En middel fynsk høst

Udbytterne har varieret som følge af de egnsvise regnbyger sommeren igennem. Men høsten har også budt på spændende nye afgrøder, påpeger Michael Lorentzen i sin evaluering af den overståede fynske høstsæson.

Interessen for dyrkning af havre til fremstilling af havregryn har på Fyn været meget stor til denne sæson. Markedschef Michael Lorentzen, her ved den indleverede havre på Danish Agros afdeling ved Otterup, forventer udvidelse af arealet med denne konceptavl igen næste forår. Foto: Erik Hansen Dyrkning af modne ærter er vendt tilbage. Det finder Michael Lorentzen meget spændende og samtidig oplagt, idet denne lokale proteinafgrøde indgår i produktionen på Skamby-fabrikken af slagtekyllingefoder til Danish Agro-kunder over hele landet. Årets fynske høst er overstået, med et middeludbytte som resultat. Billedet er fra en af årets sidste hektiske høstdage på Danish Agro i Otterup.

Her i starten af september lykkedes det at få bjærget de sidste skår af årets fynske høst. Sammenlignet med de seneste år er det en god uges tid senere end normalt.

LandbrugFyn har bedt Danish Agros lokale markedschef evaluere høstsæsonen.

- Den blev i år lidt mere våd. Der har måttet mejetærskes mellem bygerne. Inden den seneste regnperiode blev der taget rigtigt meget af den raps og hvede, som stod tilbage, og resten høstes formentlig i denne uge (sidste uge, red.), lød det fra Michael Lorentzen i mandags, den 30. august.

Netop på grund af regnbygerne har udbyttet og kvalitet været varierende, men overordnet betegner han den fynske 2021-høst som lidt mere besværlig, og udbyttemæssigt en middel høst.

Lange høstdage

- Der har været en stabil tilgang af korn. Flere planteavlere har tørreri og lagerkapacitet til eget korn, men strukturudviklingen gør, at der forpagtes betydelige arealer, hvorfra vi ofte modtager kornet direkte, siger den fynske markedschef, og vurderer, at Danish Agros lokale afdelinger har fået de samme mængder ind som i fjor.

I de travle høstdage har afdelingerne i Skamby, Otterup, Ørsted, Nr. Søby, Kværndrup og Rudkøbing haft åbent fra otte om morgenen til ni-ti-tiden om aftenen, alt efter behov.

- Mange har tilmeldt sig vor sms-service, hvor der modtages besked om dagens åbningstider. Og sender man en besked, at det sidste læs kommer lidt senere, holder vi naturligvis tilsvarende længere åbent.

Efterafgrøder og raps

De meget omtalte stramme tidskrav til etableringen af efterafgrøder, samt såningen af næste års raps helst senest den 1. september i varme områder som det fynske, har med nedbøren og den lidt forsinkede høst givet udfordringer.

- Efterafgrødekravet har i nogle tilfælde skulle opfyldes, selvom der endnu ikke var høstet, eller der lå halm på markerne. Men de fleste nåede også det, og har fået sået rapsen, trods høsttravlheden, vurderer Michael Lorentzen.

Udbytter

Som nævnt, vil Danish Agro-chefen betegne årets høst som middel, med forbehold mod de lokale variationer.

Således lå udbyttet i den største kornafgrøde, hveden, på 8-8,5 tons pr. hektar i de sent såede arealer. I flere marker med hvede, sået tidligt som en del af efterafgrødekravet, var der dog mange sorte aks – med udbyttenedgang som følge.

- Derfor har hveden skuffet en del planteavlere, efter den ellers så godt ud i vækstsæsonen, siger Michael Lorentzen og oplyser, at de fleste partier brødhvede har kunnet holde den såkaldte hollandsvægt, hvor vægtfylden er skal være mindst 76 hektoliter pr. 100 kg.

Også proteinindholdet, som skal være mindst 12 procent, har brødhveden opfyldt i år.

