De mest almindelige højværdiafgrøder er det stærkeste kort
Det er en god ide at have højværdiafgrøder i en del af markplanen, men de nordjyske landmænd bør vælge de mere almindelige af slagsen såsom raps, frøgræs, melkartofler og hestebønner.

Hestebønnen giver en høj pris, men den høje pris er behæftet med en ligeså høj risiko.
Af Poul Madsen, teamleder planteavl, Agri Nord
Blandt de mest værdifulde afgrøder, det er muligt at dyrke her i Nordjylland, har vi jordbær, gulerødder og vildmosekartofler.
Men selvom de giver det allerstørste afkast, så bør man alligevel være forsigtig med at kaste sig ud i de produktioner.
Man kan sige, at jo højere værdi afgrøden har, jo større er udfordringerne ved at dyrke den. Derfor er de meget specialiserede afgrøder for de få.
Jeg anbefaler, at man vælger raps, frøgræs, melkartofler eller hestebønner, hvis man ønsker at dyrke afgrøder med en højere værdi.
Men uanset hvilken højværdiafgrøde man vælger, kræver det, at man passer den godt, og er 100 procent effektiv i marken.
Agri Nord har i igen i år fokus på højværdiafgrøder, og det er muligt både at se roer, kartofler og hestebønner i forsøgsmarken på Christianshøj til Agri Farm Day den 6. juni fra klokken 15-21.
Afsætning er altafgørende
Den største udfordring for både jordbær, vildmosekartofler og gulerødder er, at landmanden selv skal ud at sørge for afsætningen.
Her er hverken et Arla, et DC eller et DLG til at aftage produktionen.
Det betyder, at landmanden selv skal tage og vedligeholde kontakten med aftageren. Det er et tidskrævende job.
Vælger man derimod melkartofler, er der efterspørgsel fra både AKV Langholt og Karup Kartoffelmelsfabrik.
Bor man i Vendsyssel, kan man også overveje roer til biogas, idet Grøn Gas i Vrå efterspørger denne afgrøde.
Forskellige udfordringer
Hvis man vil dyrke jordbær, er man nødt til at hyre sæson-arbejdere til at plukke bærrene. Det er ofte folk fra udlandet, og det medfører en del administration i forhold til løn og tilladelser med mere.
Gulerødder kræver et stort dyrkningsareal, da der gerne skal være 4-6 år mellem afgrøden i sædskiftet.
Det betyder, at man enten er tvunget til at eje eller forpagte meget jord, og hvis man skal udvide, skal man ud at skaffe mere jord.
I forhold til vildmosekartofler er det nødvendigt at have jord i vildmosen, og det er en begrænset ressource.
Følsomme afgrøder
Højværdiafgrøder kan også være meget følsomme afgrøder. Hestebønnen giver for eksempel en høj pris, men den høje pris er behæftet med en ligeså høj risiko.
Hestebønnen er for eksempel ekstremt tørkefølsom. Det erfarede vi sidste sommer, hvor udbytterne tørrede væk.
Hestebønne-arealet er derfor faldet drastisk fra cirka 32.000 hektar til 22.000 hektar.