bannerPos

Vårbyg vipper vinterbyg ned på andenpladsen

Tallene fra Landbrugsstyrelsen viser, at der er blevet søgt om landbrugsstøtte til 565.534 hektar med vårbyg. Foto: Camilla Bønløkke.

AF: HENNING K. ANDERSEN

JOURNALIST
10-07-2020 09:55
Vårbyg er den afgrøde, som flest danske landmænd har søgt om landbrugsstøtte til i år, viser en opgørelse fra Landbrugsstyrelsen, der oplyser, at korn udgør seks af de ti mest dyrkede afgrøder i Danmark.

Det meget våde vejr, der ramte Danmark i sidste vinterhalvår, kan nu også aflæses i statistikkerne. For vårbyg var den afgrøde, som flest landmænd søgte om landbrugsstøtte til i år, viser tal fra Landbrugsstyrelsen, i modsætning til i 2019, hvor vinterbyg kom ind på førstepladsen. 

- Vejret er helt afgørende for, hvordan landmændene agerer i marken, og det kan vi aflæse direkte i tallene. Efteråret og vinteren var særdeles våd, hvorfor det var svært for landmændene at så deres vinterafgrøder. De store mængder regn betød også, at mange vinterafgrøderne druknede ude på markerne, der stod under vand. Derfor ser vi, at arealet med vinterafgrøder i 2020 er faldet med mere end 120.000 hektar. I stedet har landmændene satset på vårafgrøder, som er steget med mere end 100.000 hektar, siger teamleder Peter Byrial Dalsgaard fra Landbrugsstyrelsen.

Tallene fra Landbrugsstyrelsen viser, at der er blevet søgt om landbrugsstøtte til 565.534 hektar med vårbyg, en fremgang på over 80.000 hektar i forhold til 2019, mens arealet til vinterhvede faldt med 72.000 hektar fra 2019 til 464.447 hektar. 

Mange af afgrøderne i top 10 går primært til dyrefoder, men også til produktion af fødevarer som eksempel brød og øl. Går man på opdagelse i listen, kan man se, at ærter, gulerødder og løg er blandt de grøntsager, som landmændene dyrker flest af i Danmark. Når det kommer til frugt, topper æbler og jordbær listen.

Silomajs og græs med kløver/lucerne kommer ind på de næste pladser i opgørelsen.

hka

Produktion af græsprotein er i gang

Danmarks første kommercielle anlæg til fremstilling af græsprotein er etableret, så foder med græsprotein kan forventes klar i dette efterår. Seges afholder webinar om græsprotein den 14. september.

Er der fradrag for udgiften til høstfesten?

Høsten står for døren, og når den er i hus, skal det måske fejres med en hyggelig høstfest. Men hvor-dan er det egentlig med fradragsretten for landmanden? Og hvad med medarbejderne, beskatningen og momsen?

Planteavlskonsulenter rådgiver ud fra rigide regler

De massive krav til efterafgrøder sætter planteavlskonsulenters faglighed under pres, mener Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, der også mener, at nogle af dem bukker under for presset. Planteformand i L&F er uenig.

Kød i historisk fald

Både produktion og forbrug af kød ser ud til af falde globalt for andet år i træk.

Kartoffelavlere står midt i historisk eksperiment

En effektiv, ensartet vækststandsning i kartofler er kodeordet for et godt resultat, pointerer landskonsulent Lars Bødker, Seges.

Eksportportalen advarer om ekstreme temperaturer

EksportKontrolCentret tilbagesender mange logbøger i øjeblikket på grund af utilstrækkeligt hensyn til de varme temperaturer i de planlagte ruter.

Man må tidligt op

Mens de fleste danskere stadig sover, tager landmand Mikkel Andersen de første kartofler op, så de kan komme videre til pakkerierne, hvor de vaskes og pakkes.
Side 1 af 1892 (37824 artikler)Prev1234567189018911892Next