Nu har du muligheden for at komme godt fra start med at arbejde med klima på din bedrift, når der den 4. oktober er klimadag hos Djursland Landboforening i Rønde.

På klimadagen bliver der set på klimadagsordenen i det store perspektiv, men der bliver også dykket ned i, hvordan du helt konkret kan gøre en forskel på din egen bedrift ved hjælp af landbrugets nye klimaværktøj: ESGreen Tool.

Du får på dagen blandt andet indsigt i, hvad der skal til for at leve op til bankens krav (nu og fremad). Og så kan du få svar på dine spørgsmål af blandt andre fageksperter fra Seges Innovation.

Det er gratis at deltage, og der er fuld forplejning og aftensmad.

Arrangementet er for bedriftsejere og deres driftsledere.

Sidste frist for tilmelding er den 29. september.