Efterafgrøder virker stik imod hensigten
Den danske kvælstofregulering koster både landbruget og samfundet dyrt, fastslår Bæredygtigt Landbrug i høringssvar, som beskrives i en artikel på foreningens hjemmeside.

Arkivfoto
»I vores optik er 18 års kvælstofregulering dumpet med et brag. Både miljø- og klimamæssigt«.
Sådan lyder en af konklusionerne i det høringssvar vedrørende vejledningen om obligatoriske, målrettede efterafgrøder, som Bæredygtigt Landbrug netop har sendt til Miljø- og Fødevareministeriet.
Her fremgår det bl.a., at disse efterafgrøder – der er et virkemiddel til at mindske kvælstofudvaskningen – resulterer i en øget udvaskning af kvælstof i forårsperioden, hvor afstrømningen er størst.
»Resultatet af de målrettede efterafgrøder kan måles i dag. Mens vintersæden vokser og optager kvælstof gennem en mild vinter, ligger markerne golde og udsatte for udvaskning af kvælstof i perioden, fra de målrettede efterafgrøder er nedvisnet efter frost eller på anden måde destrueret, og frem til vårsæden optager kvælstof i midten af maj«, hedder det blandt andet i høringssvaret, fra Bæredygtigt Landbrug, der dermed mener at man har haft ret hele tiden.
I høringssvaret opfordrer Bæredygtigt Landbrug endnu en gang til at få stoppet de målrettede efterafgrøder og få genindfør kravet om minimum 65 procent grønne marker, der i henhold til Novana-overvågningen virkede pænt frem til 2004.