Gå en tur i kornet

Korn til foder er på kort tid blevet meget dyrt, og derfor er det alfa og omega, at årets høst bliver behandlet korrekt frem til fodring, påpeger Peter Mark Nielsen, svinekonsulent i Velas.

- Man skal gå en tur i sin korndynge med opsmøgede bukseben og bare tæer. Så mærker man, om kornet er varmt eller koldt. Hvis kornet er dårligt og vådt, så bliver man holdt oppe, og man går i toppen af kornet – det betyder, at det skal luftes og køles. Falder man derimod langt ned, så er det tørt nok, siger Peter Mark Nielsen, svinekonsulent og foderspecialist i Velas. Foto: Velas

Kornpriserne er røget i vejret gennem de seneste par måneder, og det betyder, at årets kornhøst er væsentligt mere værd, end det var sidste år.

Derfor er det alfa og omega, at man som svineproducent både behandler og opbevarer kornet korrekt, indtil det bliver brugt. Det inkluderer korrekt tørring, køling og ikke mindst korrekte forhold løbende, når kornet er på lager, fortæller Peter Mark Nielsen, svinekonsulent og foderspecialist i Velas.

- Dårligt korn giver dårligt foder, og det koster penge i stalden blandt andet i form af højere dødelighed, dårligere tilvækst, flere sygdomme, problemer med reproduktion og mælkeydelse. Derfor er det ekstremt vigtigt at få styr på det her, siger han og lister derfor en række konkrete råd op til opbevaring af kornet, uanset om man har planlager, gastætte siloer eller amerikanersiloer.

Tør og nedkøl kornet korrekt

Det vigtigste punkt er at få tørret sit korn korrekt og derefter kølet det ned. Kornet skal ned på 15 procent vand for at være lagerfast.

Kornet, der er høstet i år, var ved høsttidspunktet omkring 25 grader varmt. Og har man brugt varme til at tørre med, så er det endnu varmere. Derfor skal man gerne benytte de kolde dage til at lufte stakken igennem og dermed køle det ned.

Gå en barfodet tur i planlageret

Man kan naturligvis få en del elektronisk udstyr til at finde ud af, om kornet er varmt eller koldt, og om det er fugtigt eller tørt nok. Men Peter Mark Nielsen har et meget lavpraktisk tip til de landmænd med planlagre, der ikke har udstyret ved hånden.

- Man skal gå en tur i sin korndynge med opsmøgede bukseben og bare tæer. Så mærker man, om kornet er varmt eller koldt. Hvis kornet er dårligt og vådt, så bliver man holdt oppe, og man går i toppen af kornet – det betyder, at det skal luftes og køles. Falder man derimod langt ned, så er det tørt nok, siger han og uddyber, at man på turen rundt i kornet skal tage sit kornspyd med og tage en række prøver og ikke mindst mærke temperaturen på spydspidsen – er den varmere end toppen, så er der behov for at belufte det.

Amerikanersilo hjælpes af varmekanonen

Amerikanersiloen er meget som planlageret men fungerer med omrørersnegle, som blander det våde og tørre korn, hvilket giver en homogen tørring.

Det kan tage en måneds tid at tørre ned, men man kan speede processen op ved hjælp af en varmekanon.

- Blæseren og omrøreren skal køre, men en varmekanon er en rigtig god idé. De 1.000 liter dieselolie, man bruger på at have den kørende, tjener man hurtigt ind gennem det mindre strømforbrug og hurtigere tørring af sit korn, siger Peter Mark Nielsen.

Han peger på, at kontrolpunkterne ved amerikanersiloen er de samme som ved planlageret. Gå en tur, og hvis ikke man synker ned i kornet, så er det i gang med omrører og blæser igen.

Den gastætte silo er billig i drift, fordi man sparer tørringsomkostninger, men en af udfordringerne er, at man ikke kan sælge kornet derfra, ligesom man ikke kan se, hvordan kornet har det inde i siloen.

- Hvis man stik mod forventning ser, at det er dårligt korn, der kommer ud af siloen, så er det eneste, man kan gøre at tilsætte mere gas til siloen og håbe på, at det stopper en eventuel proces derinde, siger Peter Mark Nielsen.

(4) 13-39-fy

Læs også