Vinterhvede skal gødes ud fra erstatningsprincippet

Gødskning af vinterhvede skal især fokuseres omkring vækststart, hvor afgrøden fra medio marts til medio april optager 70 procent af dens totale fosforbehov.

Vinterhvede har en relativ lang vækstsæson, hvilket giver den mulighed for at afsøge et større rodvolumen. Vinterhvede er i foråret derfor ikke så følsom for let tilgængeligt fosfor og kalium, så man kan planlægge at gøde med den mængde fosfor og kalium, man forventer at fraføre med vinterhvede.

- Fra midten af marts til midten af april optager vinterhveden cirka 70 procent af dens totale fosforbehov, så der skal være noget fosfor til rådighed ved vækststart i marts, siger chefagronom Jesper Juul Ulnitz, Yara, og anbefaler som god gødningsstrategi til vinterhvede at bruge en kraftig NPK-gødning til vækststart.

- Det kan for eksempel være YaraMila Starter, der indeholder 18 procent kvælstof, 5 procent fosfor og 11 procent kalium, magnesium, svovl og bor, siger han.

Fosfor- og kaliumbehov dækkes

Ved at tilføre 450 kg pr. hektar tilføres hveden, ifølge chefagronomen, cirka 30-35 procent af dens kvælstofbehov samtidig med, at fosfor- og kaliumbehovet som udgangspunkt dækkes. Efterfølgende kan der tildeles kvælstof af to omgange senere i vækstsæsonen.

Viser jordprøver et større behov for fosfor og kalium, eller regner man med at skulle høste relativt store udbytter, kan en strategi med en YaraMila 21-4-10 være en mulighed, da man her tilfører relativt mere fosfor og kalium.

- Ved høst af ni tons hvede samt halm skal man regne med at bortføre 30 kg fosfor og 100 kg kalium pr hektar. Hvis jordprøverne viser et lavt niveau af disse næringsstoffer, bør der tilføres mere, end der bortføres – ellers tæres der på jordens ressourcer og frugtbarhed, lyder det fra Jesper Juul Ulnitz.

Læs også