store ring, hvorefter der ligeledes i store ring vil være køreopvisning i traditionel kørsel, med deltagere til morgendagens stævne.

En stor del af dagen, bruger Catharina Reventlow-Mourier
og hendes børn på, at udvælge deres favorit blandt de udstillede føl. I 2019 gik følfadet til Rikke Roost, Haarby. Det bliver spændende at se, hvem de vælger i år? Arkivfoto: Camilla Bønløkke

En stor del af dagen, bruger Catharina Reventlow-Mourier og hendes børn på, at udvælge deres favorit blandt de udstillede føl. I 2019 gik følfadet til Rikke Roost, Haarby. Det bliver spændende at se, hvem de vælger i år? Arkivfoto: Camilla Bønløkke

Kaperkørsel og kræmmermarked

I løbet af dagen vil også Frieser Fyns kvadrillegruppe fremføre deres show i den store ring, hvor der også vil være præsentation af skuets udstillede racer med dommer Martin Bloch som kommentator og imellem dagens opvisninger i ringen, vil banen slæbes af med fjordheste fra Niels Peder Hansen, Søndersø.

Når det handler om kommentering af dagens øvrige program, vil det i år være den kendte dommer, skribent og speaker Jørgen Konge, der vil speake på pladsen.

Udover heste i ringen vil publikum også kunne opleve et show med kaniner. Endvidere vil der fra klokken 11-15 være gratis kaperkørsel ved Jørgen Andersen.

- Publikum kan også besøge vores hesterelaterede kræmmermarked med boder med for eksempel smykker fremstillet af hestehår, kunst og andre ting, der kan relateres til heste, fortæller Tina Kirkegaard Eriksen.

Formanden kan endvidere oplyse, at Landslagteren i Faaborg vil stå for bespisningen, mens Brahetrolleborgforeningen selv står bag salget af øl, vand, kaffe og kage.