- Igen i år har vi kunnet på Fyn tilbyde et stort areal af både hvede og rug som konceptavl til de danske møllerier, fortæller han og nævner, at afgrøderne derfor blandt andet ikke må være sprøjtet med Roundup eller være stråforkortet.

Meldrøjer i rug

Den anden store vinterkornafgrøde, rugen, lå på et udbytte på omkring otte tons pr. hektar.

Til gengæld blev der på Fyn konstateret en del meldrøjer i rugen, så flere partier ikke har kunnet godkendes som brødrug.

Både foderhveden og foderrug havde en god kvalitet i den forgangne høst, oplyser markedschefen.

Godkendt maltbyg

Hvad angår rapsen, lå udbyttet på omkring 4 tons pr. hektar, svingende fra 3,5 til 5 tons.

De fynske udbytter i vårbyg betegner han også som middelmådige, i størrelsesorden 6-7 tons pr. hektar.

Generelt kunne maltbyggen godkendes med et proteinindhold på under 11 procent og en kernestørrelse på omkring 90.

Grynhavre

Med behovet for flere vårafgrøder i sædskiftet er havren vendt tilbage til de fynske marker.

- Vi oplevede i denne sæson en meget stor interesse for at så havre, også fordi vi i Danish Agro kunne tilbyde konceptavl af grynhavre, fortæller Michael Lorentzen.

Havren, som anvendes til havregryn, må ikke være stråforkortet eller behandlet med glyphosat, hollandsvægten skal være mindst 54 og vandprocenten ikke over 14 procent.

- Samtidig gav havren i år et fornuftigt udbytte på omkring seks tons pr. hektar, og tilmed var det en sund afgrøde, nærmest uden nødvendige sprøjtninger, tilføjer markedschefen.

Ærter til kyllingefoder

Endnu en gammelkendt afgrøde er på vej tilbage på de fynske marker. Det er dyrkningen af modne ærter.

- Det er en spændende historie. Lokalt kan dyrkes den protein, som vi skal bruge i vor fabrik her i Skamby, hvor alt foder til slagtekyllinger landet over produceres.

- Ærterne er en god forfrugt, og samtidig er den som havren endnu en vårafgrøde, som kan dyrkes på arealerne efter efterafgrøderne, påpeger Michael Lorentzen, der også ser ærter til modenhed som et protein-alternativ til de senere høstede hestebønner.

Arealerne med modne ærter gav et udbytte på 4-5 tons pr. hektar, hvilket den fynske Danish Agro-chef betegner som godt, og lovende for en udvidelse i næste sæson.

Supersort og sortsblandinger

Efter høstarbejdet fortsætter travlheden på markerne. Som nævnt skulle både efterafgrøderne og rapsen gerne være i jorden, og nu gælder det såningen af rug og hvede.

- Vi har solgt rigtig meget såsæd, og ikke mindst har der været stor efterspørgsel efter den nye supersort, Pondus. Både den og Momentum, Informer og flere andre af vore hvedesorter udmærker sig med både en høj sundhed og udbytte.

Hos Danish Agro opleves endvidere, at sortsblandinger er blevet populære i bestræbelserne for at optimere netop sundhed og merudbytte.

- Især blandingen med Pondus, Momentum og Saki er der stor interesse for, oplever Michael Lorentzen.

Bedre priser end i fjor

En ting er høstudbyttet, som i forhold til de seneste par år ikke har været i den høje skala. Noget andet er afregningen for kornet og rapsen.

Her kan landmændene glæder sig over et bedre prisniveau, om end priserne på råvarebørserne svinger meget i denne tid.

- Priserne påvirkes af mange faktorer, blandt andet meldingerne om høstudbytter og høstbetingelserne verden over. Generelt har hveden stået pænt i vore nabolande, mens de franske kornavlere har bøvlet med store mængder nedbør i høsten. Og da der samtidig er tørke i USA, købes der aktuelt hvede til måske 150 kroner pr. 100 kg, mod 115-120 kroner sidste år, lyder det fra den fynske markedschef hos Danish Agro, Michael Lorentzen.

Læs også