Siden premieren for to år siden i Hannover har Gøma-fabrikken i Viborg solgt 70 gyllevogne.
Det var en rigtig beslutning, Gøma ApS i Viborg tog i 2017. Efter at have været forhandler i over 40 år, indledte virksomheden egenproduktion af gyllevogne. Premieren skete på Agritechnica. Efter en ny uge i Hannover her to år efter kan Gøma gøre status.
- Det er gået over al forventning. På de to år har vi solgt over 70 gyllevogne, og der har været rigtig stor interesse og god respons her på standen. Både af danske og svenske maskinstationer og landmænd, men også fra især fra det nordtyske område, som vi hidtil har måttet sagt nej til, lyder det fra salgschef hos Gøma, Karsten Kammer, der viser en forbedring på den nye 22 tons 3-akslede gyllevogn, som opfylder fremtidens transportregler.
Samspil med kunderne
Hvor den mellemste hjulaksel hidtil har kunnet udskydes 35 cm, kan den nu skydes ud på det dobbelte.
- Samtidig er de to bageste hjul højere end de øvrige, ligesom dæktryksregulering kan fås til gyllevognen. Derfor kan vores vognbære bedre oppe i græsmarker og andre vanskelige områder, siger Karsten Kammer og nævner det som et eksempel på samspillet med kunderne.
- Vi har hele tiden en dialog med maskinstationer og øvrige kunder som forbedringer og ønsker til vores produkter. Det gælder også elektronisk udstyr, hvor vi aktuelt arbejder på at introducere en NPK-sensor.
65 medarbejdere Gøma i Viborg og 20 i Sverige fremstiller nu i gennemsnit en ny gyllevogn eller slamsuger/spuler om dagen.
erik@effektivtlandbrug.dk
telefon 63 38 25 28