Både på markedsandelene og på teknologisk plan kan opkøbet af PGG Wrightson Seeds mærkes hos den danske græsgigant DLF, der har forskning og forædling af græsser i Store Heddinge.
Det var lidt af en milepæl i deres epoke, da den danske græsproducent DLF i sommeren 2019 kunne annoncere, at koncernen havde købt én af sine største globale konkurrenter, PGG Wrightson Seeds, for 421 millioner dollars.
Med handlen kom selskabet, der rent forretningsmæssigt er fokuseret på den sydlige halvkugle med interesser primært i Australien og New Zealand, men også i Sydamerika inden for produktion af frø og korn til landbruget, under dansk ejerskab, og dermed blev DLF verdens største på markedet for græsfrø.
Opkøbet har haft betydning for andet end selve den økonomiske del af virksomheden, oplyser Christian Sig Jensen. Han er til daglig leder af DLF's biotekafdeling, der ligger ved Store Heddinge på Stevns. Ifølge Christian Sig Jensen har det også haft betydning for den daglige forskning, der foregår i selskabet.
- Når man opkøber et firma, der har et velfungerende forsknings-setup, så får man pludselig helt nye input og indfaldsvinkler til de ting, der er daglige udfordringer her, fortæller Christian Sig Jensen til LandbrugØst.
Større indsigter
Det samarbejde, der er opstået efter sammensmeltningen af de to selskaber, kan mærkes på flere måder, for der er ifølge Christian Sig Jensen både kommet nye fokusområder til, ligesom man har draget nytte af andre indsigter i de fælles forskningsområder.
- I mange henseender har vores kolleger i New Zealand ført en forsknings- og forædlingsstrategi, der ligner den, vi praktiserer i DLF. Det gælder blandt andet samarbejde med forskningsinstitutioner og myndigheder, hvor man sammen har forsøgt at adressere enten udfordringer i landbrugsproduktionen eller nye potentialer, der er blevet udforsket i forskellige forskningsprojekter.
Ifølge forskningschefen har man haft en fællesnævner på forskning og forædling, og det har medvirket til en meget smidig integration selskaberne imellem.
- Der har været en fælles forståelsesplatform. De har fokuseret på andre løsninger i New Zealand og Australien, end vi har haft i Europa, og det er nogle af de ting, vi er begyndt at kunne høste gevinsten af, siger Christian Sig Jensen.
Han peger på blandt andet cikorie som en af hovedbestanddelene i flere af de afgrøder, de newzealandske mælkeproducenter bruger.
Svært med EU-dom
Centralt i forskning og forædling af planter og frø har udfordringen været at få tilladelse til at bruge den mest moderne genteknologi, kendt som Crispr/Cas9. Det giver forskere mulighed for at bruge, hvad der populært kan kaldes en saks, der kan klippe gener ud af afgrøder og på den måde ændre i dens opbygning, hvilket kan skabe miljø- og klimaforbedringer.
Teknologien er tilladt og har fået større udbredelse i andre verdensdele, men i 2018 slog EU-domstolen fast, at afgrøder, der er forædlet med den moderne teknologi skal reguleres efter det tunge GMO-direktiv.
- Dommen i 2018 har gjort det svært at få tilladelser til at bruge teknologien i praksis, selv om teknikken bruges i forskningsøjemed med henblik på at kunne lave genetiske forbedringer i fremtiden, fortæller Christian Sig Jensen. Reglerne på området er og vil være en udfordring i det lange løb, slår han fast.
Værdifuld teknologi
- I DLF mener vi, at teknologien er så værdifuld, at vi ikke kan vente på, at EU skifter holdning. Derfor har vi engageret os i offentlige forskningsprojekter, blandt andet med deltagelse af andre danske forædlingsfirmaer for at få afklaret, hvordan vi med teknologien kan forbedre græs og lucerne, lyder det fra forskningschefen.
Hvis reglerne skal laves om til fordel for fremtidig brug af gensaksen, vil det kræve ny lovgivning fra EU-Kommissionen, og det vil være til gavn for den generelle forskning i Europa, mener Christian Sig Jensen.
- Europa risikerer at miste betydningsfulde landvindinger, både når det gælder tilpasning til klimaet og forbedring af klimaaftrykket. Så vi vil rigtig gerne have det på agendaen i EU, at man får Crispr/Cas9 sat på undtagelseslisten over teknologier, der ikke behandles som GMO, siger han.
Han mener, at Europa skyder sig selv i foden rent forskningsmæssigt ved at være så tilbageholdende med at bruge teknologien.
Kan få stor betydning
Hvis brugen af Crispr/Cas9 blev gjort nemmere at tilgå, ville det kunne få stor betydning i forskningen – også hos DLF.
- Som jeg ser det, er der store muligheder i teknologien til at forbedre fiberfordøjelighed. Hvor vi i dag kun kan udvælge på det, vi kan måle i marken, vil vi kunne gå ind og lave helt specifikke mutationer, der kan forbedre fordøjeligheden, både i græsser og i lucerne.
Teknologien ville også kunne få betydning for forædling af roer i fremtiden.
- Til forskel fra græsserne er der langt flere udfordringer for roer med sygdomme af forskellig slags, virus, insekter og så videre. Der vil Crispr/Cas9 kunne gøre en markant forskel, lyder det fra Christian Sig Jensen.
Hvad er Crispr/Cas9?
For år tilbage fandt man ud af, at der findes små brudstykker af DNA-sekvenser, der er vævet ind i bakteriers DNA-strenge. De viste sig at være små koder fra virus, der havde angrebet bakterierne, og var blevet fjernet. På den måde kunne man kalde crispr-stykkerne for et forbryderkatalog, der hjælper den enkelte bakterie med at identificere kendte trusler.
Ved at tilføje et protein, for eksempel Cas9, vil man kunne klippe virus-DNA’et i stykker, og på den måde vil forskere kunne sætte koder ind i planter og levende væsener, der fjerner den uønskede DNA-sekvens ud af det levende menneske eller fra organismen.
Men det aspekt, at gensaksen kan bruges i mennesker og andre levende væsener, har rejst etiske spørgsmål, og har været medvirkende til, at EU-domstolen i 2018 konkluderede, at man skulle regulere brugen af teknologien på samme måde, som man regulerer gensplejsning, hvilket i praksis gør det næsten umuligt at få tilladelse til at bruge den i EU-landene.
I lande uden for EU er der dog lempeligere regler, og det skaber et modsætningsforhold mellem EU og resten af den vestlige verden i forhold til forskning i fødevarer.
Kilde: ing.dk og Videnskab.dk