Udbytterne faldt markant i de fynske frømarker

De seneste år har de fynske landmænd høstet rekordudbytter både i kilo og kroner på deres frøgræsmarker. Sådan blev det ikke i år. Tørken i maj og juni, og den efterfølgende store regnmængde satte markante spor i markerne.

- I maj og juni fik vi kun 33 procent af normalnedbøren. Det gav en god blomstring men kun lidt frøsætning. Og da vi skulle høste frømarkerne, faldt der til gengæld den dobbelte mængde regn. I det fynske område ikke mindre end 140 millimeter i juli måned. Sådanne forhold er naturligvis ødelæggende for frøhøsten.

Sådan lød det, da avlschef Erling Christoffersen, DLF Højme, på DLF-avlermøderne før jul i henholdsvis Nyborg og Rudkøbing kom ind på de helt anderledes betingelser for frøafgrøderne i denne sæson.

Alm. rajgræs mere end halveret

For alm. rajgræs var der tale om mere end halvering af udbyttet. Med indeks 45 var det fynske område det sted i landet, hvor landets største frøart gav allermindst.

Bedre gik det for den næststørste frøart. Som det fremgår af tabellen, lå høsten af rødsvingel 11 procent under normalen, efter 44 procent af årets frøhøst er opgjort. Lidt bedre gik det på Langeland, hvor det knapt regnede i samme grad i juli måned som på det øvrige Fyn.

Erling Christoffersen viste på avlermøderne tillige, hvordan de dårlige udbytter afspejler sig i det økonomiske udbytte på markerne.

- På mit søjlediagram kunne jeg slet ikke få sidste års høje søjler ind sammen med de usle tal for 2023, lød det fra avlschefen, der har opgjort udbyttet pr. hektar i rødsvingel på 5.200 kroner som den trods alt bedste markafgrøde, efterfulgt af raps med 5.100 kroner og hvede med 5.000 kroner pr. hektar.

Endvidere viste planchen, at dækningsbidraget for alm. rajsgræs er helt nede på 2.500 kroner pr. hektar efter den katastrofale høst.

Til sammenligning lå bruttoudbytterne for alm. rajgræs og rødsvingel sidste år på henholdsvis godt 16.000 og 17.000 kroner pr. hektar.

Store lagre

- Husk, at forholdene for frø går op og ned, lød ordene fra avlsdirektør Jørn Lund Kristensen, da han på møderne gav de fremmødte fynske frøavlere en aktuel markedsorientering.

- Lige nu ligger der for meget frø på lagrene i hele Europa og USA, og generelt er markedet endnu ikke oppe i gear efter coronaen. Faktisk er den europæiske lagerbeholdning den højeste siden 2015. Samtidig påvirker de geopolitiske spændinger også afgrødepriserne, påpegede han.

Markedssituationen afspejler sig i sagens natur i frøafregningen. Den 11. december modtog DLF-avlerne en acontobetaling for 2023-høsten på godt 9 kroner pr. kg.

- Selvom det er nede på niveau med 2014 og 2018, er det stadig på et fornuftigt niveau, alt taget i betragtning, sagde avlsdirektøren, der samtidig kunne oplyse, at DLF giver plads til et cirka 10 procent større udlæg af frø i foråret 2024.

Rekordår

Som indledning på avlermøderne kunne det fynske bestyrelsesmedlem Hans Boesen berette, at frøkoncernen DLF i 2022/23 kunne fremvise en rekordomsætning på 8,75 milliarder kroner. En fremgang på 279 millioner kroner sammenlignet med samme periode året før.

Omsætningen er hovedsageligt hjulpet frem af stigende priser. Til gengæld ser man et fald i salgsvolumenerne. Derfor falder driftsresultatet, EBIT, fra 713 til 522 millioner kroner. På bundlinjen er resultatet efter skat faldet fra 545 til 334 millioner kroner.

DLF AmbA har 2.585 danske frøavlere som andelshavere. På mødet i Nyborg valgtes to nye medlemmer af repræsentantskabet. Det var Christian Bak Larsen, Rynkeby og Niels Hauge Mikkelsen, Balslev. De øvrige otte blev genvalgt. De to langelandske repræsentanter blev genvalgt på avlermødet på Hotel Skudehavnen i Rudkøbing.