- Det er skørt.

Sådan lyder det fra lektor Tobias Pape Thomsen fra Roskilde Universitet i en reaktion på, at Enhedslisten og Alternativet vil kræve et akut stop for al pyrolyse i Danmark. Kravet kommer i kølvandet på kritik af Stiesdal SkyCleans pyrolyseanlæg i Smidstrup i Nordjylland, hvor naboer har meldt om helbredsgener som svimmelhed, hovedpine og hudreaktioner.

Som en reaktion på forslaget har han, sammen med lektor Dorette Sophie Müller-Stöver fra Institut for Plante og Miljøvidenskab på Københavns Universitet samt seniorforsker Wolfgang Stelte og forsker Giulia Ravenni fra Institut for Kemiteknik på Danmarks Tekniske Universitet, skrevet en kronik i Jyllands-Posten, hvor de kalder det en fejlslutning at lade bekymringer fra ét anlæg føre til et generelt stop for en teknologi, som de vurderer har stort potentiale for både klima, miljø og energiproduktion. 

Et stop vil ifølge forskerne også få vidtrækkende konsekvenser. Det vil sætte milliardinvesteringer på pause, skabe usikkerhed i både landbrug, industri og kommuner og bremse udviklingen af dansk teknologi. Ifølge Klimaministeriet kan der være op mod 70 pyrolyseanlæg i Danmark i 2035. I dag er der seks.

Skæv debat

Tre andre forskere har tidligere anbefalet et midlertidigt stop for pyrolyseanlæg, indtil konsekvenserne for sundhed og miljø er bedre undersøgt.

Men ifølge kronikforfatterne giver det et skævt billede af situationen, fordi bekymringer kommer til at fylde mere end den eksisterende viden.

- Det giver en ensidig fortælling, hvor bekymringer vægter højere end dokumenteret viden.

De fremhæver samtidig, at de forskere, der har advaret, ikke selv arbejder med pyrolyse eller biokul, mens tre af de fire kronikforfattere netop beskæftiger sig med udvikling og analyse af teknologien.

Deres formål er ifølge dem selv at nuancere debatten, som de oplever skaber unødig frygt.

Problemer skal løses lokalt

Forskerne anerkender, at naboer til anlægget i Vendsyssel har oplevet gener.

Men løsningen er ikke at stoppe hele teknologien, mener de. I stedet bør konkrete problemer håndteres lokalt, og erfaringerne bruges til at forbedre anlæggene.De sammenligner udviklingen med andre teknologier som vindmøller og biogas, hvor de første anlæg heller ikke var fejlfrie, men hvor udviklingen fortsatte.

Og selv om biokul ifølge Miljøstyrelsen kan indeholde skadelige stoffer, vurderer forskerne, at den eksisterende viden ikke giver grundlag for at sætte udviklingen i stå.

De peger tværtimod på, at biokul kan reducere udvaskningen af miljøfremmede stoffer sammenlignet med de materialer, det er produceret af. Foreløbige resultater fra et forskningsprojekt mellem DTU og Aarhus Universitet peger i den retning.

Har lavet ændringer på anlægget

Tidligere på ugen meldte folkene bag Stiesdal SkyClean nær Smidstrup ud, at de var berørte af historierne om, at folk er blevet syge. Men:

- Aalborg Universitetshospital og Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at det er meget usandsynligt, at der er opstået sygdom eller varige symptomer som følge af, at man bor tæt på vores pyrolyseanlæg. Vi har fuld tillid til deres vurdering som eksperter på området, og opstår der ønske fra myndigheder, hospitaler eller forskere om, at der udføres flere målinger fra pyrolyseanlægget, så bakker vi fuldt op om det, lød det fra Peder Nickelsen, direktør for Stiesdal SkyClean, i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Siden åbningen af anlægget er der også blevet lavet ændringer omkring anlægget.

- Naboer skal selvfølgelig ikke udsættes for lugtgener. Da pyrolyseanlægget ved Smidstrup kom i drift i starten af 2025, viste det sig desværre, at en del naboer blev generet af en ny, fremmed lugt, ikke fra selve pyrolyseanlægget, men fra det tørringsanlæg, som forbereder biomassen til pyrolyse. I august sidste år etablerede vi en teknisk løsning i form af et filter med aktivt kul, og siden da har tørringsanlægget overholdt alle grænseværdier for lugt. Selve pyrolyseanlægget lugter ikke, idet processen foregår i et iltfrit lukket system, tilføjede han.

Den grønne trepartPolitik